New York

Minder fra NYC #2

DSCF4133

DSCF4254

DSCF4135

DSCF4136

I NYC fik Stine og jeg lynhurtigt et favorit morgenmadssted – The Butcher’s Daughter. Stedet serverer øko-vegetar-, og hvis man ønsker det; glutenfrit mad. Her kunne vi starte dagen med bagels med grøntsager og æg og de lækreste juices og smoothies, imens vi kunne sidde ved de store vinduer og se New York vågne op. New York er i øvrigt helt klart en B-person, der foretrækker at være oppe hele natten og sove længe til langt oppe af formiddagen.

Det bedste ved stedet er verdens smukkeste mand, som arbejder der. Han mindede om en blandning mellem André 3000 og den indiske gud Shiva. Høj, spinkelt bygget og med den blideste stemme tog han imod os, imens han stjerneformede næsepiercing blinkede om kap med hans mange andre guldkæder, og hans skjorte med kalvekrøs og flæseærmer stak ud under hans t-shirt med den påtrykte tekst: “We serve fancy kale”.

Minder fra NYC

DSCF4087

DSCF4128

DSCF4197

DSCF4220

DSCF4203

Imens regnen fortsat trommer ned (hvilket den meget gerne snart må stoppe med), så tænker jeg tilbage til et forårsfint NYC. Det er allerede over en måned siden, at vi var afsted på den bedste veninde-tur. Her er lidt glimt fra turen:

1) Street Art overalt. Dette fra en af de mange, mange lange gå-ture
2) Første aften og stadig lidt jet-lag trætte spiste vi pizza på Prince Str.3)  En tur langs The High Line, hvor vi nød den banebrydende arkitektur og måbede over de svimlende dyre huslejepriser i området
4) De mange ture med undergrunden
5) De sprødeste og mest velsmagede Corn on the cob fra Café Habana. Vi besøgte stedet flere gange, og alt hvad de serverede var godt. Måske minus dengang hvor en af serveringspersonalet tabte en tacosovs ned af min jakke. Taco-splat.

Next stop: NYC!

nyc-map

Billede herfra.

Når I læser dette her, så er jeg på vej med en flyver direkte fra København til New York med Stine. Henover påsken skal vi hygge os, spise burgere og doughnuts, få en kulturel indsprøjning af de helt store og slappe af og nyde hinandens selskab på aller bedste veninde-vis. Her er ti ting vi planlægger at skulle fordrive tiden med.

1) Løbe en tur eller to i Central Park
2) Gå en tur på The High Line med en god kop to-go kaffe og solen i øjnene
3) Få ordnet negle og andet godt hos den lokale beautybiks
4) Spise uendelig god mad hele tiden
5) Besøge MoMa, Guggenheim og en masse gallerier i Williamsburg
6) Shop ‘till we drop! Vi skal som minimum have et par sneaks med hjem hver
7) Preje en gul taxi
8) Besøge Wholefoods og fylde kufferterne med grønne uundværligheder
9) Høre jazz på diverse jazzklubber
10) Drikke umanérligt mange drinks

Vi regner med at besøge bydelene hver for sig, og tips og tricks til mad, kultur og shopping tages imod med kyshånd!

Kaffeslabberas og rejseplanlægning

DSCF3280

DSCF3281

DSCF3282

DSCF3285

DSCF3287

Forleden lørdag mødtes jeg med min veninde Stine til en rigtig hyggelig lørdag eftermiddag, hvor vi puttede os på La Cabra. Vi endte med at sidde der en hel del timer – så der var blevet mørkt, da vi gik derfra igen. Vi kom der med en plan – der skulle bestilles flybilletter og hotel – til New York! Så til påsken står den på rejsetur, og jeg glæder mig. Hvis I har nogle tips og tricks, må I meget gerne dele dem. Hvor skal vi spise? Hvor, og hvad, skal vi shoppe? Hvilke gallerier og klubber skal vi besøge?

Jeg er i øvrigt begyndt at drikke kaffe i ny og næ – dem, som kender mig vil vide, at dette er en stor ting. I løbet af den eftermiddag fik Stine og jeg drukket et espresso-sæt hver og senere en cafe latte – jeg har aldrig haft det så dårligt i mit liv, haha. Koldsved og hjertebanken. Hvordan I andre dog får tyllet alt den kaffe er mig en gåde.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...