Jeg tænker meget på tid lige for tiden. På flere planer. Lige for tiden lever jeg i en lille boble – en ganske særlig tid. Barselstiden. Jeg er på barsel indtil efter sommeren. Så det liv jeg lever nu, er en slags tidslomme, en parentes, som ikke kommer igen – men gør nogen perioder i ens liv forøvrigt det?

Jeg lagde mærke til, at jeg bevægede mig ganske langsomt, da jeg var færdig med min kaffe og sandwich på La Cabra. Rejste mig op, tog min jakke på, viklede tørklædet om halsen, lagde mine ting i tasken, satte den halvtomme kaffekop oven på tallerken med krummer fra min sandwich, drak den sidste slurk fra vandglasset inden jeg også satte det på ovenpå tallerkenen, foldede min serviet og lagde den ved siden af, stillede det hele over på disken, sagde farvel og tak, inden jeg gik ud til barnevognen, lagde mine ting ned under den og tog mine handsker på, før jeg var klar til at gå videre. Jeg havde god tid, ingen pligter som sådan, ikke nogen deadlines (en spøjs term), noget jeg skulle nå.

Men tiden ikke mig egen. Den er styret af Madelines rytme – hvornår hun skal sove eller spise. Pludselig skal ting gå stærkt – så skal jeg pakke mine ting i al hast, give hende tøj på, og skynde mig ud af døren med vådt hår og jakken halvt på, så hun kan få sin lur. Og så indordner jeg mig og forsøger at finde en rytme i dét.

Dagene går, en efter en bliver de fyldt med hverdagens gøremål og aftaler. Fyldt ud af hendes rytme, og hendes formål med at udvikle og vokse.

Og Madeline vokser og vokser virkelig (#7kgkærlighed), bliver større og større. For ikke så længe siden pakkede jeg hendes første tøjstørrelse, str. 56, ned, og tænkte vemodigt, at nu har jeg ikke en lille baby mere. At have en baby minder mig om tid – at tiden går, at alt udvikler sig, hun bliver ældre, og det samme gør jeg. En dag ad gangen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 comment on “Lidt om tid”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *