En af min absolutte favoritcaféer i Aarhus må ubetinget være Café Drudenfuss. Det er en hyggelig lille café liggende på hjørnet af Graven og Studsgave i Latinerkvarteret, som indbyder til intime samtaler, fletten fingre under bordet og grin. Det er et livligt hænge-ud-sted med et blandet publikum med en afslappet atmosfære og altid kæk servering. Stedet fungerer godt på en doven søndag til brunch eller lækker tømmermandsmad (de serverer blandt andet dönere og vegetarhottere, som efter sigende skulle være ret gode), ligesom det er et herligt sted at hænge ud en torsdag eller fredag aften, da de laver nogle gode Gin & Tonics og andre drinks.

Jeg kommer der primært for deres brunch i weekenden eller for en øl eller G&T en hyggelig aftentime, hvor man kan sidde indendøre ved et af deres mange borde, men jeg kan nu også varmt anbefale en plads i solen udenfor på deres borde/bænkesæt, imens man drikker et glas vin, misser øjnene mod solen og kigger på mennesker, der går forbi.

Cafe Drudenfuss
Graven 30, 8000 Aarhus C

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 comments on “Café Drudenfuss”

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud. Jeg siger det ofte, men nu får du den altså lige igen, du tager simpelthen sådan nogle fine stemningsbilleder, kære Michelle. Så fint beskåret.

    Og måske er det bare mig der er langsom, men har du ikke skiftet din header? SÅ fin skrifttype. 🙂

    • Åh, tak søde Debbie. Jeg elsker at få billed-ros fra dig, for du ved virkelig hvad du snakker om 🙂

      Og tak – den nye header er faktisk min håndskrift, hehe 🙂

      • Årh tak og ja, betyder meget når det kommer fra dig. For synes jo virkelig du har styr på det 🙂

        Wauw, hvem der bare skrev så pænt! Det passer så fint til enkeltheden herinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *