DSCF5723

PicMonkey Collage

DSCF5725

DSCF5727

Jonas driller mig med, at badeværelset er mit lille spa. Jeg nyder at skønheds-dimse den med ansigtsmasker, fodbad, hårkur og videre i den dur. Det er virkelig afslapning og velvære for mig. Derfor skal der også være pænt og ordentligt, men også gerne fint på badeværelset.  Vi er så heldige at have et forholdsvis stort badeværelse sammenlignet med andre lejligheder – endda med vindue, så der kan blive luftet godt ud. Jeg hader, at tage bad når der er varmt og dampet.

På en lille guldbakke (som faktisk er et fad til julelys) på badeværelseshylden, står de produkter jeg bruger til hverdag, plus min samling af parfumer. I det lille glas har jeg mit make-up samt lidt forskellige læbestifter. I to kasser har jeg henholdsvis min samling af neglelak og lidt ekstra make-up, som kun bliver brugt i særlige anledninger.

Alt det praktiske som håndklæder, undertøj og produkter, der ikke bruges særligt ofte (eksempelvis medicin, produkter i rejsestørrelse med mere) ligger fire kurve oppe på en højt placeret, lang hylde. Ved vasken står de ting, der bruges allermest – tandbørste, tandtråd, vatpinde, vatrondeller og så videre. Jeg vil gerne have et spejlskab, så tingene kunne komme ind og stå. Hvis I falder over et pænt et af slagsen, så lad mig det vide.

Mine yndslingsmykker, som jeg går med til dagligt, ligger i en lille glasmontre på badeværelseshylden. Jeg fik at vide i en smykkebutik, at smykker ikke har godt af ligge på et badeværelse pga. fugt og skiftende temperaturer, men det er der, jeg tager mine smykker af om aftenen, og der jeg tager dem på igen om morgenen. Så det er deres plads.

Det det jo ér et spa, så har vi naturligvis også en lysekrone derinde. Det manglede da bare.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “Indretning: Lidt glimt fra badeværelset”

    • Haha, ja, ikke? En af mine kolleger synes det var rimelig ekstragavant med en lysekrone på badeværelset. Jeg synes, det er ganske passende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *