Aldrig har mine sanser været så skærpede, som da vi tog en taxa hjem fra Skejby efter 6 dage.
Vinden mod mine kinder, bilernes susen, skydedøren der blev ved med at gå op og i, patienter der gik langsomt omkring, ansatte der gik i rask tempo.
Inde i taxaen kørte radioen ligeså stille, bilerne holdt for rødt og kørte overfor grønt som sædvanligt, Randersvej var stadig under ombygning, dækkene mod asfalten, et blidt gearskifte og et sving. Bilerne overhaler hinanden. En sms tikker ind på min telefon med et blip. Taxachaufførens telefon ringer.
Jeg er blevet mor. Jonas er blevet far. Vi er blevet forældre.
Madeline er blevet til.
Mit hjerte står helt åbent.
Så fint skrevet. Det må være så vildt <3
Det er så helt vanvittigt vildt!
Åh tillykke!
Tak!
Kæmpe stort tillykke. Hvor er hun fin!
Tusind tak 🙂
Så sød! Tillykke!
TAK <3
Kæmpe stort tillykke! Der venter jer det bedste – selv er jeg i hvert fald stadig helt høj på den intense kærlighed til egen arving og efter to måneder er den kun blevet større!
Vh
Tak Kristina – ja, det er simpelthen så vildt, hvilke følelser sådan et lille væsen kan vække i en!
Tillykke! Åh, sidder med den største klump i halsen og tårer i øjnene. Kan huske lige præcis det dér! Alt var det samme og alligevel helt anderledes. Snart kommer endnu et barn til verden her hos mig og jeg er spændt på hvilke følelser, der følger med anden gang. Endnu engang tillykke med din fineste lille pige.
Tusind tak Sara 🙂 Og hvor er det vildt at du skal have en nummer to! Jeg er sikker på, at det er ligeså overvældende og helt specielt. Tænk at kærlighed bare kan vokse og vokse og deles mellem flere.