Sneen knirkede under fødderne, og kulden bed i kinderne. Der var tyst – det eneste, der afbrød stilheden, var den sjældne lyd af andres fodtrin i sneen, og det elektriske lys fra de mange vinduer og lygtepæle forsøgte at trænge mørket væk. Lille og alene gik jeg hjem. Jeg følte mig tryg, rolig og opløftet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

10 comments on “IT’S OH SO QUIET”

  1. Hej Michelle. Jeg ville bare lige sige tak for din gude-kommentar til mit indlæg om bloggere og reklame. Jeg svarer på den senere, jeg ville bare lige sige, at jeg ikke kunne få armene ned over den 🙂

    Rigtig fin blog du har, jeg glæder mig til at læse med fremover.

    – Vibeke

    PS. Jeg kommer helt til at savne Aarhus med de billeder.

    • Hej Vibeke

      det er jeg glad for at du synes, for jeg synes det var svært at formulere mig. Jeg havde nemlig så mange tanker i hovedet og kun ti fingre til at skrive dem ned 🙂 Og så undskyld for Aarhus-savnet 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *