Snart sommerferie

Jeg er træt, træt, træt og jeg trænger virkelig til sommerferie. Fra på tirsdag af står den på S.O.M.M.E.R.F.E.R.I.E i små tre uger, og jeg glæder mig. Jeg starter med en tur på Roskilde Festival, og derefter skal jeg to uger til Italien med Jonas. Her er lidt af de essentielle sager til en solskinsferie: Badehåndklæde, sandaler, bikini, solbriller, masser af solcreme og kokos-velduftende saltvandscreme fra Kevin Murphy. Og så har jeg netop klikket følgende badedragt hjem. Den er jeg lidt spændt på. Jeg har ikke været iført en badedragt siden 5. klasse.

Northsideglimt

 

Så har jeg fået tømt kameraet for et håndfuld Northsideglimt. På en eller anden måde så var det den bedste omgang Northside indtil videre. Måske det skyldes, at det var alle de gode venner, der var med, at vejret var perfekt og musikprogrammet rigtig godt. Dagene bød på læskende drinks, en fantastisk flæskestegssandwich og masser af dans. Sådan noget kan man næsten ikke få for meget af. Det giver plusser og gode minder til mindebogen.

(Hvis I undrer jer over dato- og tidsstemplerne nederst på nogle af billederne, så skyldes de, at jeg har fået nyt kamera, som jeg lige har skullet lære at kende. Læs: Finde ud af hvor man slår dato- og tidsstempelfunktionen fra)

Den søde Katrine med hendes kæreste Michael.

Tre chicas guapas.

Den vildeste himmel.

Northside var pyntet fint op.

Jonas og jeg hygger med Lou og hendes kæreste.(Billede tyvstjålet fra Lou)

Vi drak mange af dem her.

Og spiste knap så mange af dem her.

Dadadadada hey!

Ny telefon: Huawei

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Huawei.

Jeg har længe gået og overvejet at anskaffe mig en ny telefon, og da jeg så var så blev kontaktet af Huawei, som ville høre om jeg var interesseret i at modtage deres nyeste skud på stammen – en Huawei Ascend P7 – tænkte jeg mig lidt om, (jeg overvejede blandt andet, om der skal være kommercielle indlæg her på bloggen), men jeg endte med at takke ja – blandt andet for at kunne forkæle jer læsere lidt. Læs med længere nede.

Men også fordi jeg længe har overvejet at anskaffe mig en Android-telefon. Her kan man virkelig customize sin telefoninstallere flere forskellige widgets, så jeg nu kan se alle mine instagram-billeder direkte i menuen, have mine favorit-kontakter direkte i menuen og styre Spotify direkte fra startskærmen – blandt andet. Derudover så snakker den rigtig godt sammen med forskellige Google-services: Udover gmail, så er der direkte adgang til mit googledrev, så det er super nemt at synkronisere mine filer fra computeren.

Det er en flot telefon med en storm skærm – perfekt til at læse blogs, se film på og tulle på Pinterest. Derudover er den dejligt flad, så den snildt kan være i fest-clutchen. Det er en rigtig kamera-telefon, som tager knivskarpe billeder også i situationer med dårlig belysning, og så er for-kameraet opgraderet, så det er muligt at tage gode gruppeselfies. Jeg overvejer næsten at lade mit kamera blive hjemme fra Roskilde Festival, og så kun bruge min telefon.

Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med min nye telefon, som jeg glæder mig til at få brugt noget mere. (Jeg skal blandt andet have fundet en bedre “alarm-lyd” – sikke et chok jeg fik i morges!)

Og i næste uge kan én af jer være så heldig at vinde en telefon magen til min. Watch this space.

Juliette

Juliette er et af de aller bedste steder i Aarhus. Maden er fransk, god, enkel og rustik. Altid veltilberedt og serveret med et smil. Stedet er indrettet så fint, så fint med rå vægge, fine møbler, grønne planter og  eksotiske Gauguin-plakater. Det er et sted, der både er godt at besøge til frokost og til aften, og gør sig lige egnet til en hyggelig venindeaften som til en kæresteaften ude. Deres croquet madame kan i øvrigt varmt anbefales.

Juliette
Jægergårdsgade 54
8000 Aarhus C

Søndagsdate

Søndag aften må for mit vedkommende gerne byde på en date med ham jeg bedst kan lide og Netflix. Gerne iført bløde tullebukser og en løs t-shirt. Hvis det så endda akompagneres med velsmagende sushi fra favorit sushistedet med en ginger ale on the side så er der ikke et øje tørt.

Hvad er gode elementer for en hyggelig og afslappet søndagsdate for jer?

One year ago… Juni 2013

For et år siden…

Spiste jeg brunch på Emmery’s

Og Anne inviterede til fødselsdagshygge på engelsk manér med Pimm’s og scones i hendes fine kolonihave.

Og jeg var på pinsetur med de bedste piger i Aabenraa og Flensburg. Det var en uforglemmelig tur fyldt med grin og kram.

Et ganske kort tilbageblik på sidste års udgave af juni. Sidste år bloggede jeg nemlig ikke særligt meget – det skyldtes, at nogle ting ikke gik som forventede, nogle løfter der ikke blev overholdt, og det kom til at farve resten af sommeren og faktisk også resten af 2013. Nu sidder jeg her et år efter, og jeg kan heldigvis se, at der allerede dengang, mens det hele var allerværst, var nogle højdepunkter. Højdepunkter bestående af smil, støtte, gode grin og betydningsfulde mennesker omkring mig. Dengang tænkte jeg, at jeg aldrig ville lande et sted, som jeg ville blive ligeså glad for og tilfreds med, men jeg har nu lært, at det kunne jeg.

Jeg trives sådan, her hvor jeg er nu. Jeg er glad på den der helt ned i tåspidserne og helt ud i fingerspidserne måde – og hvis jeg skal se sidste års oplevelser som noget positivt, så må det være, at jeg har lært, at der altid er noget godt at vente lige om hjørnet, og at det hele  nok skal gå – og faktisk er det til det bedre.

Next stop: Northside

(Billeder fra sidste års Northside)

Wup wup! Så står den på Northside Festival. Jeg har endda fri både i dag OG mandag, så det bliver jo en helt miniferie. Jeg skal drikke fadøl og høre god musik – blandt andet med de søde piger ovenfor. En af de bedste traditioner ved Northside er de mange gode fælles-spisninger om formiddagen. Det er simpelthen så hyggeligt at sidde sammen fælles om tømmermændene om et godt morgenbord inden man igen hopper på cyklen til Ådalen.

Musikprogrammet i år er jo stjernespækket, og jeg tror, at det bliver en sand fest. Jeg skal blandt andet høre Franz Ferdinand (deres seneste plade er jo det mest festlige ever!), Lana del Rey, Arcade Fire, Pixies, Cold Specks, Oh Land, White Lies og Queens of The Stone Age. Juhuu!

Ses vi? Og hvad skal I høre?

Frokostpause deluxe

For mig er det dejligt med et afbræk fra hverdagens arbejdskontor, så hvis der er tid til det, tager jeg af og til min frokostpause et andet sted. Så er det ganske belejligt at blandt andet Street Coffee ligger lige i baghaven og kan byde på frokostpause i deluxeudgaven med noget så simpelt som en toast og en smoothie.

Hvad byder jeres frokostpause på?

Sommerhits

Vestergade havde klædt sig fint på i farverige vimpler i anledningen af Vestergadefestivalen.

Bryllupsreception afholdt i Uniparken, som leverede perfekte rammer til en hyggelig eftermiddag. Der var kransekage, bobler, chokolader og sødmefyldte jordbær – også til os, der blot var med til glo-bryllup. Solen og den blå himmel gjorde deres til, at det blev en en succes.

Til indflytter/navngivningsfest hos søde Anker og hans dejlige forældre i deres hyggelige lille lejede hus. Der blev budt på dåseøl og grill i haven. En dejlig dag, hvor folk kom dumpende hele dagen og kunne blive til sent på aftenen.

De sidste sommerdage har budt på gode og hyggelige fester og kom-sammener i gode venners lag. Alt sammen noget der er sommerhits i min bog. Det bedste af det hele? At sommeren først kun lige er begyndt.

Lige nu

Sker der det her. Kagespisning, Magasinlæsning, neglelak, Gossip Girl, tullebukser. Og et fodbad. Alt sammen nogle gode ingredienser til en aften i afslapningens tegn. Efter en laa-aaang uge gør det godt med en aften i eget selskab.

Hvordan slapper I af og genoplader batterierne?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...