I morgen er det weekend, og så er det til [AWA] – Art Weekend Aarhus – en weekend i Aarhus, der står i kunstens tegn. [AWA] er en kunstfestival i Aarhus med et program fyldt med spændende særarrangementer rundt om i byen – som kun kan findes under [AWA]. Der vil være ferniseringer, afterparties, artist-talks, kunst-brunch, work-shops, guided ture og meget mere. Langt det meste er gratis, og ellers så koster det kun ganske få mønter. Jeg har været frivillig på  [AWA] og har hjulpet lidt til her og der, men jeg synes stadig, at jeg helt objektivt kan sige, at det er et helt vildt fedt program, der er blevet stablet på benene.

I kan se det fulde (og noget overvældende) program og læse mere om  [AWA] her, men jeg har valgt nogle af highlightsene ud og sammensat et program:

Fredag:

15.30: – 16.00: Åbning af [AWA] i Kunsthal Aarhus.Herefter er der forskellige gratis guidede ture man kan komme med på. Jeg står for en, der går omkring Palmehaven,  Arkitektskolen, Det Jyske Kunstakademi og Charlotte Fogh Gallery.

20.00 – 23.30: Afterparty i Palmehaven (i samarbejde med Lunchmoney Gallery)

Lørdag:

Jeg deltager desværre ikke selv om lørdagen, da jeg skal til et bryllup, men der er fuld knald på programmet om lørdagen og virkelig noget for enhver smag.

12.00 + 16.00: Guidet urban kunstskattejagt i Aarhus C (2 timers varighed) inkl. omvisning af udstillingen Urbane Vildspor. Startsted: Aarhus Billedkunstcenter v. Godsbanen.

13.00 – 14.00: Artist-talk med arkitekt Emelia Serra og designer Andrea Mancuso på LynFabrikken.

13.00 – 15.00: En Hemmelig Klub: Tattoosalon. I Kunsthal Aarhus.

14.00 – 15.00: Perfomance af Karma vs. The Silver Greenhouse – møde mellem billedkunst og lydkunst. På Aarhus Kunstskole.

18.00 – 21.00: (Kunst)Tapas v. Batteri.

22.00 – 03.00: Institut for (X) holder afterparty – Bar 15.

Søndag:

11.00 – 15.00: Børneworkshop med den australske kunster Magdalena Bors (6 – 12 år. 25 kr. per barn) på AROS.

12.00 – 15.00: Fotoudstilling og god kaffe fra La Cabra på Palmehaven.

12.00 + 14.00: Rundsvisning i Mejlen på Galleri V58.

13.00 + 16.00: Guidet cykeltaxa-tur udenfor Aarhus C (2 timers varighed) inkl. omvisning på udstillingen Urbane Vildspor. Startsted Aarhusbilledkunstcenter v. Godsbanen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *