I Mitte er der enormt meget forskelligt at lave. På Alexander Plz. – Berlin’s østlige centrum kunne man sige, troner Ferhnsehnturm, og det er elsket ikon, som nydes bedst på afstand. Næsten lige meget hvor du færdes i Berlin, vil du kunne skimte dette karakteristiske varemærke. En sand berliner kan altid finde vej i byen ved at navigere efter fjernsynstårnet.

Det første Sofie og jeg gjorde, da vi havde smidt vores tasker på hostellet efter at have kørt ni timer i bus, var at hoppe på S-tog og U-bahn til Weinmeister Str. og så gå op til Monsieur Vuong på Alte Schönhauser Str. for at spise der.det er virkelig mit favorit sted at spise i Berlin. Menuen er vietnamesisk tilpasset til de tyske råvarer, servicen er tjep, priserne gode og maden smager fabelagtigt. Man bliver bænket lidt klemt mellem de andre gæster (som er en skånsom blandning af turister og hipstere).  Jeg ved godt, at stedet efterhånden er lettere hypet, men her er der noget om snakken.

Når man er færdig med at spise kan man jo passende drikke en øl på Pony Bar som ligger ved siden af. De har mange gode og forskellige øl.

Når man har sagt Mitte, har man også sagt shopping. Området omkring Weinmeister Str. er spækket med butikker som COS, American Apparel, Urban Outfitters og min yndlings; “Gerda & Louis”, som er spækket med lækre designvarer. Der også mindre butikker med tysk og skandinavisk design. Made in Berlin er en udgave af “Kleidermarkt” – en secondhandbutik. (Det var der jeg i sin tid købte denne kjole).

Men jeg slår lige et slag for min favorit “Kleidermarkt” og det er den på Ahorn Str. ved Nollendorf plz. (som ret beset ligger i Schöneberg, men den får lige lov til at snige sig med i dette indlæg).

En af mine favorit gader i Berlin er faktisk Torstr. som skærer igennem byen og deler Mitte og Prenzlaur Berg fra hinanden. På denne gade finder man en masse gallerier, en masse konceptbutikker (blandt andet Bold) og god portion berlinskhed. Den legendariske brune russerbar, Kaffee Burger, ligger også her – her har jeg drukket lidt for mange billige, russiske vodkashots.

På Torstr. fandt Sofie og jeg også DUDU – endnu et vietnamesisk køkken, dette var der fusioneret med det japanske. Efter sigende skulle de lave en fantastisk sushi-møder-salat-salat, men det regnede, og vi var kolde, da vi gik i læ hos DUDU, og derfor bestilte vi begge to en varm omgang Pho – vietnamesisk suppe. Den smagte helt som den skulle. Mmm!

Hvis man vil væk fra en stor og larmede hovedgade, så kan man stikke ind i de små gader som Linien str. og Auguststr. og gaderne omkring. Her er stille, og det er svært at tro, at man befinder sig i en af Europas største byer, når man kan gå rundt midt ude på vejen uden at blive overrendt af hverken biler, cykler eller mennesker. I disse gader finder man af og til en eksklusiv butik eller et galleri. Mit yndlings galleri er i øvrigt DAM – som fokuserer på digital kunst. Er man til jazz, er der hver onsdag aften i kælderen på Zosch (Tucholskystrasse) seks ældre herrer, som spiller New Orleans jazz. Lige omkring Stadtbad Mitte ligger der en isbar og en god restaurent.

I nærheden ligger også det ikoniske Clärchens Ballhaus, hvor en vis Adolf Hitler dansede vals med Eva Braun. Selvom stedet er turistet og mest tiltrækker et noget ældre publikum, er dansesalen med den store glimtende diskokugle alligevel et syn værd.

I øvrigt:

Så er der så meget, meget mere at se i Mitte, og derfor nedenstående liste også kun et selektivt udpluk.

Er man interesseret i kunst, så har Berlin en række interessante og gode museer. Det kubistiske mesterværk Neue natiotnal Gallerie, byder på modernistisk kunst – men bygningen, tegnet af Mies Van der Rohe, er et besøg værd i sig selv. Boros’ bunker er det bedste museum, jeg nogensinde har besøgt – vitterligt. En gammel bunker, der har haft forskellige brugsfunktioner gennem tiden. Som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig til frugtopbevaring under DDR til  tilhørssted fortechnoravefester i 90’erne. En masse kunstere har lavet kunst tilpasset til bunkeren, og det er faschinerende at se, hvorledes rummet, kunsten og historien spiller så perfekt sammen.  Derudover er der også Hamburger Bahnhof, der huser nogle af de store kunstere – igen er bygningen, som netop er en gammel togstation, ret interessant i sig selv.

De store byggerier, Volksbühne og Babylon, ved Rosa Luxenborg plz. er også et syn værd. Nu bliver bygningerne brugt som eksperimentiel teater og musikscene (jeg har engang været til en kæmpe, kæmpe fest derinde, hvor folk dansede på stolerækkerne og svingede sig i lysekronerne) og biograf.

Speaking of teater, så ligger Berliner Ensemble ved Friedrich str. Her har noget af det bedste teater fundet sted med Bertolt Brechts teatertrup. Man kan stadig se skudhuller i murene i disse bygninger.

Inde ved Hacksher Markt ligger Muji – her skal jeg altid ind og shoppe rejsetilbehør, papirsvarer og sutsko fra det japanske svar på Søstrene Grene.

Er man bidt af en gal dino, så er Natur Kunstliche Museum et must – de huser nogle af de største dino-fossiler nogensinde fundet.

Og så er der jo Tacheles – et kunsterkollektiv, der har besat et gammelt stormagasin – hvis Christiania var en bygning, ville den være Tacheles. Lidt længere oppe af Oranien Str. ligge de gyldne synagoge også. Når solen står rigtig på og spiller i guldet, er det virkelig en flot, flot bygning.

Om aftenen langs med Spree danses der om sommeren tango. Igen, ikke noget jeg selv har tænkt mig at deltage i, men det er nu hyggeligt at sidde med en øl i græsset, mens natten falder på, og se forelskede ældre par danse tango, mens man i baggrunden kan se fjernsynstårnet våge over byen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 comments on “MITTE”

  1. Jeg har desværre aldrig været i Berlin, men har længe tænkt, at der skal laves om på det.. Jeg håber, at jeg vil huske dette indlæg når tid er, for jeg har lige fået så meget mere lyst til at opleve byen! Tak 🙂

  2. Jeg kunne ikke ønske en bedre beskrivelse af Mitte, du har fået hver og en af mine favoritter og stemningen med. Tak or det kæmpe arbejde, det må have været at lave.
    Kommer der guides til flere af bydelene?

  3. Dyveke: Åh, så har du SÅ meget til gode! Jeg kan virkelig anbefale Berlin. Jeg elsker den by!

    Ida: Åh, tusind tak for sådan en kommentar 🙂
    Der kommer lige en sidste guide til Kreuzberg, og så har jeg været igennem Prenzlaur berg, Mitte, Friedrichshain og Kreuzberg. Det er de bydele jeg kender bedst. Næste gange vil jeg gå mere på opdagelse i Neuköln, Moabit og Schöneberg b.la. Da jeg boede der læste jeg på TU og UDK, som ligger ved Tiergarten og Charlottenburg, og her er der også en masse gode steder og seværdigheder, men man kan jo ikke beskrive hele Berlin (hvor gerne jeg end ville). Og så er der jo masse virkelig spændende steder lidt udenfor byen – skov, søer og natur b.la. Næste gang jeg vil til Berlin kunne jeg godt tænke mig at have mere end en weekend, så jeg virkelig ville kunne få tid til at komme lidt ud af byen også 🙂

  4. Rigtig spændende Berlin indlæg du har bragt, de gange jeg har været i Berlin har det været ret kortvarigt, så det har været begrænser hvad jeg har nået – vil ellers rigtig gerne rundt og opleve det mere alm. liv i Berlin og få alle detaljerne med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *