Når jeg kommer hjem fra arbejde, og jeg skal tilbringe tid derhjemme – enten alene eller sammen med andre, så er følgende små ting hverdagshits:

Jeg læser og drømmer mig i væk med C E R E A L, som med deres fokus på rejser og livsstil giver stof til eftertanke og inspiration. Sidste nummer indeholder blandt andet en reportage fra Singapore og en artikel om sukkulenter.

Derudover har jeg netop fået øjnene op for chokoladen fra Simply Chocolate. Uhm num! Lige for tiden er jeg hooked med alt-ting peanutbutter, og der leverer de en fyldt chokolade, som bestemt ikke skuffer.

I foråret købte jeg The Kinfolk Cookbook, som fokuserer på de små forsamlinger i gode venners leg. I går havde jeg veninder hjemme til aftenmad og snak, og jeg serverede The four corners lentil stew som med et skønt krydderimix med blandt ingefær, hvidløg og cayenne peber duftede i hele opgangen, og medførte spørgsmål om ekstra portioner og mætte maver.

Anne medbragte blomster fra kolonihaven, og nu står de og spreder deres søde duft på mit spisebord.

(Og Louise havde taget en fantastisk jordbærtærte med, hvor det hele blev spist, så ingen billeder af den desværre)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *