Sofie og jeg er flyttet fra Prenzlauerberg til Friedrichshain – nærmere bestemt til Simon Dach Str.  pga nogle kedelige problemer med vores udlejer. Men vi har heldigvis fundet et nyt og lækkert sted at bo, og efter fem ture frem og tilbage med Tram M10 var vi flyttet ind i vores nye lejlighed. Friedrichshain er “hovedstaden” i det gamle DDR Berlin, og veksler mellem at være charmerende med hyggelige og spøjse cafeer, (som fx. strandbaren eller 60’er baren) rå og punket, fint og gammel, grimt og gammelt. I stueetagen af vores bygning ligger der en børnehave, på den anden side af gaden en tattoo- og piercingbiks. Længere ned af vejen holder Suicide Cirkus til med skatehall, bøssebar og bar. Om hjørnet ligger den certificerede Aveda øko-frisør til, og nede ad gaden sidder den lokale øl-bums med sin øl og lille flaske jägermeister. Jeg føler mig allerede ganske hjemme! Ovenstående er de første billeder fra lejligheden. Billederne er alle fra mit værelse. Jeg er især vild med den rå væg og min lille balkon, som vender ud til Simon Dach Str. så her kan jeg rigtig sidde og holde udkig. Der kommer flere billeder af balkonen, når jeg engang har fået plantet lidt nyt grønt. Den tidligere lejer havde ikke just grønne fingre.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “THE CRIB #1 MY ROOM”

  1. Det ser virkelig hyggeligt ud med det nye sted. Og elsker den lille altan! Simon Dachstr. er da bestemt også et lækkert sted:)

    • Det er også enormt hyggeligt 🙂 og det er dejligt at bo så tæt på fede gå-i-byen steder. Så er der ligesom ikke så langt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *