Jeg har udsalgsshoppet! For nogle dage siden ville jeg egentlig have skrevet et indlæg om, hvor meget jeg hader udsalg: Fyldte og rodede butikker, trælse og hidsige mennesker (og mange af dem), varme, sved, (måske endda blod og tårer), elektrisk hår (argh!) grimt tøj (der jo en grund til at det ryger på udsalg, ikke?) masser af fejlkøb (note to self: bare fordi det er billigt, behøves det ikke at blive købt), og ofte køber jeg det, der ikke er på udsalg og så videre og så videre. Derfor besluttede jeg mig i år for at undgå udsalget, og det kom lidt af sig selv eftersom både Jonas og jeg lå syge mellem julen – vi kom slet ikke udenfor en dør. Men så i fredags, der tænkte jeg, efter at havde siddet foran computeren en del timer, at jeg måske skulle give det der udsalg en chance. Så jeg gik ned i byen og entrede nogle butikker. Jeg gjorde det dog ud for to dogmer: 1) Jeg måtte KUN købe ting, der var på udsalg 2) Jeg skulle være helt sikker på, at det var noget, jeg virkelig ville have. Jeg endte med at gå i H&M og Weekday, da de forstår at lave udsalg (alt under 50% er bare rabat). Og hvor var det skønt! Selvom det var fredag eftermiddag, så var der nada mennesker! Og der var ingen rod, og jeg fandt en masse ting til billige penge. Så moralen er at vente med at udsalgsshoppe til, at alle andre har gjort det (og hey, hvis alle tingene er væk, så ved du jo ikke at de var på udsalg til at starte med – hvad man ikke ved, har man ikke ondt af). Man skulle i øvrigt tro, at jeg farvekoordinerede min shopping men det er nu altså helt tilfældigt (og hvad sker der for alt det lyserøde? Den farve, plejer jeg heller ikke at kunne lide?!).

Ps. Den lille sølvglimmersag af en pung var godt nok ikke på udsalg, men det var altså billig, og den glimtede og den skinnede noget så fint…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 comments on “SALE SHOPPING”

  1. Ååh du er spot on med det der udsalgs helvede! 😉 Jeg har virkelig traumatiske oplevelser fra Magasin i Januar puha.
    Men underligt nok har jeg i år gjort mig flere udsalgskøb end nogensinde. (;

  2. Der var fyldt med mennesker den dag jeg var deroppe. Øv! 😛 Jeg fik købt nogle rigtig fine ting, og til billige priser. Jeg skal nok vise dem en af dagene 😉

    Kram

  3. Tina: Den er fra H&M til 24,95 kr. 🙂
    Lisette: Stakkel! Men fedt at du fik nogle gode køb – glæder mig til at se dem.
    Maja: Ja, udsalg er virkelig forfærdeligt – jeg tror også jeg har fået købt en del mere end normalt (men stadig til ingen penge!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *