Dengang der stod maj i kalenderen, skulle jeg i forbindelse med mit arbejde til en konference i London. Jeg var så heldig, at Jonas skulle på samme konference, hvilket virkelig redede den uge. En eftermiddag fik vi tidligt fri, og så udnyttede vi, at vi fik en hel eftermiddag foræret i London. Her kommer lidt tips til en eftermiddag til London.

Vi boede på et hotel ganske tæt på en af mine yndlingsgader i London, nemlig Brick Lane, og derfor spenderede vi kun tid i Shoreditch. Det er virkelig et dejligt område med en blanding af det rå og vilde og det fine og hyggelige.

Morgenmad: Hver morgen krydsede vi den lille park og besøgte det hyggeligste lille øko-morgenmad og frokoststed, Straits Times Kopitiam , som bød på forskellige slags grød, youghurt med müsli, smoothies og et stort udbud af forskellige slags bagels. Her kickstartede vi dagen med en sød og sprød bagel med kanelsmør og en portion mættende youghurt.

Kultur: Whitechapel Gallery byder ikke kun på ganske god samtidskunst, men har også den fineste lille bogbutik, hvor man snildt kan spendere en del tid på coffeetablebøger og andre uundværligheder. Der er i øvrigt fri entré.

Gå-tur: Vi gik ned langs Brick Lane, og der var konstant fotomuligeder med den fineste street art. Det er generelt en gade, hvor det vrimler med secondhandbutikker og den ene hyggelige cafe efter den anden. Sidegaden Bacon Street gemmer på The Vintage Emporium – et mekka for vintageelskere.

Kaffe og kagepause: På Brick Lane faldt vi over den caféen Kahaila, hvor vi prøvede kræfter med deres kaffe og et stort stykke red Velvet kage.

Shopping: Efter Brick Lane, drej ned mod Redchurch street. Her møder du blandt andet APC, Aesop og den fine brugskunstbutik Labour and Wait. Her købte jeg nogle fine emaljeskåle, som Straits Times Kopitiam caféen faktisk også serverede deres morgenmad i. Nu spiser jeg havregryn af dem om morgenen og mindes tilbage til London.

Vinpause:  Vi faldt over Albion – en kombineret café og delikatessebutik på hjørnet af Redchurch Street og Boundary Street. Her satte vi os og nød et glas vin i den engelske forårssol, imens vi kiggede på menneskerne der gik forbi, og jeg købte mig en plade hvid chokolade med hjem.

Aftensmad: Vi fik lyst til vietnamesisk og vi læste på Yelp at på Kingsland Rd. vrimler det med vietnamesiske spisesteder. Vi fandt et pakket sted, hvor vi fik den bedste omgang pho og nudelsalat med sprøde forårsruller i. Jeg kan desværre ikke huske, hvad stedet hed, men det var stort, der vrimlede med mennesker, det var virkelig godt, og det var billigt.

Pub: Vi sluttede vores aften af på Commercial St. Her ligger der to, tre rigtig fine og hyggelige pubs. Herefter skulle vi hjem og sove, inden dagen igen stod på arbejde, og vi til sidste kunne komme hjem igen til lille Aarhus.

Snip, snap, snude – så er den mini-mini guide ude.
Har I andre tips til London? Så del dem endelig.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “En “Oh you pretty things” guide til en eftermiddag i London”

  1. You found lots of the great places in East London! If you come back, I recommend trying south of the river; Bermondsey Street, Borough Market, The Angel pub and Maltby Street Market especially. By the way, love your blog and always look out for your Aarhus recommendations for when I am over there!

    • Hi Sarah,
      And thank you so much for your comment. Great to hear some tips from a true londoner! I have visited Borough Market before, and I really like that place as well. I will definitely write down your tips for my next trip to London 🙂 And great to hear that you visit Aarhus – let me know if you need some specific tips or if there is anything else I can help you with 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *