Brick Lane og området omkring er virkelig et besøg værd. Bare gå op og ned af gaden om dagen og indsnus cocktailen af bengali, engelsk, koriander, øl, smarte hipsters, street art, pekan nødder og karry. Om aftenen kan man finde et indisk spisested, men pas på – der er så mange dårlige i mellem. Tilgengæld lokker de med gratis drinks, og hvis man er snu kan man få nogle stykker på husets regning. Det i sig selv er en oplevelse værd.

Vi drejede ned af en lille sidegade (Hanbury St.) , og her fandt vi en spændende udstilling lavet af en årgang grafisk design studerende. I bygningen ved siden af fandt vi en udstilling lavet af unge upcoming designere, og der var også en vanvittig lækker vintage butik. Hele gaden er bestemt et besøg værd, med hyggelige cafeer og smarte tøjbutikker.

Vil man feste natten lang er det ved området omkring Old Street Station, Shoreditch, det foregår. Man kunne passende tage nogle pints på pubsene på Commercial St. inden. Vi fandt blandt andet Tracy Emin’s ynglingspub. Not bad.

Området er også en guldgrube for gallerier – vi ville gerne have besøgt White Cube, men vi nåede det desværre ikke. Det var noget med nogle øl, der kom i vejen.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “LONDON LOVES #4: BRICK LANE”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *