Vintertid betyder indetid, og det er lig med hygge i læsekrogen. Jeg putter mig i vores vindueplads med udsigt over byen, og der bliver læst på livet løs. Jonas og jeg har en bugnende bogreol, hvor der konstant kommer nye indflyttere til, og der kommer også stadigt ønsker til den mentale læseliste.

DSCF3329

DSCF3332

Tre af de seneste virkelig anbefalesværdige bøger, der er kommet ned fra bogreolen:

Haruki Murakami –  den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår: Den sidste nye bog fra Murakamis hånd, handler om venskaber, ensomhed, sorg. Den 30-årige Tsukuru er ingeniør med speciale i togstationer, og han tænker tilbage på sin glade ungdom, hvor han var et del af et femkløver med fire farverige venner. Bogen behandler hvordan mennesket ofte skaber sin identitet i de narrative strukturer og selvfortællinger, som man selv konstruerer – alene og i samspil med andre. Den får et mystisk, nærmest krimiagtigt islæt, idet man som læser undrer sig over, hvordan Tsukuru er blevet så alene – hvorfor hans venner fra gamle dage har afskåret ham fra deres liv. På klassisk Murakamivis er der også et magisk, spirituelt lag, som giver historien en ekstra dimension.

Patti Smith: Just Kids: Patti Smiths selvbiografi om hendes ungdomsår og tiden i New York, hvor hun sammen med Robert Mapplethorpe hutler sig igennem en bohemetilværelse i New York. Undervejs checker de blandt andet ind på det sagnsomspundne Chelsea Hotel, og Patti Smiths egen personlige fortælling vikler sig ind i den større fortælling om kunstscenen i New York i 60’erne og 70’erne. Bogen er en hyldest til kunstneren og kunsten, om at finde sit eget udtryk, identitet, seksualitet og den er skrevet i et smukt, smukt sprog, der endnu engang beviser, hvor stor en poet Patti Smith er.

Suzanne Brøgger – Til T: Denne bog er mit første møde med Suzanne Brøgger, og jeg håber bestemt ikke, at det bliver mit sidste.  Til T  beretter om den dysfunktionelle familien “Plys”. Hvordan familiemedlemmerne kæmper med at udfylde Modernitetens krav til familien som institution, hvor der både skal være plads til individet og fællesskabet, hvor identiteten skal skabes frit, men hvor man alligevel påvirkes af de bånd, der omgiver en. Der jongleres helt fantastisk mellem emner som identitet, kønsroller, feminisme og familierelationer, og bogen er skrevet i et svulstigt men på samme tid let sprog.

Hvilke bøger har I senest læst, som I vil anbefale videre? Lad os lave en lille online læseklub sammen.

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 comments on “Fra bogreolen”

    • Jamen, ALT med Murakami er godt, jo 🙂
      Er det mon Norwegian Wood du er igang med? Jeg har læst alle hans bøger, som er oversat til dansk, og jeg er altså KÆMPE fan!

  1. Altid dejligt med bogindlæg! Sidst har jeg færdiggjort Harriet Lanes “Aldrig uden dig”, der omtales som en psykologisk thriller, men som jeg nærmere vil kalde noget socialrealisme. Den er god men ikke voldtsomt WUHUU-agtig. Det er Marie Hellebergs bog om Leonora Christine (samme titel) og hendes liv med Corfitz Ulfeldt til gengæld.

    • Lanes boh har jeg slet ikke hørt om. Socialrealosme er sjældent “my thing”, men kan du anbefale den?

      Hellebergs er den finktionel eller mere fakta orienteret? Leonara Christines liv lyder rimelig barskt, så det må være en barsk bog også?

  2. Åh – et fint indlæg. Og hvor er det altså hyggelgit med en rigtig læsevindueskarm. Min er for smal til at sidde rigtig komfortabelt i, i flere timer.

    På det seneste har jeg hovedsageligt læst ‘lette’ bøger som mental udrensning mellem eksamenslæsningen. Det har selvfølgelig også sin charme.
    Men, faktisk læste jeg “A Room of One’s Own” af Virginia Woolf for første gang for nylig, og den blev ved mig. Der er noget ved Woolfs mærkelige bevidsthedsstrøm, der beroliger mig, og hendes betragtninger og kvinder og om ligestilling er meget interessante. Sørgeligt nok har de stadig relevans i dag, så mange år siden.

    • Hov Rikke. Din kommentar forsvandt, og jeg har først set den nu.

      Ja, læsevindueskarm er virkelig en luksusting. Af Virginia Woolf har jeg kun fået læst Mrs. Dalloway, og det synes jeg var fantastisk læsning, så jeg skal bestemt have læst mere af hende. Måske jeg vil prøve “A room of one’s own” næste gang? Men jeg synes hun kræver ro, tid of fordybelse – hun er ikke nogen nem dame at komme igennem. Jeg tror faktisk, jeg brugte et par forsøg med “Mrs. Dalloway”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *