Åh, smukke, smukke Hoi An! Her tilbragte vi tre rolige og afslappende dage. Hoi An er en gammel handelsby, som i det 18 århundrede var en central handelsby i sydøstasien. Dette skinner også igennem i arkitekturen, som er et smukt miks mellem kinesiske, vietnamesisk og japansk arkitektur.

Den gamle bydel er smukt bevaret (jeg må indrømme at, jeg er i tvivl om, hvor meget der er restuareret, og hvor meget der gik fri af Vietnamkrigen) og bystyret gør meget for at gøre byen turistvenlig- de har blandt andet hyret musikere til at spille folkemusik på forskellige pladser i byen (hvor autentisk, det så er, kan man jo diskutere), så når man går rundt i de fine gamle gader føler man sig lidt hensat til et slags Kinamandens land møder Disneyland møder Djurssommerland (uden forlysterne dog). Det bedste af det hele er dog, at de har gjort den gamle bydel fri for biler og scootere, så der er så dejlig stille og det var et rart break for de millioner af dyttende scootere, der findes i Vietnam.

Byen slår sig på at have mange skræddere, og med det samme vi trådte ud af bussen, blev vi mødt af en stime af mennesker, der ville høre om vi ikke skulle have lavet noget tøj. Det skulle vi ikke, hvilket i øvrigt godt kunne være lidt svært at overbevise dem om.

Én af dagene lejede vi et par cykler og cyklede mod stranden – en smuk lille tur i den bagende sol, der førte os langs floden. På stranden lagde vi os i skyggen af et palmetræ og vi badede i det varme, varme hav. Skønt. Men ellers blev dagene tilbragte med at tulle rundt i de gamle gader i den bagende sol. Roen, stilheden blev kun afbrudt af fuglefløjt fra de mange fuglebure, der hang overalt, og så ellers en ihærdig sælger nu og da.

I Hoi An deltog vi et “cooking class” på The Morning Glory Restaurant, (som i øvrigt var en helt fænomenal god restaurant) hvor vi blev kyndigt vejledt i at lave lækker vietnamesisk mad. Vi endte med at købe nogle redskaber og en kogebog med hjem, og nu glæder jeg mig til at kunne lave vietnamesisk mad herhjemme.

Derudover blev tiden for mit vekommende tilbragt hos Palmarose Spa (cheesy navn, I know), hvor jeg fik en 75 minutters hotstone massage, en 40 minutters body scrub og en pedicure og nå ja, dagen efter kom jeg igen for at få en manicure. Det kostede en slik i forhold til, hvad det koster herhjemme. Da jeg havde fået min massage, og jeg åbnede mine øjne var hende, der havde masseret mig, 10 cm. fra mit ansigt og med store øjne og et stort smil, sagde hun: ” You are soooooo beautiful!”. Haha. Jeg blev vist lidt forlegen (havde jo ikke sådan vildt meget tøj på) og fik mumlet et tak. Efter min body scrub, kom hun hen til mig, gav mig en silkekimono på, og spurgte om hun ikke nok måtte sætte mit hår. Det måtte hun da gerne. Imens, sagde hun “When you smile, the sun shines, and you look like Barbie!”. Det er vist den vildeste kompliment, jeg nogensinde har fået. Under pedicuren sad de andre ansatte piger der også. De var lidt generte men samtidig meget nysgerrig på, hvad jer hvad for én. Undervejs var der én, der kom hen, nev mig i kinderne og sagde “So cute!” og så fortalte de mig endnu engang, at jeg lignede Barbie med mit lyse hår (!). Jeg prøvede at fortælle, at derhjemme er jeg altså brunette, men det grinede de bare af. Min lyse hud, min højde (de sagde i kor “åååååh” da de hørte, at jeg er 174 cm.) og især min næse var de dybt betaget af. Jeg synes tilgengæld, at deres lange sorte hår, de skæve mørke øjne, de flade næser og deres petit størrelse er noget så feminint og smukt.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 comments on “HOI AN”

  1. Hvor er det nogle skønne billeder, og de bliver endnu bedre af dine fine fortællinger! Jeg kan lige se pigerne for mig, sukkende beundrende over dit lyse hår og lange ben. 🙂

  2. Jeg fik syet nogle fantastiske pixiestøvler da jeg var i Hoi An. De har været hos skomager en enkelt gang her i DK og ellers holder de upåklageligt nu på 3. år 🙂 Så jeg ville klart anbefale at man får lavet noget når man er afsted

  3. Meilholm: Tak 🙂 Det var faktisk nærmest umuligt at tage dårlige billeder, hehe, for der var bare så flot overalt.

    Tine: Ja, det er utroligt ikke? Jeg følte mig egentlig mest som en kæmpe (freak) 🙂 Og der er iøvrigt SÅ meget mere at fortælle – kommer hele tiden i tanke om en masse små episoder, der skete imens vi var afsted.

    Heidi: Glad for at jeg kunne hjælpe 😉 Lidt eksapisme er altid godt. Og held og lykke med eksamen!

    Julia: Tak skal du have 🙂 Det var det virkelig også.

    Søren: Ja, det må have været en helt anden oplevelse så. Luften var helt tyk af blomster.

    Sarah: Jeg tror helt bestemt man kan få noget rigtig godt “kram” – jeg stod bare ikke lige og manglede noget, hvor jeg tænkte at jeg ville have det skræddersyet. Flirtede dog med tanken om en fine kjole, men kunne ikke bestemme mig, hehe.
    Og fedt med en anden Vietnam-rejser 🙂 Håber du måske kan nikke genkendende til noget af det jeg viser og fortæller?

  4. Hvor er det bare nogle smukke billeder. Og sikke da nogle fængslende og underholdende fortællinger. Er jeg den eneste, der får associationer til ‘Bridget Jones’? Altså på den gode måde, vel at mærke ;-). Hvor har I oplevet meget – jeg får helt lyst til at besøge den smukke by. Vietnam bliver helt sikkert en af de næste destinationer her…Smukt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *