Siden sidst har jeg…
Grundlæggende haft rigeligt om ørene, og derfor har min kære lille blog været forsømt. Øv, hvor har jeg savnet at blogge, men overskuddet har desværre ikke været til det, ligesom overskuddet ikke har været til at opleve det helt vilde. Men energien er ved at vende tilbage, og jeg er tilbage nu.
Jeg har dog været ude i nu og næ og her kommer lidt glimt.
Jeg har nydt forårssolen i Aarhus (når den altså har været her!) Er vi ikke enige om, at den kommer fra nu af og bliver indtil slut september?
Jeg har hængt ud en el weekend med de bedste mediepiger. En af dagene til brunch hjemme hos mig. Der blevet serveret verdens bedste (og nemmeste!) grydebrød og havregrødskagen, og så drak vi naturligvis mimosaer.
Vi hang også ud på S’vinbar, som nok er et af mine favoritsteder i byen. Vi missede øjnene mod solen, snakkede og grinede. (Og jeg er blevet klippet i mellemtiden, så farvel til det døde hår jeg havde på hovedet efter tre måneder i nepals jungle)
Jonas og jeg var til St. George’s day hos det cataloniske netværk i Aarhus – en af Jonas’ gode venner er fra Barcelona. Her blev vi traditionen tro budt med til at bytte en bog, og kvinderne får en rose. Bogen er allerede læst, og kan bestemt anbefales. Jeg læser den som et feministisk værk – en feminin udgave af “Cather in the rye”.
Da vi kom hjem til lejligheden havde verdens bedste lejere sat fine påskeliljer i vores altankasser. De er visnet nu, efter nogle dage med varm sol, og jeg glæder mig til en sommer, hvor jeg skal plante og så både på verdens mindste terrasse og ude i kolo’en.
I’m back!

Velkommen tilbage! Du har været savnet 🙂
<3<3<3<3<3
Savner dig!