Bryllup

For et år siden…

output_3efPXv

Næsten 😉 For et år siden – mere præcist 30.05.2015 blev jeg gift med Jonas. Det var verdens bedste dag. Han er så sød.

Der er sket så meget siden – vi har købt kolonihavehus og boet i Nepal blandt andet. Men når alt bare sker sammen med ham, så er det OK med mig.

<3

11382953_1479089829048726_1059555788_n

Og så skete det. Vi blev gift. Det var en af de bedste dage nogensinde med masser af smil, glæde, kys og kærlighed. Vi er netop hjemvendte fra en fantastisk bryllupsrejse i Paris, og jeg er stadig høj ovenpå alle oplevelserne og indtrykkene. Både bryllup og Paris vil jeg gerne dele med jer så snart som muligt.

Jeg kan kun anbefale jer at blive gift. Al den glæde og kærlighed man modtager fra venner og familie er ganske overvældende og helt enestående. Det er bestemt ikke alle forundt, og jeg er simpelthen så glad, så glad og meget taknemlig.

Om en uge…

Og der skal være helstegt pattegris, 1000 bajere, fest på gården, lys i gildesalen, vimpler i loftet, dans til den lyse morgen, rock, kagebuffet, brudevals, vin en masse og masser af cava, solskin, franske makroner, hvid blondekjole, mand i jakkesæt, blomster i håret, venner og veninder i det stiveste puds, G&T’s, whiskeybar og skinny bitches, stjernekastere, forårsstemning, gode venner der deler god mad, snak og grin over bordene, hygge ved bålet om natten, chachacha og en chasse, hotdogs til natmad, kys og kærlighed.

Jeg glæder mig.

ps. For mere bryllupshejs kan I kigge med her.

Bryllup: Make-up

 

DSCF4490

DSCF4489

DSCF4482

Til vores bryllup lægger jeg selv min make-up. Jeg lader mig inspirere af dette look – bare i en mere naturlig-Michelle-udgave. For det er jo mig. Og jeg drages af:

  • Smuk hud: Her er gode daglige hudplejevaner alfa og omega for at sikre en smuk hud, men på den store dag vil jeg supplere med lidt foundation fra YSL med deres “blur primer” under, som sikrer fotofin hud. Dertil vil jeg bruge YSL’s touche eclat, som er mit evige go-to produkt for at lysne under øjnene og lidt under brynene.
  • Fyldige og markede bryn: Her vil jeg først bruge en øjenbrynspen fra MAC og derefter Maybeline’s fool-proof øjenbrynsmascarra. Det virker – hver gang.
  • Naturlige læber: Jeg skal kysse, drikke, spise og grine en hel masse, og jeg gider ikke at holde øje med min læbestift. Jeg leder lidt efter en naturlig læbestift, men finder jeg ikke den perfekte, er min læbepomade fra Änglemark bare helt fin.
  • Nostalgisk duft: Det eneste som står fast med syvtommer søm: Jeg skal have min “Eternity Moment” fra Calvin Klein på. Fordi jeg havde den på første gang Jonas og jeg kyssede. Og han syntes at jeg duftede godt.
  • Retrofine øjne: Jeg vil tegne en mellemkraftig eyeliner – jeg er glad for at bruge Maybeline’s eyeliner med den tynde filtspids. Resten får lov til at være mere naturligt med Couture Eye Primer fra YSL, som jeg bruger som en naturligfarvet skygge/udjævner. Nogle vil måske bemærke fraværet af mascarra. Jeg har nemt til tårrer og drømmer samtidigt om bambivipper, så vil jeg afprøve om lash extensions er noget for mig. Jeg har booket en tid her på onsdag for at teste det af inden brylluppet. Dog vil jeg bruge mascarra på mine nederste vipper for at åbne øjet.

Håret lader jeg i øvrigt dygige Mika fra Birthe Gleeup tage sig af. Jeg kan knap nok lave en hestehale. Jeg satser på noget fint og romantisk opsat med en blomsterkrans lavet hos Bang og Thy.

Jeg håber, at jeg bliver finere end fin – en rigtig god udgave af mig selv. Men hvis I har nogle god fif, tricks, produkter (naturlig læbestift eller blush) så tages de imod med kyshånd!

 

Bryllup: Lidt om neglelak, polterabend og om at glæde sig

DSCF4482

DSCF4484

Vi er nu i Maj måned, og det betyder at der er under 1 måned til, at Jonas og jeg skal giftes. Jeg forstår simpelthen ikke, hvor tiden den er blevet af. Jeg på en og samme tid glæder mig og samtidigt med at jeg ønsker, at dagen gerne må ligge endnu længere ude i fremtiden. For når vi er blevet gift, så er det ligesom dét. Vi skal kun giftes én gang. Og jeg er så nervøs for at dagen bare forsvinder som med et knips med fingeren.

Jonas og jeg har netop haft vores polterabend. Det er en af de sjoveste dage jeg nogensinde har oplevet, og den dag gik bare så hurtigt. Vi blev begge overrasket derhjemme  kl. 09 om morgenen til hver vores polterabend og kl. 04 om natten, kravlede jeg træt  op på hemsen med en pose fra McD i hånden.

Pudsigt nok vidst jeg godt, at Jonas skulle have sin polterabend, og jeg havde derfor sovet vildt dårligt, fordi jeg var så spændt. Men efter at alle hans venner stimlede sammen på vores 50m2, og jeg undrede mig over, hvorfor de ikke gik, gik jeg hen for at lukke vores hoveddør og blev mødt af alle min søster og mine veninder. Til at starte med undrede jeg mig mest over, hvorfor de stod der. Der gik nok en time eller to før jeg for alvor forstod, at nu var min polterabend igang. Billeder vil jeg forskåne jer for her (de ligger på instagram). Men kort fortalt kan jeg fortælle, at dagen blandt andet bød på tøsehygge i Spanien, vandscooter, blå thor og hot dogs, virkeligt mange shots, dans og grin. Det er ikke alle forundt at have så gode og betænksomme veninder som jeg har – jeg er meget taknemlig for at de er mit liv.

Nu hvor vi er kommet om på den anden side af polterabend, så skal de sidste detaljer også på plads. Jeg skal blandt andet vælge farve på min neglelak! I øjeblikket er jeg ude forskellige nuancer af nude, støvet lilla eller rosa – eventuel en klassisk rød.

Kom gerne med input til neglelaksfarvevalg!

Bryllup: Invitationerne

DSCF3430

DSCF3428

DSCF3424

En god fest, starter med en fin indbydelse. Jonas og jeg har fået søde og dygtige Maria fra Krims til at designe vores invitationer. De er blevet så fine, og er lige i øjet i forhold til, hvad Jonas og jeg er til. De er dobbeltsidet A6 printet på genbrugskarton med de vigtigste informationer og en kort invitation. Nå ja, og så er vores # også nævnt. Det er nemlig en fin og sjov måde at få billeder op til og under festen indsamlet på.

Jeg håber, at vores venner og familie bliver glade for at modtage invitationerne.

(NB. Der står både tidspunkter og fulde adresser på  invitationerne. De er blot private detaljer, jeg gerne vil holde for mig selv).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...