Sneen knirkede under fødderne, og kulden bed i kinderne. Der var tyst – det eneste, der afbrød stilheden, var den sjældne lyd af andres fodtrin i sneen, og det elektriske lys fra de mange vinduer og lygtepæle forsøgte at trænge mørket væk. Lille og alene gik jeg hjem. Jeg følte mig tryg, rolig og opløftet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

10 Comments

Skriv et svar