Kunst og kultur

Heartland

DSCF8708

I weekenden pakkede Stine og jeg hendes lille bil og kørte mod Egeskov Slot for at tage til Heartland festival. Det var simpelthen den fineste og fedeste festival. Slotshaven var pyntet op og stemningen var fin og rolig. (Læs: Der lugtede ikke af tis én eneste gang).

DSCF8725

Jeg ved godt, at billedet her fokuserer mere på en min håndelle end selve isen, men jeg bliver nødt til at vise billedet af den is, jeg fortærede dag 1. Ærø-ismageri laver noget virkelig godt is! Jeg fik med rabarber-holdeblomstesorbet og koldskål med knas. Det er lige før jeg overvejer at tage til Ærø bare på grund af isen.

DSCF8720

DSCF8784

Der gik levende påfugle rundt. Gad vide, hvad der ville ske med dem, hvis de gik frit rundt på Roskilde festival?

DSCF8731

DSCF8723

DSCF8792

Et af de fedeste tiltag på Heartland var “talk”-telt. Talken med Tobias Lindholm (instruktøren bag bl.a. “R” og “Kapringen”) og Carsten Jensen (samfundsdebattør samt forfatter til bl.a. “Vi, de druknede” og  “Den første sten”)  havde en fænomenal samtale om det onde (og det gode?) set i en krigskontekst. Jensen beskrev eksempelvis, hvordan han må skelne mellem karakterer i hans romaner hvor han fremstiller dem, så læseren kan forstå deres bevæggrunde for deres handlinger. Hvorimod når han udtaler sig politisk behøves han ikke. her er deres onde handlinger alene nok til at dømme dem (såsom en officer der på brutal og bestialsk vis havde slået 42 civile ihjel). Lindholm viste at forholdet mellem godhed og ondhed konstant er skiftende. At det er det gode, der er svært at forstå, men ikke det onde, var en af de fineste pointer, jeg tog med derfra.

Tilgengæld skuffede talken med Tal R og Marina Abramovic fælt. Tal R blev kejtet i Abramovics tilstedeværelse, fjogede teenagefans råbte “We love you Marina!” blot hun pruttede i mikrofonen, hvilket nærmest var det, der kom ud af hendes mund den dag, alt imens de sammen forsøgte at overtage talken og gøre den til en talk.  Måske det hele ville have været en forfriskende opruskning i Heartlands pænhed og kulturelitære program, havde det ikke været for den kuede dydsmønster moderator, som aldrig formåede at styre talken og passe hendes arbejde med at moderere talken. Hun fandt sig i Tal R og Abramovics agenda, hvor de placerede hende i en stol med en kæmpe hortensia i skødet, i stedet for for at gå til dem med kontra-spørgsmål. Hendes latterlige undskyldning med, at hun havde forberedt sig med slides og en bog fuld af spørgsmål, var mest af alt ynkelig, og talken/performancen forblev substansløs. Måske det også var en slags pointe?

PicMonkey Collage

DSCF8748

DSCF8753

DSCF8778

Af musik fik jeg b.la. set/hørt Sun Kil Moon, som var dejlig skævfuldsgnaven og leverede en fin folket rockkoncert, der mest af alt ekkoede af Nick Cave og Johnny Cash. Kwamie Liv havde svært ved at spille parken op, måske fordi publikummet generelt foretrak at sidde ned? The Flamming Lips spillede en “greatest” koncert, hvor vi fik farverige smæk og kapow. Brian Eno’s “The Ship”-lydinstallation var højdepunktet for mig.

Jeg hørte mange gange folk sige, at hvor var det dog skønt med så mange forskellige typer mennesker samlet ét sted. Men når alt kommer til, hvor mange mon så stemmer på det samme (ventreorienterede) parti? (mig selv incl.) Som Stine sagde “Gad vide hvor stor en procentdel der bor på en husbåd?” (Udover de pæne og mondæne fra Whiskey-bæltet, som havde fundet den lyserøde polo frem i weekendens anledning og nød at man kunne drikke af rigtige vinglas). Men igen, hvor stor er diversiteten på andre danske festivaller?

Det er den første festival, hvor jeg har dyrket yoga 10.30, derefter at tage i spa (!), for at slutte af med at sushi til frokost. Og helt ærlig? Jeg var vild med det!* Det var den hyggeligste weekend sammen med Stine og var et dejligt afbræk. Jeg satser stærkt på at komme igen næste år.

Var I med til Heartland og hvad synes I om det?

*Jeg må snart gøre et eller andet drastisk/ulækkert for at kunne holde mit eget spejlbillede ud.

Ants’ way

I løbet af 2015 har Kunsthal Aarhus kørt en række udstillinger under programmet “collective making”, som blandt andet sætter fokus på, hvordan vi skaber i fællesskab. Et af værkerne består af flere tusinde myrer, der lever og bor, æder og laver myrebo i en række terrarier og akvarier, der alle er forbundne gennem et sindrigt system af rør, kobler og gange.

DSCF6444_1024

DSCF6445_1024

DSCF6446_1024

DSCF6451_1024

DSCF6447_1024

DSCF6448_1024

DSCF6449_1024
Værket ekkoer mine gamle favorit teoretiker Bruno Latour og hans “Aktør-Netværk Teori” (ANT) og sætter fokus på, hvordan “skabelse” finder sted i et netværk af flere aktører (myrerne. Eller…?). Hvad der er videnskab(else) og væren. Hvad der er natur (og hvad dét egentlig betyder) og kultur. Man kunne se myrene blive fodret nogle gange om ugen (de bliver fodret med brombær). 

I kan læse en beskrivelse af værket her.

 

Til the hos Den Gamle By

Forleden sensommereftermiddag var jeg inviteret til the hos Den Gamle By i anledning af lanceringen af to bøger om henholdsvis the og kaffe som nydelsesmidler i Danmark. Det var en rigtig fin og hyggelig eftermiddag,

PicMonkey Collage2

Vi blev budt på the serveret af Perchs. De har i samarbejde med Den Gamle By udviklet en særlig the, som lanceres i her i efterårsferien. Jeg vælger egentlig altid grøn the, men denne sorte the havde en dejlig let og frisk eftersmag og serveret med en af Den Gamle Bys legendariske hindbærsnitter, så var jeg en happy camper. Jeg er vild med, hvor mange slags the med mange forskellige smage, der egentlig findes.

Anette Hoff, seniorforsker hos Den Gamle By og forfatteren bag de to bøger gjorde et fantastisk fund, da hun i arkiverne fandt varelister for alle danske købmænd i perioder i 1700-tallet. Ved at man sammenholde dem med skifterprotokollerne, kunne hun finde ud af, hvem der købte te, og hvor meget de købte. På den måde har hun undersøgt henholdvis théen og kaffens historie og betydning i Danmark.

PicMonkey Collage
PicMonkey Collage4 PicMonkey Collage5

Da jeg gik derfra helt mæt i hindbærsnitter, scones og the var der helt stille og tomt i Den Gamle By. Jeg tror virkelig, at det kunne være et godt udflugtsmål en eftermiddag – måske med en madpakke, som man så kunne nyde på en lille picnic i Botanisk Have.

Ting jeg kan lide

DSCF6247

Mit duftlys fra Diptyque, som dufter af koriander.

DSCF6248

I NYC fandt Stine og jeg den fineste lille butik, som havde specialiseret sig i customized punge og tasker. Jeg købte denne lille taske med min “nye” initialer. Den er smørblød og har lige plads til det mest nødvendige: Pung, mobil, nøgler, læbestift og solbriller.

DSCF6251

I vores kolo står der et bugnende æbletræ, der virkelig giver mange æbler. De er syrlige, sprøde og får et fint rødt skær. Kender I sorten?

DSCF6255

Min weekendparfume. Fra Maison Martin Margiela’s Replica-serie: Lazy Sunday Morning. En helt ren og blid duft.

DSCF6256

Kultur og ideer-tillæggene i Weekendavisen. Perfekt til en søndag formiddag i vinduet. (ps. Ih, hvor gad jeg godt at bo tættere på Louisiana!)

På læselisten

På det seneste har følgende været på læselisten…

DSCF5715

Lidt blandede paperbacks som jeg har tygget mig igennem i løbet af sommeren:

Helle Helle: Hvis det er. Starter grotesk med en løbetur, der ender helt ude i skoven. To personer, en mand og en kvinde ender i et shelter i en skov efter at være faret vild, med vabler på fødderne og uden mad og drikke. Her overnatter de i to mørke og kolde døgn. Og de må nærme sig hinanden. Men den ene er fåmælt, kejtet og apatisk, den anden handlekraftig. Fortællerstemmen kommer ét sted fra – fra manden, imens den også skildrer brudstykker af hovedpersonens, kvindens, liv. Hvordan skal de to personer nogensinde finde hinanden? Skal de overhovedet finde hinanden? Klassisk Helle Helle, hvor der lurer mere under overfladen. Jeg læste bogen i ét hug en aften som godnatlæsning. Men jeg kunne ikke lægge den fra mig, før jeg var færdig. Jeg kom lidt træt på arbejde dagen efter.

Banana Yoshimoto: Kitchen + Goodbye Tsugumi. Jeg er bidt af Yoshimotos blide skrivestil. I disse bøger tager hun fat på emner som transitationen mellem barn og voksen, grænsen mellem død og liv – alt sammen skildret i et stille, roligt og blidt sprog. Japansk kultur bliver på fineste vis beskrevet, imens vi følger hendes unge, kvindelige hovedpersoner. De poetiske hverdagsbeskrivelser giver disse bøger et drømmende poetiske modus, som er skønt at falde ind i. Blød eskapisme.

Ogai Mori: Gan: Jeg er faschineret af Japan og japansk kultur. Da jeg fandt denne lille bog i en boghandel i NYC måtte den med mig hjem. Den er  – åbenbart – en af de mest klassiske japanske fortællinger skrevet tilbage i 1911.  I et Japan i transitation mellem Edo og Meiji perioderne, hvor landet oplever vestlig inflydelse og industrialisering, finder dette tragiske drama sted. En mand er træt af sin kone og finder sig en elskerinde. Den unge elskerinde indvilger i en ordning for, at hun kan forsøge sin aldrende far, alt imens hun drømmer om, at den unge helt skal komme hende til undsætning. Kvinderne og deres plads i samfundet skildres på stille men barsk vis i en tid, hvor de forskellige roller, samfundsmæssige positioner og identiteter får mulighed for at ændre sig.

Ossian Ward: Ways of looking. How to Experience Contemporary Art. Den faglige bog. Jeg trængte til at dykke ned i kunsthistorien igen. I Ward’s bog får vi en letforståelig analysemodel til at gå i krig med samtidskunsten. Den stiller nemlig udfordringer til os som beskuer, idet vi ikke længere kan trække på tidligere tiders historier og rammer. Tilgengæld kan vi trække på vores umiddelbare tanker og følelser, hvis vi blot stopper op og tager os tid til at gå i dybden med værkerne – og dét gør netop samtidskunsten mere vedkommende og tilgængelig. Læs den, hvis du har været på museum fornyligt, og følte dig fortabt mellem værker med “uden titel”

Nu skal jeg så til at i gang med efterårslæsningen. Hvad har I læst for nyligt, og hvad kan I anbefale?

Gaveregn

DSCF3270

DSCF3278

Jeg var så heldig at få nogle rigtig gode og fine til jul og i fødselsdag. Her er et lille glimt af en del af dem. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Suzanne Brøggers “Til T” – den blev slugt mellem jul og nytår og er virkelig læseværdig. Af Jonas fik jeg et litografi af Daniel Van der Noon – nu skal jeg bare have det op at hænge…

Tal R

For noget tid tilbage var jeg på ARoS for at se udstillingen Tal R – The Virgin. Jeg blev overvældet af det vilde farvebombardement, leg med stilarter og udtryk og materialevalg. Udover at Tal R gør brug af mange farver på én gang, så blev værkerne præsenteret på store farveflader – rød, gul, brun, lyserød, sort og så videre. Tænk, at man kan blive mæt af farver.

Lately…

Siden sidst har jeg…

Købt en ordentlig bunke blomster. Forår kom hid!

Og nydt byens bedste fastelavnsboller med hindbær og creme (fra Sallings bageri). De er store og gode og går godt i spænd sammen med et afsnit af Gossip Girl på Netflix eller magasinlæsning, kan jeg fortælle.

Jeg har købt en fin, dueblå neglelak til den nette sum af 20 kr.

Og jeg synes, at lyseblå og brun er fine farver sammen.

Jeg har været i København, hvor Jonas og jeg blandt andet hængte ud med disse to cool cats til rødvin, snacks og snak.

Og jeg har haft langsom søndag med en lang, lang gåtur i Aarhus’ gader, der endte med frokst på Emmery’s.

Og jeg har gemt mig i briografets mørke hos Øst for Paradis et par gange. Hver mandag kører de fransk mandag med franske film, senest har jeg set Fortiden – en nervepirrende familiedrama om skyld, uskyld og lysten til at ville gøre det rigtige, selvom det kan være svært. Derudover har den persiske film This is not a Film om en filminstruktørs håndtering af forbudet mod at lave film, også givet mig stof til eftertanke.

Denne vinter har været lidt hård – jeg har haft travlt med at rydde op i nogle ting, men jeg har netop afsluttet et kapitel i mit liv, og jeg kan mærke, at det giver overskud på kontoen til at nyde og opsøge de små ting i hverdagen igen. Sammen med fuglenes pippen og solens komme tyder alt på et skønt, skønt forår.

Hvad har I lavet her på det seneste, som har givet jer overskud?

Lately…

Siden sidst har jeg…

Set dette fine citat på en lygtepæl i krydset ved Thorvaldensgade.

Luftet min blå skjorte jeg fandt på en genbrugstur. (nå ja, og kattehatten).

Været i teatret med Jonas, hvor vi så en række mindre foredrag om forskellige måder at forstå verden på. Spændende på den der “verden åbner sig for mine fødder” måde. Især en filosof, en fysisker, en kunster og en teolog gjorde det godt.

Jeg har haft kage-galore hygge med søde kager fra Emmery’s. (Jeg delte dem altså med nogen!)

Tullet rundt blandt bibliotekets bugnende boghylder.

Jeg har gået forbi Lyrum Rammer, og overvejet om jeg ikke snart skulle have et værk af Danial van der Noon op at hænge hjemme hos mig. Hans billeder har sådan et drømmende udefra-blik, som vækker følelser, jeg kan nikke genkendende til.

Jeg har spist frokost på Juliette med Jonas og en god ven.

Jeg har flashet mine nye smykker og ny chokoladebrun neglelak fra Essie.

Jeg har været på Aros med Jonas. (og det var ikke for at se Pas de Deux Royal).

Jeg synes dagene flyver afsted for tiden. Det er spændende at starte på nyt job, men også hårdt at skulle vænne sig til nye arbejdsgange, ny kultur og nye kolleger. Heldigvis er det virkelig et godt, fedt, stærkt fagligt og sødt team, jeg er landet i, og mine arbejdsopgaver er spændende. Men det er ligeså meget dét at vænne sig til et nyt liv – mine venner og veninder står også overfor nye tider og nye livssituationer, og det påvirker mig, kan jeg mærke. Jeg synes tingene går lidt stærkt, og netop derfor er det vigtigt at stoppe op og nyde de små fine ting i hverdagen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...