Siden sidst har jeg…

Set dette fine citat på en lygtepæl i krydset ved Thorvaldensgade.

Luftet min blå skjorte jeg fandt på en genbrugstur. (nå ja, og kattehatten).

Været i teatret med Jonas, hvor vi så en række mindre foredrag om forskellige måder at forstå verden på. Spændende på den der “verden åbner sig for mine fødder” måde. Især en filosof, en fysisker, en kunster og en teolog gjorde det godt.

Jeg har haft kage-galore hygge med søde kager fra Emmery’s. (Jeg delte dem altså med nogen!)

Tullet rundt blandt bibliotekets bugnende boghylder.

Jeg har gået forbi Lyrum Rammer, og overvejet om jeg ikke snart skulle have et værk af Danial van der Noon op at hænge hjemme hos mig. Hans billeder har sådan et drømmende udefra-blik, som vækker følelser, jeg kan nikke genkendende til.

Jeg har spist frokost på Juliette med Jonas og en god ven.

Jeg har flashet mine nye smykker og ny chokoladebrun neglelak fra Essie.

Jeg har været på Aros med Jonas. (og det var ikke for at se Pas de Deux Royal).

Jeg synes dagene flyver afsted for tiden. Det er spændende at starte på nyt job, men også hårdt at skulle vænne sig til nye arbejdsgange, ny kultur og nye kolleger. Heldigvis er det virkelig et godt, fedt, stærkt fagligt og sødt team, jeg er landet i, og mine arbejdsopgaver er spændende. Men det er ligeså meget dét at vænne sig til et nyt liv – mine venner og veninder står også overfor nye tider og nye livssituationer, og det påvirker mig, kan jeg mærke. Jeg synes tingene går lidt stærkt, og netop derfor er det vigtigt at stoppe op og nyde de små fine ting i hverdagen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 comments on “Lately…”

  1. Det er da også nogle kæmpe omvæltninger, der er sket i dit liv – først at gå fra “bare” at være studerende til at skrive speciale og holde dig selv i ørerne fuld tid, og så at starte på et rigtigt voksenjob med fuld arbejdsuge og det hele! Jeg synes det lyder helt, helt forståeligt, at du er påvirket af det hele og måske er lidt i overskudsunderskud. Det er dejligt at få de fine små ting at se, som du finder – hvor er den første note dog fin! Kærlig hilsen herfra 🙂

    • Åh, tak Emma 🙂 Dejligt at møde forståelse. Jeg plejer nu ellers ikke at være typen, der lader mig “gå på” af ting, men jeg plejer at tage det med oprejst pande og gå-på-mod – ikke at jeg ikke gør det nu, men jeg er virkelig træt om aftenen, haha, og så kommer jeg til at tænke rigtig meget over fremtiden fremfor blot at leve i nuet (værsåartig – et stk. kæmpe kliché).

      Og ja, den note var bare SÅ fin. Jeg stod og ventede for rødt, da jeg faldt over den. Den gjorde lige min dag dét bedre 🙂

  2. Forandringsovergange er altid lidt svære at greje; både når det gælder sig selv og sine omgivelser. Jeg håber dog, du nyder denne spændende tid – for hvor lyder det dog godt med det nye job og de mange nye udfordringer og indtryk. Skønt.

    Og disse små glimt er noget af det fineste og mest opmuntrende i verden. Jeg nyder at kigge med og få fremtryllet et lille smil over dine dagligdagseventyr. Så uendeligt hyggeligt og hjemligt.

    • Tak for din søde kommentar, Rikke 🙂

      Og ja, jeg vil virkelig prøve at nyde det, og sætte fokus på alt det gode som sker – jeg er jo landet i mit drømmejob! Som nyuddannet! Hvor heldig kan man være? Det er jeg så glad over. Men tingene går lidt stærkt, og jeg kommer nemt til at tænke rigtg meget over fremtiden, over nuet, hvor jeg vil hen (det ved jeg vist ikke..), hvor mine venner og veninder vil hen og hvordan det hele vil ændre mit liv. Men så er det netop vigtigt at lægge mærke til de små fine hverdagsglimt. De gør glad.

  3. Mmm hvor ser det hele hyggeligt og lækkert ud!! Kunne godt spise den frokost lige pt 😉

    Håber du vil dele lidt mere ud af dit nye arbejde, jeg gider i hvert fald godt læse om det 🙂

    • Haha, ja også jeg! Elsker sådan en lidt halvfedtet børge, der, haha 🙂

      Og det vil jeg rigtig gerne!!! Jeg tror, jeg lige skal falde liiiidt mere på plads inden jeg går igang med at fortælle – men der er SÅ meget at fortælle! Jeg tænker, at jeg vil skrive om, hvad det egentlig er mit job går ud på. Jeg tror også jeg vil skrive om nogle af de fede arrangementer og udstillinger vi holder. Hvordan det er at starte i job som ny, og hvordan det er at arbejde i kulturbranchen i Aarhus. der er nok at tage fat på.
      Tak fordi du efterspørger det – jeg var lidt usikker på, om det er noget andre folk gider at læse om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *