Så tager jeg fat på Vietnam-indlæggene. Jeg har jo som sagt taget enormt mange billeder, og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvor jeg skulle begynde. Men nu tager vi sammen turen fra nord i Vietnam og hele vejen syd ned igennem landet. Vi tog toget til Sapa, som ligger i det nordlige højland i de tonkinesiske alper. Med det samme vi stod ud af toget kunne vi mærke, at luften var renere, lettere og køligere. Sapa-by ligger gemt i de smukke høje bjerge og omrking byen ligger forskellige små landsbyer, hvor de forskellige stammefolk hører til. Red Dazo, Black Thai, H’mong som alle har forskellige dragter, sprog og kulturel praksis. Hvad de dog alle havde tilfælles, var at de havde tillært sig engelske fraser som “where’ you frooom?”, “how old?” “girlfriend, boyfriend?” (imens de pegede frem og tilbage imellem Jonas og jeg) efterfuglt af “Nice couple!”. De små kvinder fuglte nysgerrigt én i hælene – både inde i Sapa-by, men de gik også flere kilometre efter os, da vi trekkede gennem bambusskoven, op af bjergene og ned af de mudrede bakker. Det viste sig dog, at deres nysgerrighed også var tæt forbundet med, at de gerne ville sælge os deres håndværk såsom broderede puder, smykker og tasker. “You’ buy from me?”, “maybe later?”, “you promise? Pinky promise?”. Selvom de fuglte én tæt, og selvom de var nogle ihærdige sælgere, var de samtidigt noget så søde.

Der var så smukt i Sapa. Omgivet af de høje bjerge, risterasserne og stammefolkene følte man sig hensat til en enventyrlig verden. Vi valgte at tage et såkaldt “homestay”, hvor vi skulle trekke i to dage med en overnatning i en af landsbyerne. Vi sov hos en mand, der ikke kunne et ord engelsk, men han var noget så venlig. Han og vores guide tilberedte aftensmad til os – med dertilhørende risvin, som i øvrigt slår som en hammer. Efter maden valgte manden at sætte sig i en plastikstol i opholdsrummet, og så så vi ellers kinesisk film sammen. En nabokone, som tilhører en anden stamme end han, kom forbi og så med imens hun i skæret fra lommelygte broderede på en taske, som hun sikkert ville forsøge at sælge til turister, når hun blev færdig med den. Da de har hver deres rprog talte de sammen på vietnamesisk. To små børn – en dreng og hans lillesøster- fra landsbyen kom også forbi og de stod længe udenfor døren og kiggede ind med store helt sorte øjne. Pigen er noget af det kæreste, jeg længe har set – hun var fattig, beskidt – hendes sorte, pagelange hår var fedtet og uglet, næsen løb, øjnene var gruset til, og hendes beskidte olivengrønne velourbukser var revet hele vejen forfra og bagtil, og hun kunne ikke holde dem oppe, så de hang nede under hendes bare bagdel. Men hendes øjne var store og helt sorte, og hun kiggede nysgerrigt både på Jonas og jeg – men var ligeså meget optaget af den kineske film i fjernsynet. Hun endte med at falde i søvn i plastikstolen, så vores vært jagede dem hjme igen, og så tog hendes bror hende bag på ryggen og bar hende hjem. Dagen efter så vi dem igen gå rundt på må og få. Vores guide fortalte os senere, at de åbenbart havde stjålet en høne fra en af landmændene i nærheden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 comments on “SAPA”

    • Tak Marie 🙂 Åh ja, sådan en udrejselængsel kender jeg godt til – omend den er tilfredstillet nu for en stund 😉

  1. Wow! Sikke nogle billeder, Michelle…
    Tak for god fortælling – Følte lige lidt af min rejselyst blev stillet der 🙂 Samtidig med den også voksede..

  2. Tak Malou 🙂
    Og glad for at jeg dæmpede din rejselyst – og fik den til at gro yderligere 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *