På det seneste har følgende været på læselisten…

DSCF5715

Lidt blandede paperbacks som jeg har tygget mig igennem i løbet af sommeren:

Helle Helle: Hvis det er. Starter grotesk med en løbetur, der ender helt ude i skoven. To personer, en mand og en kvinde ender i et shelter i en skov efter at være faret vild, med vabler på fødderne og uden mad og drikke. Her overnatter de i to mørke og kolde døgn. Og de må nærme sig hinanden. Men den ene er fåmælt, kejtet og apatisk, den anden handlekraftig. Fortællerstemmen kommer ét sted fra – fra manden, imens den også skildrer brudstykker af hovedpersonens, kvindens, liv. Hvordan skal de to personer nogensinde finde hinanden? Skal de overhovedet finde hinanden? Klassisk Helle Helle, hvor der lurer mere under overfladen. Jeg læste bogen i ét hug en aften som godnatlæsning. Men jeg kunne ikke lægge den fra mig, før jeg var færdig. Jeg kom lidt træt på arbejde dagen efter.

Banana Yoshimoto: Kitchen + Goodbye Tsugumi. Jeg er bidt af Yoshimotos blide skrivestil. I disse bøger tager hun fat på emner som transitationen mellem barn og voksen, grænsen mellem død og liv – alt sammen skildret i et stille, roligt og blidt sprog. Japansk kultur bliver på fineste vis beskrevet, imens vi følger hendes unge, kvindelige hovedpersoner. De poetiske hverdagsbeskrivelser giver disse bøger et drømmende poetiske modus, som er skønt at falde ind i. Blød eskapisme.

Ogai Mori: Gan: Jeg er faschineret af Japan og japansk kultur. Da jeg fandt denne lille bog i en boghandel i NYC måtte den med mig hjem. Den er  – åbenbart – en af de mest klassiske japanske fortællinger skrevet tilbage i 1911.  I et Japan i transitation mellem Edo og Meiji perioderne, hvor landet oplever vestlig inflydelse og industrialisering, finder dette tragiske drama sted. En mand er træt af sin kone og finder sig en elskerinde. Den unge elskerinde indvilger i en ordning for, at hun kan forsøge sin aldrende far, alt imens hun drømmer om, at den unge helt skal komme hende til undsætning. Kvinderne og deres plads i samfundet skildres på stille men barsk vis i en tid, hvor de forskellige roller, samfundsmæssige positioner og identiteter får mulighed for at ændre sig.

Ossian Ward: Ways of looking. How to Experience Contemporary Art. Den faglige bog. Jeg trængte til at dykke ned i kunsthistorien igen. I Ward’s bog får vi en letforståelig analysemodel til at gå i krig med samtidskunsten. Den stiller nemlig udfordringer til os som beskuer, idet vi ikke længere kan trække på tidligere tiders historier og rammer. Tilgengæld kan vi trække på vores umiddelbare tanker og følelser, hvis vi blot stopper op og tager os tid til at gå i dybden med værkerne – og dét gør netop samtidskunsten mere vedkommende og tilgængelig. Læs den, hvis du har været på museum fornyligt, og følte dig fortabt mellem værker med “uden titel”

Nu skal jeg så til at i gang med efterårslæsningen. Hvad har I læst for nyligt, og hvad kan I anbefale?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments on “På læselisten”

  1. Jeg har læst en del bøger over sommeren, som jeg kan anbefale:

    Just Kids af Patti Smith – Oh my god, hvor var den fin og rammende og sørgelig!

    Mit år med magisk tænkning af Joan Didion – Så overdrevet godt skrevet og tankevækkende og også sørgelig (det er vist min ting)

    Øst for Paradis af John Steinbeck – Jeg er i gang med at læse den for tredje eller fjerde gang. Den er vildt poetisk og smuk og symbolsk

    A moveable feast af Hemingway – Paris er bare fascinerende, og som en, der arbejder med at skrive, er det interessant at få et indblik i hans rutiner og måder at angribe det at skrive på

    Lige fire hurtige; håber du finder noget lækkert, og kom gerne med anbefalinger igen. Det er altid sjovt at se, hvad andre mennesker læser.

    • Just Kids har jeg også læst – den slugte jeg nærmest. Jeg blev virkelig grebet af den – den vækkede noget i mig. At man skal huske at sanse og udtrykke.

      Joan Didion kender jeg slet ikke – hende skal jeg have snust lidt til.

      Steinbeck – jeg har læst Mus og Mænd, og jeg synes den var OK, men jeg var ikke heeelt op at ringe. Men bare titlen – Øst for Paradis lyder jo virkelig smuk. Måske den er bedre end Mus og Mænd?

      Alt med Hemingway er fantastisk!

      Du kan tro, jeg nok skal komme med flere anbefalinger 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *