Jeg håber, at I har nydt juledagene. Jeg har for fulde omdrejninger. Den har stået på præjulehygge hos Jonas’ forældre, derefter jul hjemme hos mine og 2. juledag kom Jonas og jeg hjem sammen til Aarhus, hvilket er rigtig skønt. Jeg er mæt af julemad, juleslik og julehygge. I forgårs holdt Jonas og jeg en lille julefest, hvor vi inviterede alle vores venner til gløgg og æbleskiver, og senere kom kom whiskyen på bordet, og vi serverede flæskestegssandwich og der blev danset rundt om juletræet og danset. En rigtig fest, og vi håber på at kunne gentage successen igen til næste år, og så kan man jo efterhånden kalde det for en tradition. Disse dage mellem jul og nytår er jo den egentlige jul, og jeg har nydt at kunne slappe helt og aldeles af, hygge mig med film (Ponyo – fisken ved klippen i havet, Harry Potter og Avatar) og på at se The Story of Film på Netflix, sove længe, spise sen morgenmad og at træne lidt. Det meste af julepynten er nu kommet ned (undtagen juletræet, det skinner så fint, så jeg kan ikke helt nænne det) og nu har julegaverne også fået deres pladser i skabe og skuffer og på hylder. Her er hvad jeg har været så heldig at få i julegave:


Der er noget blødt: Grå, knælang cardigan, og et fint grønmønstret tørklæde. Noget hårdt: Tallerkner fra Marimekko og en bog om Indien og Indiens madkultur (egentlig mine forældres gave til Jonas, men jeg er mindst ligeså glad for den). Noget luksus: Skinnende glimmerneglelak fra Essie og hårgodtgørende produkt – hårkur fra Purely Profesional. Noget fint: Flot, sort kjole fra Zara (denne her). Noget praktisk: Gode sandaler fra Birkenstock. Noget skørt: Sjove nøgleringe (uglens øjne kan lyse hidsigt blå og så kan den skrige).

Hvad med jer? Har I fået nogle gode gaver? Og har I hygget jer i juledagene? Nu står den snart på nytår og for mig dermed også på nogle overvejelser over det forgangne år og det kommende.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 comments on “Juledage og julegaver”

  1. Jeg fik slet ikke rost det flotte billede på dit sidste indlæg. Og så lyder det top sjovt med sådan en dansefest med flæskestegssandwich!

  2. Jeg vil bare lige ønske dig et rigtig godt nytår. Jeg elsker at klikke mig forbi dit univers fyldt med hverdagshygge, smukke billeder og gode tips.
    Jeg glæder mig til at følge med i 2014 også!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *