Denne arbejdsuge er ganske kort for mig, for fra i morgen står den på rejseri. Min søster og jeg tager et smut til Budapest, og jeg glæder mig. Vi har booket os ind på det vældigt imponerende hotel Queen’s Court and Residence, og jeg tror, at Budapest vil byde på svulstige prægtige bygninger, storladen historie, ditto kultur og smukke udsigter. Vejrudsigten lover regn, men med en nyindkøbt taskeparaply til formålet, så skal det ikke slå os ud af kurs. Vi skal spise fine konditorkager, gå på museer og gallerier, i termalbade og besøge markeder. Min søster og jeg har ofte været ude at rejse sammen, men det er efterhånden alt for lang tid siden, at den har stået på søstertur. Jeg.Glæder.Mig.

Da jeg aldrig har været i Budapest, tages rejsetips  imod med kyshånd!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 comments on “Turen går til… Budapest”

  1. Elsker Budapest, og der er jo en million ting at tage sig til!! Personligt kan jeg af thermal badene bedst lide Széchenyi i Városliget, eller Császár hvor kuplen over badet har små huller så det ligner en stjernehimmel. Museer burde der være rigeligt af for enhver smag – Museum of Applied Arts på Üllői út har nogle gange nogle lidt mystiske udstillinger, men bygningen alene er det hele værd – den er så smuk! (Og om vinteren afholdes der baller derinde :)). Se også om I kan få billetter til Operaen – det er meget billigere end herhjemme, og den på Andrássy Ut er så flot!
    Rigtig god tur!

  2. Hils på “The Grand Budapest Hotel”, din heldigpind 🙂 Jeg har ikke selv været der siden start-90’erne, så det tæller vist ikke helt. Men det var utroligt smukt, husker jeg. Nyd turen med alt, hvad den indebærer af søsterhygge, dampbade og lækre kager.

  3. Åh, jeg gad så godt til Budapest en dag! Hvor er din fine pasholder egentlig fra? Den lyserøde farve er lidt mere charmerende end det gode gamle vinrøde 😉

  4. Tag op til det gamle slot i parken. Ikke langt derfra ligger der en stor, gul, gammel bygning som har det lækreste spa faciliteter og mega-billig massage 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *