Berlin

Friedrichshain

Nu har jeg fået taget hul på Berlin-indlæggene. Sofie og jeg var afsted på en lille (n)ostalgie-tur i en weekend først i Juli. Vi havde ikke just vejret med os den weekend, men vi fik gået en hel delt rundt og genset nogle af vores favoritsteder. Vi starter ud med Friedrichshain, hvor Sofie og jeg i sin tid boede. Det er et af mine favoritområder, for der er en meget afslappet stemning – fuld af punkere, rockabilly-typer, hippiefamilier og nå ja – turister. Selvom dette er et sted, hvor barerne ligger tæt og øllet flyder, så er det også et hyggeligt sted for børnefamilier, da her vrimler med store legepladser, cafeer og fede butikker. Og så er der duften fra træerne på Simon Dach Str. – uhm!

Vi fandt to, for os, nye cafeer på Warschaur Str. hvor vi spiste henholdsvis morgenmad og frokost. Vi startede vores morgen med en omgang økologisk blåbær Bircher Muesli – en schweizisk fusion mellem kold grød og musli. Det smagte enormt godt og mættede meget længe.

Vi gik forbi en “sund snack” butik (også på Warschaur str.) hvor der duftede himmelsk af brændte mandler.

Revaler Str. <3. Det er her min yndlings slam-inder hører til, hvor drinksene er billige og slår som en hammer. Ved siden af ligger et hyggeligt falafelsted, hvor ejerne altid smiler og flirter med én og giver en ekstra “knoblauch”, hvis man spørger pænt. Her ligger også en velbesøgt tattoo-biks med navnet “Für Immer”.

På Simon Dach Str. ligger alle mine ynglingscafeer: Primitiv, der sælger den tjekkisk Staropramen (slurp!) og laver en pokkers god cheesecake. Om dagen er det hyggeligt, om aftenen går det vildt for sig – de hyrer blandt andet en DJ, der er lidt fedlasket, som danser i en tæt sølvdragt. Overfor ligger Cliché, hvor franskmændene holder til, og ved siden af den bar, ligger Kunstliche Beatmung – en bar, der minder om mellemting mellem The Milk Bar i “A Clockwork Orange” og Twiggy’s vådeste drøm. En rigtig 60’er bule. Jeg har aldrig været derinde ædru. Går man længere op ad gaden, støder man på Dach Kammer – her har jeg drukket en hel del varm kakao med rom og flødeskum eller deres friske mynthe-the (hvorfor kan man ikke få den slags the herhjemme?) Går man længere endnu kommer man op til Kino Intimes – de viser dog sjældent film, der ikke er dubbede eller tyske, men området omkring emmer af intim stemning.

Langs med Revaler Str. ligger der en nedbombet togstation, som punkerne i sin tid overtog. Nu huser stedet en masse forskellige barer og klubber. Suicide Cirkus er en indendørs såvel som udendørs klub. Cassiopeia er både klub, friluftsbiograf og klatrevæg. Badehaus spiller jazz og dansevenligt musik, og udenfor dette sted holder RAW-loppemarkedet til om søndagen. Der er også en bøssebar med en lykkehjul, og ellers er det også fedt at gå rundt og se området om dagen. Efterhånden bliver stedet dog mere om mere overtaget af kommercielle klubber, der lidt fjerner den anarkistiske ånd, som prægede stedet. Går man længere ned af Revaler Str. – helt ned forbi et REWE-supermarked, kommer man til Rosie’s, som er et nedlagt hus, hvor en rock og indieklub holder til. Kan man ikke overskue at gå den lange vej derned, kan man gøre holdt på Simplon Str. hvor en balkan-beat klub holder til.

Hvis man vil vide, hvad der sker i byen, så skal man bare finde en flyer, der ligger på jorden eller rundt om på barerne.

Bedst som vi troede, at Friedrichshain var blevet for pæn, kom vi forbi en kæmpe demonstration. Vi blev glade for at se, at bydelen stadig kan bide fra sig.

Vi fandt dog også denne meget pæne og meget afslappede café ved navn Honolulu, som serverede kage og bød på bøger, magasiner og store sofaer, hvor vi kunne smide vores ømme fødder op (og der var gratis wifi). Den lå skråt overfor U-bahn-stationen.

Men vi måtte videre…

for vi skulle også sige hej til Oberbaum Brücke – broen der fører over til Kreuzberg. Da vi boede her, oplevede vi, at vejen blev spærret, da man havde fundet en bombe fra Anden Verdenskrig nede i Spree.

Döner skal der til!

Se også:

Alle de andre små gader omkring Simon Dach str. såsom Kopernikus Str., Wühlisch Str., Krossener Str. og så videre. Her er et væld af barer, cafeer og hyggelige butikker. Selvom nogle af dem er sande turistfælder, er det nu stadig et dejligt og fedt område.

Legepladsen ved Boshagener plz. Her er der hver lørdag et lækkert madmarked og om søndagen et hyggeligt loppemarked – BOXI.

Frankfurter Tor. Et masterdont af et marxistisk bygningskompleks, hvis formål var at fremvise DDR’s storhed. Man føler sig lille bitte, når man går mellem de store bygninger, der knejser mod himlen.

Volkspark Friedricshain, er en park, hvor berlinerne flader ud i om sommeren. Køb nogle øl og find en plads i solen eller spænd løbeskoene og løb en tur om morgenen. I midten af parken er der en stor sø, og man kan fodre ænderne her.

East side gallery. Ikke at gå forbi her svarer til, ikke at se Eiffel Tårnet, hvis man besøger Paris. Går man hen til Ost Bahnhof (hvor Maria am Ost bahnhof – en natklub, holder til) vil man komme forbi YAAM. En strandbar, der er tilholdssted for de afrikanere, der bor i Berlin. Her kan du skate, spise en madpandekage, drikke øl og lune dig en strandsol ned til Spree. Ikke så langt herfra ligger Berghain også – Europas største technoklub. Hvis man altså er til den slags.

ONE YEAR AGO…

For et år siden…

… nød jeg mine sidste dage i Berlin i fulde drag, og jeg tourede hele byen rundt for at suge så meget berlinerstemning til mig, som jeg overhovedet kunne.

Blandt andet gik jeg forbi bogtræet i Prenzlaur Berg.

Og jeg besøgte Tempelhof en grå og regnfuld sommereftermiddag.

Og jeg holdt afskedsfest i vores fede lejlighed. Til lejligheden havde jeg knold i håret og orange læber.

Min søster kom forbi og besøgte mig. Så vi skulle naturligvis have cupcakes.

Jeg købte ting. Blandt andet fine kjoler.

Og jeg havde dem også på. Blandt andet denne gule drøm.

Og jeg nød de små ting. Såsom søde sommerfriske jordbær.

Jeg tog på café og læste en god bog.

Men til sidste skete det uundgåelige… Jeg vendte hjem. Til Danmark. Til Århus. Til min kæreste. Venner og familie. Jeg nød den danske sommer (omend det var en kortvarig fornøjelse). Jeg sov i udendørsluftet sengetøj og spiste koldskål i rigelige mængder.

ONE YEAR AGO…

ONE YEAR AGO…

BERLIN LITTERATUR

Forleden aften mødtes jeg med Louise L til en omgang tipsudveksling. Hun har rejst i Vietnam, som jeg meget gerne vil besøge, og jeg har boet i Berlin, hvor hun skal hen i sin eftersårsferie. Derfor javde jeg pakket tasken med en flaske rødvin og mine bøger om Berlin. I den anledning tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt, hvis jeg anmeldte nogle bøger om Berlin, da der sikkert er andre, der skal tilbringe deres efterårsferie i mein lieblings Stadt.

Kai Jakob, Street Art in Berlin: Denne bog gennemgår, som navnet antyder,den street art som Berlin har at byde på. Hvis der er noget, der er kendetegnende for byen, så er det netop street art. Efter at have læst bogen fik jeg for eksempel øjnene op for mange flere detaljer i byen, og det er med genkendelsens glæde, at jeg for eksempel lagde mærke til El Bocho’s “Little Luzy” rundt omkring i byen.

Henriette Harris, Berlin, Berlin – steder, skæbner og historier: Bogen er ikke en typisk guidebog, som ofte fokuserer mest på butikker og caféer, men denne bog tager et spadestik dybere og man får et god indføring i Berlins historie. Den er delt op i seks temaer: Det grønne Berlin, det jødiske Berlin, det tredie rige, det kunstneriske Berlin og det underjordiske Berlin (og nej, jeg kan ikke huske det sjette tema). Især fokusset på de personlige historier er en styrke, og her er til en del timers læsning.

Sissel Jo Gazzan, Ta’ med til Berlin: Fiks, lille og handy og i perfekt taskestørrelse. Den er delt op i Berlin’s mest kendte bydele, Kiez, og er nem og overskuelig. Den er skrevet i en humoristisk tone, og den nævner en masse spændende seværdigheder, caféer, museer med mere. Jeg synes, den formår at komme udenom de alt for klassiske ting, dog uden at at være hipstersnobbet. Et minus er, at bydelene Friedricshain og Prenzlaur Berg af en eller anden grund er lagt sammen i et og samme kapitel, når begge bydele har så meget at byde på, at de snildt kunne beskrives nærmere. Især er information om Friedrichshain mangelfuld. Desuden er det kort, der medfølger virkelig, virkelig dårligt – da det er udetaljeret, og mest af alt fokuserer på Tiergarten.

Men alt i alt er det tre bøger, jeg varmt kan anbefale, hvis man skal på ferie i dejlige Berlin.

 

LAST DAYS IN BERLIN #3


Hermed de sidste billeder fra Berlin. Suicide Cirkus, Cupcake spisning i Boxi-parken, Street art i den ene og den anden form, billig sushi til 5 €, Denkmal, og kæmpe mural.

LAST DAYS IN BERLIN #1

De sidste dage i Berlin blev tilbragt rundt omkring i hele byen, hvor jeg forsøgte at suge alt det Berlin ind, som jeg overhovedet kunne. Jeg kiggede på Ampelmann og på den fine butiks- og gadeudsmykning i Prenzlaur Berg, hilst Käthe Kollwitz på Kollwitz plz., besøgt Brandenburger Tor og Postdamer plz. for at mindes Berlins historie, spist lækker, lækker tapas på den nærliggende tapasbar ved Simon Dach Str., kigget på sticker art og murals i Kreuzberg – fordi det – om noget-  er Berlin.

LAST PARTY

I lørdags holdt Sofie og jeg afskedsfest for alle vores venner i Berlin – på én gang, var det en sjov og vild fest, men samtidigt var det også vemodigt, for der er mange personer, vi nok ikke kommer til at se igen – om ikke andet så ikke før om lang tid.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...