DSCF3465

DSCF3467

Jeg har købt det fineste undertøj fra mærket Love Stories. Det er fint og pænt på den ikke-matchende måde med glimmer og palmeprint. Det er til at blive glad i låget af.

DSCF3469

DSCF3473

Og så har jeg lånt den populære guide til at være fransk femme fatale på biblioteket. Den var faktisk ganske underholdende og dejligt uselvhøjtidlig. Jeg har en aversion imod bøger, der kommer med købs-anbefalinger til en lånt identitet. Denne bog tager kærligt pis på den slags, og prikker til myten om parisiennen.

Nui, hvor er det dejligt, at foråret er kommet. Jeg har haft en marathon-uge på arbejde med en del deadlines, vigtige møder og lidt for mange, store opgaver i forhold til tid. Jeg har været træt, træt efter arbejde – helt drænet for energi. En af dagene  gik jeg i seng 20.30 og sov til morgenen efter. Jeg havde derfor besluttet mig for, at jeg skulle have en helt stille weekend, men da det blev fredag og jeg fik krydset nogle ting af arbejds-to-do-listen sidst på eftermiddagen, var jeg sprængyldt med energi. Så hjem og løbe en tur, så gøre rent i hele hytten, Jonas kom hjem og så lavede vi god mad sammen og drak vin. Vi besluttede os for tage på S’vinbar, senere på Vesterlauget og så på Café Paradis til dans og Blå Thor, og inden vi havde set os om var kl. 04.00 og vi slog et smut omkring MacD, inden vi tog hjem for at sove. Det er sjovt, det med energi – hvad det er man får og mister energi af. Jeg satser på, at forårets komme (sammen med at få klaret nogle arbejdsgopgaver i næste uge) vil gøre de næste par uger lidt mere sjove og spændende end de forrige.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 comments on “Finheder”

  1. Åh, finhedsundertøj og yndig bog. Det er i sandhed nogle små hverdagsskatte, du her viser frem.

    Og jeg kender godt det der med den forjagede hverdag, der flyver alt for hurtigt forbi. Forhåbentligt bliver marts et pusterum med plads til blomsterspirer og dybe åndedrag.

    • Ja, jeg er også glad for mit nye undertøj. Hvor tit er det lige, at der er glimmer på ens undertøj?! 🙂

      For mit vedkommende blev marts endnu en hektisk måned – jeg håber marts for dig blev et pusterum?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *