På Jægerggardsgade ligger den økologiske købmand Renkost. En lille butik, der minder om teltene i Harry Potter’s univers, der på trods af deres ringe størrelse set udefra, viser sig at være meget større og rummelige. Renkost er en hyggelig butik med gange og kroge, hvor man kan gå på opdagelse i økologiske lækkerier. Butikkens sortiment spænder fra helsekost, kosttilskud, til hverdagsvarer og en skønhedssektion – de har sågar deres eget lillebitte bageri. Det er her jeg kan svælge i Pukka The’er, finde mandelmel og forskellige nøddesmør, bønnetyper man ikke vidstes fandtes og produkter, som man ikke lige kan finde andre steder. Der er også en afdeling for økologiske vine, som jeg tror, jeg skal have kigget igennem snarest. Skønhedsafdelingen rummer blandt andet mine favoritbrands: Jurlique, Dr. Hauscka og Weleda, og ved udgangen ligger en masse luksuschokolader, müslibarer og små snackposer og frister. Det er en butik, jeg besøger, når jeg vil have lidt ‘umf’ på luksus- og overskudskontoen.

Ren Kost og Krop
Jægergårdsgade 43-45, 8000 Aarhus C

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 comments on “Renkost”

    • Ja, præcis! Der er sådan en lidt gammel apoteker-stemning, sådan et sted. Med bryggerier og magisk pulver. (eller slet og ret øko-mel og ditto saft, heh).

  1. Mmmm, tror jeg trænger til lidt “umf!” 🙂
    Er tit gået forbi uden at turde vove mig derind af frygt for at komme ud med halvdelen af butikken. Men oh, well! Det er jo sundt 😉

  2. Åhh hvor ser den hyggelig ud – er ofte cyklet forbi, men aldrig været derinde. Burde man virkelig 😀
    Ha’ en dejlig onsdag (eller det der er tilbage af den) 😉
    Malene

    • Ja, gå endelig forbi, men vær opmærksom på, at det er nemt at lade sig friste 😉 Og så er det også en OK pris på Pukka-the, synes jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *