Var forleden dag i H&M Divided, og jeg faldt over en masse fine ting, som jeg dog ikke endte med at købe.

T-shirt med fedt tryk af John Lennon og Yoko Ono. Desværre havde den sådan et uflatterende snit, hvor den er mere bred en lang på sådan en 90’er måde.

H&M Divided har nogle pieces, de laver i samarbejde med Disney. Denne trøje var lavet i blødt uld, og det sorte er palietter. Den stod (vist nok) til 349 kr.

Denne ternede nederdel var lavet i tykt materiale og jeg kan virkelig forestille mig alle de forskellige måder den kan styles på. Den havde bred elastik i linningen, lommer og den perfekte længde, og jeg var virkelig hooked på den. Men ak – den var kun i str. 34 og 42. Jeg mener, at den også stod til 349 kr.

Jeg kan ret godt lide blomsterprint, og denne meget yndige nederdel med en del strut kunne være fin, hvis den blev dresset lidt ned med en basic t-shirt og flade herresko.  Den kostede (igen, vist nok) 249 kr.

Jeg vil gerne have mig en hat, men jeg har endnu ikke fundet den helt rigtige. Jeg føler mig lidt goofe, når jeg prøver hattene i butikken og er føler måske lidt, at jeg er mere “klædt ud” end påklædt med en hat. Denne hat var dog billig (nogle og 60 kr), men jeg tror, at hvis jeg skal have mig en hat, skal den være med større skygge.

H&M Divided forstår om nogen at sammensætte et sæt, der komplimenterer kvindekroppen. Se blot dette smagfulde hverdagssæt, som snildt kan bruges til fest eller et cafebesøg. Det oser af klasse, at have en bodystocking ud over et par stillige og smagfulde leggings. De lyserøde converse gør kroppen lidt mere flad og lidt mere lækker, og den grønne taske i kontrastfarve udstråler virkelige klasse. Tror virkelig at et par brede lår vil gøre sig godt i den mundering, som jeg tror nærmest garanterer en ordentlig camel-toe. Det sæt glæder jeg mig virkelig til at hoppe glad, let og elefant rundt i.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “H&M DIVIDED”

  1. Jeg synes ellers John og Yoko t-shirten er fed. De har også med to Beatles covers – ville gerne have dem alle…

  2. Ja, dem har jeg også set. Det er et virkeligt fedt tryk – desværre var snittet ikke så heldigt. Men har nu – her bagefter – set dem i H&M’s ordrekatalog, og der ser snittet nu fint nok ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *