Spot14

by michelle

Så er Spotfestival ovre. For mit vedkommende startede festivalen ud med at deltage til et seminar om fremtidens musikformidling, hvor jeg sammen med Sofie var en del af finalen i en innovationskonkurrence om musikbibliotekernes rolle i en digital tidsalder. Her havde vi udviklet et koncept, der både handlede om midlertidige lokale pop-up biblioteker med digitale vægge og en mobilapplikation, der registrerer brugernes lyttevaner. Og ved I hvad? Vi vandt! Vi blev noget så glade og meget stolte. Kort herefter skulle jeg ud at spise med mit arbejde, inden turen igen gik tilbage til Spot.

Jeg lod for en gangs skyld kameraet ligge hjemme, men her kommer et par musikanbefalinger fra, hvad jeg fik hørt til dette års Spot.

Blaue Blume:

Bandet beskriver selv, at de laver “art-pop”, og det er nemt at lade sig indhylle i drømmende melodier og forsangerens specielle vokal. Af og til blev det dog en anelse for følsomt og på grænsen til patetisk for min smag.

Repile Youth:

Reptile Youth leverede en energisk, eksplosiv og dansable præstation med deres 70′er syret inspirerede rockmusik.

Lydmor: (feat. Bon Homme)

Søde, dejlige og mærkelige Jenny aka. Lydmor var til dette års Spot teamet op med Bon Homme, hvor de båede spillede egne og fælles sange. Jeg må sige, at Bon Hommes laptop pop ikke imponerede mig synderligt, men Lydmor er altid et lyt og en fest værd. Hendes vokal og karisma gør altid indtryk, og hendes elektrobeats bliver aldrig monotone og kedelige, men kommer altid med overraskende deltajer.

The White Album:

De tre skæggede fyre der tilsammen danner The White Album, havde teamet op med et pigekor, som gav en rigtig fin dimension til deres musik, som bedst kan beskrives som drømmende folkmusik med singer/songwriter noter med kærlige referencer til blandt andet Fleet Foxes. Perfekt til at drømme sig væk til solstrejf på kinderne og og græs mellem tæerne.

4 Guys From The Future: (Bedste koncertoplevelse i år)

4 Guys From The Future leverede årets bedste koncert- og lytteoplevelse for mig i år. De formåede at balancere mellem det ironiske, det alvorlige, det festlige og det melankolske med deres vilde futuristiske synthesizerrock med tunge basgange.

Nelson Can:

De tre piger fra Nelson Can leverede rå attitude og stærk girl power en masse med deres energiske og simple garagerock. De formåede virkelig at skabe en fest. Jeg er fan!

Go Go Berlin:

De langhårede fyre fra Go Go Berlin leverede en aldeles sjov og vanvittig profesionel glamrockkoncert, der sendte kære minder til den ikoniske film om rockklichéer, nemlig Spinal Tap.

Kellermensch:

På trods af otte energiske musikere der på scenen i Store Sal i Musikhuset lod til at have hver deres agenda og persona, formåede Kellermensch også at fremstå som en helhedsvision med et fælles narrativ. Udover at et særdeles trofast publikum var mødt talstærkt op, som var med til at sikre en fantastisk stemning, formåede Kellermensch virkelig at springe den fjerde mur og inddrage publikum i deres dystre og dragende koncert. Publikum måtte flere gange give stående applaus og hujende tilråb og pift. Jeg kan ikke forestille mig et bedre band til at spille Store Sal op. Jeg var mundlam og benovet efterfølgende over deres kraftfulde performance.

Derudover fik jeg blandt andet også hørt Kill J, League of Extraordinary Gentlemen og Nordlyd, hvor blandt andet Michael Simpson var teamet op med Aarhus Symfoniorkester, men Spot er jo også fest, pomfritter, dasen i solskinnet, fadøl, G&Ts og den gode pulserende stemning mellem koncerterne.

Spot leverer altid et tætpakket program, hvor det er umuligt at få hørt alt det, man gerne vil. Nu hvor jeg sidder og gennemgår programmet igen, skal jeg huske mig selv på ikke at få dårlig samvittighed over den musik, som jeg ikke nåede at høre, men derimod glæde mig over de gode lytte- og koncertoplevelser, som jeg rent faktisk fik oplevet.

Hvad med jer? Hvad fik I hørt til Spot, og kan I anbefale noget bestemt?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...