Jeg har altid elsket sen-sommeren og det tidlige efterår. Alting bugner, træernes blade skifter farve og himlen er ekstra blå. De sidste mange dage har luften været sprød, men solen har lunet igennem. Fridagene bliver brugt i kolonihaven, som peaker lige nu. Jeg har seks bøger om have lånt på biblioteket til at ligge og en pose fyldt med løg, der skal puttes i jorden.

Vi har lavet badeværelse og toilet i huset, sat solceller på taget så vi kan få strøm, og listen for nye projekter er nærmest uendelig lang. Men vi tager os god tid og nyder også bare at være i haven og sidde i solen.

 

DSCF6388

Den står på høsttid, og jeg har plukket en kurv fuld af hyldebær, som allerede er lavet om til hyldebærsaft. Det skulle eftersigende være fuld af C-vitaminer og god mod forkølelser. Jeg kan hive gulerødder og rødbeder op af jorden, og duften af en helt frisk gulerod er altså helt speciel. Jeg glæder mig rigtig meget til foråret, hvor vi selv anlægger køkkenhave, for i øjeblikket føles det mest som om, at jeg støvsuger i en anden mands stue. Til næste år er det vores eget arbejde, vi kan høste.

DSCF6228

Æbletræet bugner stadig, og jeg har flere gange lavet klassisk æbletærte med crumble. Den nydes bedst sammen med gæster i haven gerne sammen nybagte boller og sol på terassen. At kunne drikke frisk mynte-the ved siden er himmelsk. Det er “outdoor-factor” – mad smager bare SÅ meget bedre udenfor!

ps. Takket være Marie ved jeg nu, at vores træ er fyldt med Fillippa-æbler.  Kommer I forbi, står den på frit rov i træet – vi har rigeligt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 comments on “#kololife”

    • Det er SÅ skønt. Jeg har opdaget en rimelig “speltet” side af mig selv, haha. Det er virkelig et sted for total afslapning. Når vi er derude, så kommer vi virkelig ned i et andet gear.

  1. Kan ikke sige andet end at jeg er vild med Jeres #kololiv og håber at kunne joine Jer derude engang med en gylden kolo 🙂

    Kh Lou

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *