Hermed lidt glimt fra vores køkken. Selvom det meste i vores lejlighed går efter devisen “småt, men godt”, så skal der være plads til nogle fine, farverige og personlige detaljer.

“Tasting India” er et sandt farverigt, visuelt orgie. Side om side er der den ene lækre opskrift sammen med smukke billeder fra Indien. Lige dele coffeetablebook og kogebog.

På køleskabet hænger der tre striber af fotos taget fra fotoautomater i henholdsvis Berlin og Firenze. Dem bliver jeg glad af at kigge på hver gang, jeg går forbi.

Friske krydderurter skal der til i madlavningen, og indtil de bliver brugt kan de ligeså godt stå og pynte på køkkenbordet.

Jeg har vist den tidligere, men vores nyeste plakat kan godt vises frem en gang til.

Jeg har et blødt punkt for ting med by-motiver på, og derfor klikkede jeg altså dette viskestykke hjem fra Etsy. Det minder mig om Daniel Van der Noons illustrationer og mine fine kopper fra Marimekko. I kan klikke det hjem til jer selv her.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 comments on “Køkkendetaljer”

  1. Der ser så hyggeligt ud i jeres lille skråvægs hule, Michelle. 🙂 Meget fine detaljer. Fylder også altid køkkenbord og krukker med krydderurter. De både pynter og dufter..

    Kan i øvrigt nikke genkende til følelsen med de filmstriber. Mads og jeg tog et sæt da vi var i Hamborg og selvom halvdelen er mere sjove end de er pæne, så er de bare det fineste minde at have med hjem.

    • Tak, Debbie. her er småt, men godt. Og der er alligevel altid plads til fest.
      Ja, krydderurter er det bedste – jeg bliver næsten helt ked af det, når jeg så bruger dem i maden, haha.

      Jeg synes det kunne være så fint, hvis man havde en stibe billeder fra hver by, man besøger.

Skriv et svar til michelle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *