I dag har været sådan en af de der dage…  Eller nok rettere uge. Jeg har virkelig prøvet på at være glad, at nå de ting jeg skulle, hygge mig efter arbejde. Men der har bare været for meget. Både på mit skrivebord og i mit hovede. Jeg gik hjem efter arbejde fredag og lage mig syg på sofaen, og tænkte at det nok var et tegn på, at jeg skulle slappe af, så det gjorde jeg, og jeg hyggede mig faktisk. Igår aftes lige inden jeg ville i seng, blev jeg så ramt af en alvorlig omgang Sunday’s Blues. Sur, trist, vred, ked af det. Jeg synes bare lige, at det hele var lidt træls. Tankerne kørte rundt i hovedet. Ondt i maven og hjertebanken. Stod op i dag med et hul i maven, spiste min havregryn mut og trist for mig selv, og trillede så på arbejde. Jeg kunne slet ikke overskue den kommende uge, som blandt består af en præsentation til en vigtig konference og en rejsetur til London. Jeg fik vrisset lidt af en kollega eller to, sendt nogle mails og klaret lidt opgaver, men til sidst tog jeg så hjem. Nu har jeg  hygget mig herhjemme sammen med Jonas. I yogabukser (som jeg mest bruger til hjemme-afslapning) og t-shirt uden bh under. Dyne på sofaen. Lidt kys. Så skal det nok gå.

DSCF3793

DSCF3794

DSCF3795

DSCF3796

Ovenstående viser vist, at jeg skal huske mig selv på mit nytårsfortsæt om ro på.  Det går dog ganske godt med at købe blomster med hjem. Lige nu står de fineste liljer købt hos min lokale blomsterhandler, Alexandra Blomster ved Rådhuset, og venter på at springe ud.

Jeg har for nyligt bestilt et abonnement på Kinfolk Magasine, og det har bestemt ikke skuffet. Så fint og gennemarbejdet et magasin. Pudsigt nok handler denne udgave om entrepreneurskab og work/life balancen. Det kan jeg jo så tænke lidt over. I bladet er der artikler om fordelen ved at krussedulle dén, hvorfor det at lave lister kan være godt og det japanske begreb “yoyuu” præsenteres; Hvordan det handler om at have en indre ro, være i balance med sig selv, så man kan klare de eksterne svingende handlinger og begivenheder.

Chokoladen købte jeg med hjem en dag efter et besøg hos Juicestop. Den lyserøde pakke blev spist her til aften.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 comment on “Mandagsmandag”

  1. Ej, jeg kender det alt for godt. Du rammer lige ind i hvordan min tirsdag morgen (altså i dag er)… Heldogvis plejer det mest at være tanken om det og så hjælper kys altid!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *