Interieur

It’s a wrap!

DSCF2915

DSCF2921

DSCF2924Hvert år til jul har jeg et billede af en bunke pæne, velindpakkede julegaver som ligger sirligt fremme og venter på at blive modtaget af glade gavemodtagere. Sagen er dog den, at jeg faktisk ikke klipper særligt lige, har svært ved at folde papiret pænt og bliver hidsig når gavebåndet ikke krøller, som det skal. Men i år lykkedes det faktisk! Jeg havde købt papir, gavebånd, dymo (smart, når man har en grim håndskrift), mærker og glitterbogstaver i Pandoru Hobby – og så fik jeg lidt hjælp af en ret tålmodig kæreste – til stor morskab for resten af hans familie. Men se lige de gaver!

Juleri

December er allerede godt igang, men jeg synes, at det er svært at følge med. I forbindelse med mit arbejde er jeg ved at tage et kursus i projektledelse, så min fritid burde gå med eksamensopgaveskrivning. Jeg skal vist bare se at få den skrevet, men jeg har ganske enkelt svært ved at koncentere mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg vil jo så meget hellere julehygge.

DSCF2726

Jeg har blandt andet købt disse virkelig grimme julekatte. De er kommet op at hænge og pynter nu sammen med det andet julepynt herhjemme.

DSCF2867Resten af december skal gå med julegaveindkøb og ditto indpakning (jeg har tømt Panduro Hobby for alt, hvad der skinner og glimter), chokoladejulekalenderspisning, glimmer neglelak, juletræspyntning, småkagebagning (eller også køber jeg bare en bunke norske klejner and that’s it), stearinlyshygge og samvær med de bedste.  Altså, når jeg ikke lige skal skrive opgave….

Kan I følge med i juleriet?

 

Køkkendetaljer

Hermed lidt glimt fra vores køkken. Selvom det meste i vores lejlighed går efter devisen “småt, men godt”, så skal der være plads til nogle fine, farverige og personlige detaljer.

“Tasting India” er et sandt farverigt, visuelt orgie. Side om side er der den ene lækre opskrift sammen med smukke billeder fra Indien. Lige dele coffeetablebook og kogebog.

På køleskabet hænger der tre striber af fotos taget fra fotoautomater i henholdsvis Berlin og Firenze. Dem bliver jeg glad af at kigge på hver gang, jeg går forbi.

Friske krydderurter skal der til i madlavningen, og indtil de bliver brugt kan de ligeså godt stå og pynte på køkkenbordet.

Jeg har vist den tidligere, men vores nyeste plakat kan godt vises frem en gang til.

Jeg har et blødt punkt for ting med by-motiver på, og derfor klikkede jeg altså dette viskestykke hjem fra Etsy. Det minder mig om Daniel Van der Noons illustrationer og mine fine kopper fra Marimekko. I kan klikke det hjem til jer selv her.

 

 

Søndagsro

DSCF2445

Det er søndag, og der skal være ro på. Jeg sover længe, uden vækkeur, og spiser morgenmad i ro og mag med P1 i baggrunden. I yndlingskoppen er der yndlingstheen – Frisørens the, der med sin blandning af pebermynte og lakrids er lige dele sød og frisk. Den er altid et hit.

DSCF2543

Jeg vil have tid til at læse magasiner med benene oppe i sofaen. Og så vil jeg prøve at få nedskriblet nogle af de ideer og tanker jeg har – få dem organiseret. Det hjælper mig og er enormt afstressende, når jeg får sat styr på og struktureret mine tanker. Så kan jeg bedre overskue dem, og måske endda føre nogle af dem ud i livet. Til det formål tjener min nye notesbog fra Hay, der med sine guldfarvede sider indbyder til inspiration, ganske fint.

Andre ting, der giver søndagsro og hitter på afslapningskontoen:

♦ En løbetur
♦ Småkagebagning
♦ Lange telefonsamtaler med min søster
♦ Neglelakslægning
♦ At læse bøger i vinduet
♦ Bruge ualmindelig lang tid på Pinterest
♦ Tid til at kigge ud i luften og få tømt hovedet

Hvad hitter på jeres søndag?

Lidt nyt til væggene…

Selvom vores lille lejlighed primært består af skråvægge, så kan vi godt have lidt kunst og illustrationer stående under overgangen mellem væg og skråvæg.  Seneste ankomne på matriklen er denne illustration fra Aarhus Universitet. Jeg så plakaten i et busskur tæt på universitet, og synes at den var så fed og vidste at den ville passe lige ind i vores køkken. Så da jeg kom hjem, skrev jeg til Aarhus Universitets kommunikationsafdeling, og spurgte om man kunne købe en plakat. De var så søde, at jeg kunne få den gratis, hvis jeg bare selv kom og hentede den. En, to, tre og afsted på cyklen, og nu står den altså og pynter i vores køkken.

 

 

Hverdagshelte

Ting, der får mig igennem den nystartede hverdag: Fine blomster og hyggelæsning i form af BoligLiv og gode bøger (læser pt. On the Road af Jack Kerouac, og er fornyligt blevet færdig med Banana Yoshimotos Kitchen).

Første dag på arbejde efter ferie, og der var rungende tomt på kontoret og kvælende varmt. På en måde var det rart med roen, men jeg glæder mig nu også til at gense de gode kolleger. Når hverdagen starter efter sådan en ferie, kan det være nemt at glemme at nyde sommeren, men den er her jo en månedstid mere, så det gælder om at nyde den i fulde drag. Derfor fylder jeg kalenderen med søde aftaler med veninder og familie. Den skal stå på strandture, grillaftener, is-dates og hyggelige aftener.

Nu vil jeg tage mig et fodbad og hoppe i seng med min bog.

Påskerier

Aaaah… denne påskeferie har gjort godt. Sådan helt ind til benet godt. Jeg fik ferie fra tirsdag eftermiddag, gik hjem fra arbejde med en lidt høj puls (hvorfor skal man altid have vildt travlt op til ferie med titusind deadlines og ansøgningsfrister lige efter påsken?!), så jeg følte mig slet ikke klar og gearet til ferie, men jeg må sige, at jeg virkelig kom efter det. Der er blevet pustet dybt ud, og batterierne er nu fuldt opladte igen.

Hovedingredienserne til denne ferie har bestået af at sove længe hver morgen, is-spisning, blomster, kys, en tur i Spaniens grossérbad som sendte pulsen ned i aller laveste gear, morgenbrødsbagning, middagslure, besøg af venner fra nær og fjern, læsning, gå-ture, computerspil, serie-kigning – alt sammen med sødeste Jonas ved min side. Vi har vitterligt lavet ingenting, og det har været skønt. Her kommer et minde indblik i min påskeferie. Jeg håber, at I har nydt påsken og fået pustet ud?

{Jeg startede med at købe en stor buket forårsfarverige ranunkler.}

{Jeg spiste is med min søster i Rådhusparken.}

{Weekenden inden selve påskeferien tog jeg til København for at deltage i min venindes polterabend. Temaet var SATC, så den bød på blandt andet de fineste og lækreste cupcakes fra Serenity Cupcakes. Hvis jeg boede i København, så tror jeg, at jeg ville være en flittig besøgende…}

{Gå-ture under den klareste blå, blå himmel.}

{Påskefrokost hos Louise i hendes fine udestue (eller orangeri, som jeg ynder at kalde det) sammen med de andre Blå Tænder. Her blev der blandt andet snakket om høns, havedrømme, fremtidsplaner og spændende rejseplaner…}

{Brunch på Café Drudenfuss med Jonas påskesøndag. Deres nøddesmør var himmelsk!}

{Mere is-spisning. Denne gang fra favoritstedet, Suppestegogis, og sammen med min søde mor, som kom på Aarhus-visit.}

{Det gør mig så glad, når forårsblomsterne begynder at springe ud.}

Køkkenpænhed

Når man bor på 50m2 og i forvejen er en ting-samler, så har jeg i forbindelse med min declutter-omgang valgt at have den regel, at de ting, der flytter ind i hjemmet helst skal have en funktion, så jeg forsøger at undgå at kigge på dimser og dutter, som måske er fine, men men hvis funktion jeg ikke lige kan greje (udover den blotte funktion af at være pæn). Så da jeg fandt et lettere glemt gavekort til Decorateshop i min pung, skulle jeg naturligvis finde nogle ting DER HAR EN FUNKTION, og disse pæne viskestykker fra OYOY kom altså med hjem. Jeg synes, at de er fine og er med til at give køkkenet lidt lækkerhedsfaktor.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...