Lige lidt glimt fra hulen på 5. sal med lidt julepynt. Der mangler endnu et juletræ, og jeg har ikke fået bagt al den julebag, jeg gerne ville, men når jeg tænker mig om, så er der både luciaboller i fryseren, og vaniliekranse i kagedåsen, så mon ikke det nok skal blive jul i år? Især, hvis jeg kan få sneget flere juleblomster, stearinlys og noget mere glitter ind i lejligheden.

Jeg synes, at denne december er gået lidt hurtigere end normalt, men heldigvis kan jeg se frem til nogle gode begivenheder. Jonas og jeg plejer at tage en halv dag ud af kalenderen, hvor vi køber julegaver sammen og tager på café, lige om lidt er det min fødselsdag, som både skal fejres med min familie og med venindemiddag med cocktails og rødvin, og så skal Jonas og jeg holde en hyggelig julefest mellem jul og nytår for vores nærmeste venner, hvilket jeg virkelig glæder mig til. I morgen aften skal jeg til en lille fest med mit arbejde, og så har vi haft en hyggelig eftermiddag med glögg og æbleskiver, imens Bodil rasede derudaf.

Jeg holder så meget af julen og alle dens komsammener – det er nok, det jeg sætter allermest pris på i december. Lige nu spiser jeg lyserøde dronningemandler og ser SATC i fjernsynet – det er lige min type julekalender.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 comments on “Juleglimt”

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud, og lyder iøvrigt også til at være det 😉
    Det kribler sådan i min indre lakjunkie for at vide, hvad lakken, den fine røde lak hedder! Dem kan man jo ikke få for meget af 😉

    • Jeg kunne faktisk slet ikke finde navnet på lakken.. indtil jeg kiggede ovenpå låget 😉 Den hedder Chelsea Red, og er i min optik den perfekte røde. Og så er lakker fra Isa Dora ret fantastiske – dækker godt, holder længe og er SÅ nemme at påføre.

    • Hehe, tak! jeg eeeeeelsker jo julen med al dens festivitas og pynt, så der skal jo bestemt pyntes op.

      ps. vi har væsentlig flere måger end duer… 😉

Skriv et svar til michelle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *