DSCF8708

I weekenden pakkede Stine og jeg hendes lille bil og kørte mod Egeskov Slot for at tage til Heartland festival. Det var simpelthen den fineste og fedeste festival. Slotshaven var pyntet op og stemningen var fin og rolig. (Læs: Der lugtede ikke af tis én eneste gang).

DSCF8725

Jeg ved godt, at billedet her fokuserer mere på en min håndelle end selve isen, men jeg bliver nødt til at vise billedet af den is, jeg fortærede dag 1. Ærø-ismageri laver noget virkelig godt is! Jeg fik med rabarber-holdeblomstesorbet og koldskål med knas. Det er lige før jeg overvejer at tage til Ærø bare på grund af isen.

DSCF8720

DSCF8784

Der gik levende påfugle rundt. Gad vide, hvad der ville ske med dem, hvis de gik frit rundt på Roskilde festival?

DSCF8731

DSCF8723

DSCF8792

Et af de fedeste tiltag på Heartland var “talk”-telt. Talken med Tobias Lindholm (instruktøren bag bl.a. “R” og “Kapringen”) og Carsten Jensen (samfundsdebattør samt forfatter til bl.a. “Vi, de druknede” og  “Den første sten”)  havde en fænomenal samtale om det onde (og det gode?) set i en krigskontekst. Jensen beskrev eksempelvis, hvordan han må skelne mellem karakterer i hans romaner hvor han fremstiller dem, så læseren kan forstå deres bevæggrunde for deres handlinger. Hvorimod når han udtaler sig politisk behøves han ikke. her er deres onde handlinger alene nok til at dømme dem (såsom en officer der på brutal og bestialsk vis havde slået 42 civile ihjel). Lindholm viste at forholdet mellem godhed og ondhed konstant er skiftende. At det er det gode, der er svært at forstå, men ikke det onde, var en af de fineste pointer, jeg tog med derfra.

Tilgengæld skuffede talken med Tal R og Marina Abramovic fælt. Tal R blev kejtet i Abramovics tilstedeværelse, fjogede teenagefans råbte “We love you Marina!” blot hun pruttede i mikrofonen, hvilket nærmest var det, der kom ud af hendes mund den dag, alt imens de sammen forsøgte at overtage talken og gøre den til en talk.  Måske det hele ville have været en forfriskende opruskning i Heartlands pænhed og kulturelitære program, havde det ikke været for den kuede dydsmønster moderator, som aldrig formåede at styre talken og passe hendes arbejde med at moderere talken. Hun fandt sig i Tal R og Abramovics agenda, hvor de placerede hende i en stol med en kæmpe hortensia i skødet, i stedet for for at gå til dem med kontra-spørgsmål. Hendes latterlige undskyldning med, at hun havde forberedt sig med slides og en bog fuld af spørgsmål, var mest af alt ynkelig, og talken/performancen forblev substansløs. Måske det også var en slags pointe?

PicMonkey Collage

DSCF8748

DSCF8753

DSCF8778

Af musik fik jeg b.la. set/hørt Sun Kil Moon, som var dejlig skævfuldsgnaven og leverede en fin folket rockkoncert, der mest af alt ekkoede af Nick Cave og Johnny Cash. Kwamie Liv havde svært ved at spille parken op, måske fordi publikummet generelt foretrak at sidde ned? The Flamming Lips spillede en “greatest” koncert, hvor vi fik farverige smæk og kapow. Brian Eno’s “The Ship”-lydinstallation var højdepunktet for mig.

Jeg hørte mange gange folk sige, at hvor var det dog skønt med så mange forskellige typer mennesker samlet ét sted. Men når alt kommer til, hvor mange mon så stemmer på det samme (ventreorienterede) parti? (mig selv incl.) Som Stine sagde “Gad vide hvor stor en procentdel der bor på en husbåd?” (Udover de pæne og mondæne fra Whiskey-bæltet, som havde fundet den lyserøde polo frem i weekendens anledning og nød at man kunne drikke af rigtige vinglas). Men igen, hvor stor er diversiteten på andre danske festivaller?

Det er den første festival, hvor jeg har dyrket yoga 10.30, derefter at tage i spa (!), for at slutte af med at sushi til frokost. Og helt ærlig? Jeg var vild med det!* Det var den hyggeligste weekend sammen med Stine og var et dejligt afbræk. Jeg satser stærkt på at komme igen næste år.

Var I med til Heartland og hvad synes I om det?

*Jeg må snart gøre et eller andet drastisk/ulækkert for at kunne holde mit eget spejlbillede ud.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 comments on “Heartland”

    • Du skal helt sikkert med næste år. Så skal vi drikke rosé og grine dekadent imens vi diskuterer eksistentielle spørgsmål!

    • Det var bare SÅ hyggeligt! Jeg kan virkelig anbefale at tage afsted næste år.

      Og tusind tak! Det varmer mere end du tror 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *