Woah, hvor har jeg været omkring. Først tog jeg til Berlin med der Jonas, og lige efter det tog jeg til København, hvor jeg havde nogle skønne dage med gamle veninder og nye venner – men mere om både Berlin og København en anden god gang. Nu er jeg tilbage i Aarhus, og trolleykufferten får lov til at blive i kælderen lidt længere tid denne gang. Solen og varmen er kommet, og jeg fejrer det med at hoppe i mine ballerinaere (og udfordrer den obligatoriske forårsforkølelse). I går efter arbejde tog Jonas og jeg ned i Mølleparken og fik vores første is fra Suppestegogis (som i øvrigt har fået nye smagsvarianter – juhu!). Det var skønt at sidde ned til åen med solen i øjnene, uden jakke på imens Mølleparkens faste beboere spillede fodbold, drak øl og var forårskåde. Her er lidt flere visuelle glimt fra nogle travle solrige, hyggelige dage.

Kærestefusser med matchende sko. (Next stop – campinghabit måske?)

Slushice med smag af filur-is. Slurp!

Tømmermandsburger fra The Burger Joint.

De gladeste (og bruneste) cupcakes (?) i form af sticker-art en lygtepæl.

I søndags var vi til noget familietamtam med Jonas familie i Thy. Vi kom forbi den største genbrugshal, og vi fandt det her lille bord, som passer perfekt ind i vores ekstra værelse. Endelig har jeg et sted til alle mine sager, løse papirer og nik nak. Jeg fandt også de to tomme vaser i guld og glas – de bliver så fine med lidt forårsblomster i. Vi fandt i øvrigt også en gammel og fed B&O forstærker, men efter at have sat det til vores anlæg, sagde det *bump*, slukkede og så kom der røg op. Æv.

Jonas har købt favoritchokoladerne fra Summerbird. Uhm!

Så alt i alt, så går det godt her. Der er nok at se til med både arbejde, speciale plus det løse, men det meste er for det meste sjovt, eller også er det en nødvendighed for at jeg kan få lov til at lave det sjove, så det er egentlig OK. Håber I også har det godt?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 comments on “Happy, sunny, busy days!”

  1. Du er godt nok heldig med alt det dejlige rejseri 🙂 Jeg glæder mig til at høre mere om Berlin.
    Uhm ja, det er vist på tide med den første is. Det må jeg få ordnet en af de nærmeste dage 🙂

    • Jeg studerer medievidenskab, og vi har en del teori, så jeg synes det er en god “grundbog” lige at have ved hånden, hvis man lige skal slå noget op 🙂

  2. Skønne stemningsbilleder. Man kan ikke andet end at juble over matchende kæreste-sko, tilfældigt placerede cupcake klistermærker og små udflugter i det fine forårsvejr.

    Jeg håber, du nyder solstrålerne – det lader det i hvert fald til! 🙂

    • Tak, Rikke 🙂 Og helt enig – det gælder om at nyde de små ting!

      jeg nyder solstrålerne ALT hvad jeg kan – det håber jeg du også gør? 🙂

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *