Nye veje

Nogle gange opstår der nogle muligheder i ens liv, der kan føre én nye og spændende veje, og det er om at gribe dem, når de byder sig til. Det handler om at føle efter i maven, tænke med hjertet og at bruge hjernen. Det betyder, at jeg har skiftet job. Siden starten af februar har jeg afsluttet mit gamle arbejde og startet op på mit nye. Nu står der projektleder for et større IT-projekt på mit visitkort. Spændende, alsidige opgaver. Mange bolde i luften. Kommunikation, communitybuilding, kulturforandring, projektledelse er blandt andet noget af det min nye dagligdag kommer til at gå med. Og jeg er vild med det.

Forår, nyt job, nye veje. Hurra. Helt ind i maven hurra.

One year ago: Februar 2013

For et år siden…

Var jeg allerede hoppet i forårsfarverne.

Beundrede jeg de fineste pastiller i nysselige små pakker hos Moccacity (der, hvor man kan få byens bedste hindbærsnitter, hvis nogen skulle være i tvivl)

Tullede jeg rundt i butikken med det fineste tyrkise gulv, Rosen og Liljen (som måske har skifet navn igen?) i Latinerkvarteret.

Nød jeg min fine hyggekrog i vinduet med blog- og magasinlæsning.

Havde jeg forår på neglene.

Og var forårskuller.

Tænk sig… for et år siden var jeg næsten gået igang med mit speciale, og jeg havde en svimlende mavefornemmelse over, hvad min fremtid mon ville bringe. Samtidig var jeg forårskuller, hvilket jeg i høj grad også er nu, og sammen med denne kildrende fornemmelse kommer også en høj grad af optimisme og håb. Det er hyggeligt at kigge tilbage og spændende at kigge fremad. Men vigtigst af alt – husk at nyde det korte nu.

Lately…

Siden sidst har jeg…

Købt en ordentlig bunke blomster. Forår kom hid!

Og nydt byens bedste fastelavnsboller med hindbær og creme (fra Sallings bageri). De er store og gode og går godt i spænd sammen med et afsnit af Gossip Girl på Netflix eller magasinlæsning, kan jeg fortælle.

Jeg har købt en fin, dueblå neglelak til den nette sum af 20 kr.

Og jeg synes, at lyseblå og brun er fine farver sammen.

Jeg har været i København, hvor Jonas og jeg blandt andet hængte ud med disse to cool cats til rødvin, snacks og snak.

Og jeg har haft langsom søndag med en lang, lang gåtur i Aarhus’ gader, der endte med frokst på Emmery’s.

Og jeg har gemt mig i briografets mørke hos Øst for Paradis et par gange. Hver mandag kører de fransk mandag med franske film, senest har jeg set Fortiden – en nervepirrende familiedrama om skyld, uskyld og lysten til at ville gøre det rigtige, selvom det kan være svært. Derudover har den persiske film This is not a Film om en filminstruktørs håndtering af forbudet mod at lave film, også givet mig stof til eftertanke.

Denne vinter har været lidt hård – jeg har haft travlt med at rydde op i nogle ting, men jeg har netop afsluttet et kapitel i mit liv, og jeg kan mærke, at det giver overskud på kontoen til at nyde og opsøge de små ting i hverdagen igen. Sammen med fuglenes pippen og solens komme tyder alt på et skønt, skønt forår.

Hvad har I lavet her på det seneste, som har givet jer overskud?

Renkost

På Jægerggardsgade ligger den økologiske købmand Renkost. En lille butik, der minder om teltene i Harry Potter’s univers, der på trods af deres ringe størrelse set udefra, viser sig at være meget større og rummelige. Renkost er en hyggelig butik med gange og kroge, hvor man kan gå på opdagelse i økologiske lækkerier. Butikkens sortiment spænder fra helsekost, kosttilskud, til hverdagsvarer og en skønhedssektion – de har sågar deres eget lillebitte bageri. Det er her jeg kan svælge i Pukka The’er, finde mandelmel og forskellige nøddesmør, bønnetyper man ikke vidstes fandtes og produkter, som man ikke lige kan finde andre steder. Der er også en afdeling for økologiske vine, som jeg tror, jeg skal have kigget igennem snarest. Skønhedsafdelingen rummer blandt andet mine favoritbrands: Jurlique, Dr. Hauscka og Weleda, og ved udgangen ligger en masse luksuschokolader, müslibarer og små snackposer og frister. Det er en butik, jeg besøger, når jeg vil have lidt ‘umf’ på luksus- og overskudskontoen.

Ren Kost og Krop
Jægergårdsgade 43-45, 8000 Aarhus C

Skønhed: Lidt nyt

Lidt nyt til toilethylden… eller rettere – en del er genopfyldning.

  • Ansigtscreme fra Jurlique: “Slurp!” siger min hud, imens den mæsker sig i den fede rosencreme.
  • Rensecreme fra Dr. Hauscka: Det er altså den bedste rensecreme på markedet. Baseret på mandelmel og dejlig blid. Jeg bruger den i badet om morgenen. Trykker den blidt i ansigtet og skyller efter med vand.
  • EOS Lipbalm med mintsmag: Så fin, mintfarvet og rund. Lige til at have i tasken.
  • Hårbeskytter fra EVO: Til at passe på lokkerne, når de bliver føntørret, inden styling (sker ikke så ofte her), mod solens stråler eller for at undgå krus i fugtigt vejr.

Brunch på Kalaset og snak med gamle veninder

Sidste weekend tog jeg en tur til København, hvor jeg mødtes med en masse venner. Lørdag stod i brunchens tegn på Kalaset sammen med to af mine ældste veninder. Vi går tilbage til gymnasietiden, og jeg synes, det er utroligt hvor meget der er sket med os siden. Der sad vi, tre veninder, på tærsklen til nye liv. Den ene skal giftes til maj (hvor jeg i øvrigt skal være toastmaster) og afleverer speciale lige inden, den anden har gang i sin sangkarriere efter endt speciale, og jeg afleverede speciale i efteråret og står og skal til finde min vej i karrierejunglen. Selvom vi tre ikke ses helt så ofte på grund af afstanden over to bælte, så løber vi aldrig tør for samtaleemner, og vi kan snakke sammen, som om vi så hinanden flere gange ugentligt. Det er dejligt at vide, at de to piger, dem vil jeg altid have i mit liv.

Derudover så må jeg altså slå et slag for Kalaset – jeg fik de bedste blåbærpandekager, jeg længe har smagt, og den bedste omgang scramled eggs med stegte grøntsager til. Mmm!

Valentinsdag

I dag er det fredag, og Valentinsdag, og jeg er så heldig at have en ekstra fridag sammen med Jonas. Vi har startet dagen med at sove, til vi selv vågnede, spise god morgenmad med hjemmebagte boller og banan/kokspandekager imens solen skinnede ind af vinduerne og med P1 på radioen. Resten er dagen ligger frit for, og ih hvor er det skønt med en dag dedikeret til ro og afslapning efter nogle uger med lidt for højt tempo. Måske tager vi Spanien, men ellers skal vi blot handle ind til en god og langsom aftensmad på et tidspunkt.

Iøvrigt, så har Jonas og jeg faktisk været kærester i fem år efterhånden. Vi blev kærester – sådan rigtigt – en dag i februar. Jeg er klar på five more years, hvis han er. Han er faktisk ret sød.

Formiddagskaffe hos Street Coffee

I formiddags kl. 09.02 mødtes jeg med Lou  til en kop kaffe hos Street Coffee på Brammersgade, inden vi begge to senere skulle på arbejde. På trods af, at det er et lille bitte sted, og der var et konstant leben af mennesker, sad vi trygge og veltilpasse på en lille bænk og fik snakket og catchet up. Det er lang tid siden, at vi har set hinanden – vi har begge haft travlt i forhold til vores jobs, som kan fylde mere i hovedet end, hvad godt er. Da vi skiltes efter vores formiddagskaffe, kunne jeg høre fuglene synge og mærke solens skarpe, lyse stråler mod mit ansigt, imens jeg cyklede ned af gaden. Jeg tror, at dette forår bliver godt.

At starte sin formiddag godt med en hurtig men dyb snak kan gøre underværker. Det kan varmt anbefales.

Street Coffee
Brammersgade 15, 8000 Aarhus C

One year ago: Januar 2013

For et år siden, så min januarmåned sådan her ud:

Jeg spiste livretter og hyggede mig med magasin og croissant.

Jeg besøgte Kunsthal Aarhus som publikum og blev betaget af udstillingen Systemics#1.

Jeg skrev på specialet hos VW Café som ligger lige om hjørnet fra, hvor jeg bor.

og jeg var iført min store, varme bedstefarstrik.

Og jeg hang ud på Juliette, en skøn franskinspireret bistro, sammen med Jonas (i stedet for at tage i Ikea)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...