Skønhed

Lately…

Siden sidst har jeg…

Købt en ordentlig bunke blomster. Forår kom hid!

Og nydt byens bedste fastelavnsboller med hindbær og creme (fra Sallings bageri). De er store og gode og går godt i spænd sammen med et afsnit af Gossip Girl på Netflix eller magasinlæsning, kan jeg fortælle.

Jeg har købt en fin, dueblå neglelak til den nette sum af 20 kr.

Og jeg synes, at lyseblå og brun er fine farver sammen.

Jeg har været i København, hvor Jonas og jeg blandt andet hængte ud med disse to cool cats til rødvin, snacks og snak.

Og jeg har haft langsom søndag med en lang, lang gåtur i Aarhus’ gader, der endte med frokst på Emmery’s.

Og jeg har gemt mig i briografets mørke hos Øst for Paradis et par gange. Hver mandag kører de fransk mandag med franske film, senest har jeg set Fortiden – en nervepirrende familiedrama om skyld, uskyld og lysten til at ville gøre det rigtige, selvom det kan være svært. Derudover har den persiske film This is not a Film om en filminstruktørs håndtering af forbudet mod at lave film, også givet mig stof til eftertanke.

Denne vinter har været lidt hård – jeg har haft travlt med at rydde op i nogle ting, men jeg har netop afsluttet et kapitel i mit liv, og jeg kan mærke, at det giver overskud på kontoen til at nyde og opsøge de små ting i hverdagen igen. Sammen med fuglenes pippen og solens komme tyder alt på et skønt, skønt forår.

Hvad har I lavet her på det seneste, som har givet jer overskud?

Skønhed: Lidt nyt

Lidt nyt til toilethylden… eller rettere – en del er genopfyldning.

  • Ansigtscreme fra Jurlique: “Slurp!” siger min hud, imens den mæsker sig i den fede rosencreme.
  • Rensecreme fra Dr. Hauscka: Det er altså den bedste rensecreme på markedet. Baseret på mandelmel og dejlig blid. Jeg bruger den i badet om morgenen. Trykker den blidt i ansigtet og skyller efter med vand.
  • EOS Lipbalm med mintsmag: Så fin, mintfarvet og rund. Lige til at have i tasken.
  • Hårbeskytter fra EVO: Til at passe på lokkerne, når de bliver føntørret, inden styling (sker ikke så ofte her), mod solens stråler eller for at undgå krus i fugtigt vejr.

Skønhed: Birgits box

En ting, jeg virkelig nyder, er at forkæle mig selv med cremer, olier, scrubs, lange bade, velduftende parfumer og tændte stearinlys. At gå all-in på velvære og forskønnende produkter. Jeg har derfor tilmeldt mig BirgitsBox, endnu én af disse skønhedsabonnementer, men her med fokus på grønne luksusprodukter. Konceptet er simpelt: Hvert kvartal op til en ny årstid modtager man en ny kasse med 4 – 5 lækkerhedsprodukter, og langt de fleste er i full size. Produkterne bliver sågar tilpasset til én selv via ens skønhedsprofil, hvor man kan indtaste forskellige ting som hår- og øjenfarve, hudtype, alder og livsstil. På den måde kan produkterne ramme endnu mere plet.

Op til jul modtog jeg min første Birgitsbox, og jeg kunne med glæde pakke følgende produkter ud:

Håndcreme fra Rudolp Care, 2 stk. i lille rejsestørrelse: Håndcremerne tørrer hurtigt ind og er velduftende. Jeg har en til at ligge ved køkkenvasken og på badeværelset. (I min taske ligger der allerede en håndcreme fra Nuxe).

Radiant Eye Contour fra Patyka. Dette er i sandhed i vidunderprodukt! Jeg ved ikke, hvordan den gør det, men min øjenomgivelser virker mere friske, lyse og opkvikkede efter påføring af den lette, lyse øjencreme. Denne creme kunne jeg godt blive forfalden til.

Face Serum fra Karmameju (Jeg har modtaget anti age/dry): En ganske fin ansigtigsserum, som fugter min ansigsthud og beskytter den her i vinterkulden. Den vil aldrig kunne erstatte min ansigtsolie fra Zinobel, som jeg flere gange har råbt hurra for. Men den er et ganske hæderligt supplement, som giver glød til ansigtet. Generelt kan jeg kun på det varmeste anbefale olier og serum til ansigtet.

Evening Red Sugar Scrub fra Voelve: Jeg har faktisk endnu ikke prøvet den. Men grundlæggende forventer jeg ikke meget af en bodyscrub. Den skal være grov i det, så den kan skrubbe godt igennem og fyldt med gode olier til at blødgøre huden. Det kan denne sikkert også.

Lille håndklæde/vaskeklud til ansigtet fra The Organic Company: Smuk, blød og pynter ganske fint på badeværelset. Birgitsbox anbefaler, at man anvender vaskekluden/håndklædet i ansigtet og kroppen sammen med scrubben 2 – 3 gange ugentligt, idet håndklædet dermed vil absobere olierne og vil kunne fugte kroppen. Men jeg vil for det første aldrig anvende scrubben i ansigtet (det tror jeg vil være for krads for min hud), og så synes jeg ikke, at det vil virke særligt lækkert med et indfedtet håndklæde? Jeg anvender det bløde håndklæde, når jeg renser mit ansigt om aftenen, hvor det blidt hjælper til med at rense.

Frugt- og nøddebar fra RAW Bite med kakaosmag: Haps! Den blev spist, efter billederne blev taget. Jeg gad også godt smage den med kokos…

Hvad med jer? Kunne I godt finde på at abonnere på skønhedsprodukter? Gør I det måske allerede?

Juledage og julegaver

Jeg håber, at I har nydt juledagene. Jeg har for fulde omdrejninger. Den har stået på præjulehygge hos Jonas’ forældre, derefter jul hjemme hos mine og 2. juledag kom Jonas og jeg hjem sammen til Aarhus, hvilket er rigtig skønt. Jeg er mæt af julemad, juleslik og julehygge. I forgårs holdt Jonas og jeg en lille julefest, hvor vi inviterede alle vores venner til gløgg og æbleskiver, og senere kom kom whiskyen på bordet, og vi serverede flæskestegssandwich og der blev danset rundt om juletræet og danset. En rigtig fest, og vi håber på at kunne gentage successen igen til næste år, og så kan man jo efterhånden kalde det for en tradition. Disse dage mellem jul og nytår er jo den egentlige jul, og jeg har nydt at kunne slappe helt og aldeles af, hygge mig med film (Ponyo – fisken ved klippen i havet, Harry Potter og Avatar) og på at se The Story of Film på Netflix, sove længe, spise sen morgenmad og at træne lidt. Det meste af julepynten er nu kommet ned (undtagen juletræet, det skinner så fint, så jeg kan ikke helt nænne det) og nu har julegaverne også fået deres pladser i skabe og skuffer og på hylder. Her er hvad jeg har været så heldig at få i julegave:


Der er noget blødt: Grå, knælang cardigan, og et fint grønmønstret tørklæde. Noget hårdt: Tallerkner fra Marimekko og en bog om Indien og Indiens madkultur (egentlig mine forældres gave til Jonas, men jeg er mindst ligeså glad for den). Noget luksus: Skinnende glimmerneglelak fra Essie og hårgodtgørende produkt – hårkur fra Purely Profesional. Noget fint: Flot, sort kjole fra Zara (denne her). Noget praktisk: Gode sandaler fra Birkenstock. Noget skørt: Sjove nøgleringe (uglens øjne kan lyse hidsigt blå og så kan den skrige).

Hvad med jer? Har I fået nogle gode gaver? Og har I hygget jer i juledagene? Nu står den snart på nytår og for mig dermed også på nogle overvejelser over det forgangne år og det kommende.

Min badeværelseshylde

Et lille snapshot af min badeværelseshylde. Den indeholder et virumvarum af parfumer, som for mig er prikken over i’et i ethvert outfit, forskellig neglelak men mest i de feminime farver som bordeaux, pink, lyserød eller noget med glimmer, og så lidt forskellige favoritprodukter i den økologiske eller naturlige genre. Især ansigtsolien fra Zinobel (med det lille orange pipettelåg) vækker jubel her i det tørre vintervejr.Og så Dr. Hauskas angitsrensecreme med mandelmel, men den kan I ikke se, for den står inde i bruseren, hvor den bliver brugt de fleste morgener.

Hvad står der på jeres badeværelseshylde?

Lately…

Siden sidst har jeg…

Set dette fine citat på en lygtepæl i krydset ved Thorvaldensgade.

Luftet min blå skjorte jeg fandt på en genbrugstur. (nå ja, og kattehatten).

Været i teatret med Jonas, hvor vi så en række mindre foredrag om forskellige måder at forstå verden på. Spændende på den der “verden åbner sig for mine fødder” måde. Især en filosof, en fysisker, en kunster og en teolog gjorde det godt.

Jeg har haft kage-galore hygge med søde kager fra Emmery’s. (Jeg delte dem altså med nogen!)

Tullet rundt blandt bibliotekets bugnende boghylder.

Jeg har gået forbi Lyrum Rammer, og overvejet om jeg ikke snart skulle have et værk af Danial van der Noon op at hænge hjemme hos mig. Hans billeder har sådan et drømmende udefra-blik, som vækker følelser, jeg kan nikke genkendende til.

Jeg har spist frokost på Juliette med Jonas og en god ven.

Jeg har flashet mine nye smykker og ny chokoladebrun neglelak fra Essie.

Jeg har været på Aros med Jonas. (og det var ikke for at se Pas de Deux Royal).

Jeg synes dagene flyver afsted for tiden. Det er spændende at starte på nyt job, men også hårdt at skulle vænne sig til nye arbejdsgange, ny kultur og nye kolleger. Heldigvis er det virkelig et godt, fedt, stærkt fagligt og sødt team, jeg er landet i, og mine arbejdsopgaver er spændende. Men det er ligeså meget dét at vænne sig til et nyt liv – mine venner og veninder står også overfor nye tider og nye livssituationer, og det påvirker mig, kan jeg mærke. Jeg synes tingene går lidt stærkt, og netop derfor er det vigtigt at stoppe op og nyde de små fine ting i hverdagen.

Efterårsluksus

Måske har jeg fået set for meget Gossip Girl, men jeg har lyst til at gå efteråret og vinteren i møde  på den hyggelige og luksuriøse måde. Jeg har derfor købt lidt lækkert nattøj fra H&M – en blå pyjamas med shorts, og et fint sæt i hvidt med sorte fine prikker. Begge sæt er allerede blevet brugt flittigt, og de er yderst behagelige. Da jeg skulle betale ved skranken, fristede den lille fine pung med ordet “faith”. Skanset inde i regnfuld søndag med Lula-magasinet i hånden, Cold Specks på playlisten, og en dyb brun neglelak, så skal søndagen nok blive efterårslækker.

Cava’en? Den er mest for show.

Gaver

Okay, det der med at aflevere speciale… Det giver godt på gavefronten, hehe. Det er så skønt at få dejlige, betænksomme gaver. Her er mine gaver stillet fint op. Der var blandt andet fine smykker, god chokolade, masser af vin og cava, hjemmelavet blommemarmelade og -saft, friske hasselnødder, verdens største squash (hjemmedyrket), et gammelt “Alt for Damerne” fra 1957 som skal i ramme, ansigtsgodteri fra Jurlique, en ballon (yeah!), gavekort til wellness og smukke blomster i hobetal. Mine venner kender mig godt. Tak.

SKØNHED: Syv produkter

Et lille udpluk af nogle af de produkter, jeg pt. sværmer for.

1) Jurlique Chamomile Soothing Mist: Beroliger huden, hvis den er varm og rød. Og så er det rart at bruge den.
2) Avene Eau de Thermale: Vand på dåse. Hvad kan det, som vand fra hanen ikke kan? Jeg har knastør hud i ansigtet, og der hjælper det faktisk ikke at rense ansigtet med det kalkholdige vand fra hanen.
3) Jurlique Rose Moisterizing Creme: En god dagcreme, som fugter og giver glød.
4) Urtekram Brown Sugar Body Scrub: Skrub, skrub, skrub – af med døde hudceller på kroppen. Denne er grov og gør tricket.
5 + 6 ) Phillip Martin’s Shampoo + Balsam, fine hair: Vasker håret rent, er fri for sulfater og alt muligt andet tjutehut. Og giver seriøst fylde til fint hår.
7) & Other Stories Shinjuku Blossom Body Souflé.  En god body lotion. Og så er den lyserød.

Lately…

Siden sidst har jeg…

Drukket rendyrket sundhed på Råbar med Lou.

Flashet min nye secondhand clutch i hvidt læder.

Tullet rundt nede på Godsbanen.

Beundret min lille samling af ringe

og ditto secondhand-sko.

Og været omkring favorit grønthandleren.

Og den fine pige fra Vestergade.

Købt lidt nyt neglelak. Den perfekte nude og den perfekte pinke.

Og jeg har spist franske makriner fra Langenæs bageriet, som min kæreste tog med hjem efter arbejde.

Og jeg har nydt synet og duften af liljer.

Og, og, og…  været til Spotfestival, og på pige-pinse tur i Sønderjylland, og til fødselsdag i kolonihave, og til Art Weekend Aarhus, og været i biograferne og se en masse gode film. Og ellers har jeg bare nydt solen, min kæreste, mine venner og familie.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...