Litteratur

Sygdom, karameller og læsning

DSCF2721
Jeg har ligget syg denne weekend, og jeg bar brugt tiden på at se SATC på HBO-Nordic (hurra for 14 dages gratis prøveperiode!), og så er jeg gået igang med Patti Smiths smukke selvbiografi, som er en hyldest til og undersøgelse af kunsten og kunstneren. Jeg kan varmt anbefale den. Karamellerne modtog jeg i gave fra byDK fornyligt – perfekt timing. De er virkelig gode og “mushi” – ligesom karameller skal være.

Hverdagshelte

Ting, der får mig igennem den nystartede hverdag: Fine blomster og hyggelæsning i form af BoligLiv og gode bøger (læser pt. On the Road af Jack Kerouac, og er fornyligt blevet færdig med Banana Yoshimotos Kitchen).

Første dag på arbejde efter ferie, og der var rungende tomt på kontoret og kvælende varmt. På en måde var det rart med roen, men jeg glæder mig nu også til at gense de gode kolleger. Når hverdagen starter efter sådan en ferie, kan det være nemt at glemme at nyde sommeren, men den er her jo en månedstid mere, så det gælder om at nyde den i fulde drag. Derfor fylder jeg kalenderen med søde aftaler med veninder og familie. Den skal stå på strandture, grillaftener, is-dates og hyggelige aftener.

Nu vil jeg tage mig et fodbad og hoppe i seng med min bog.

Seneste bogkøb

I forbindelse med den konkurrence som Sofie og jeg vandt til Spot fik vi begge et gavekort til saxo.com. Der gik ikke længe før jeg fik det brugt. Kinfolks kogebog har længe stået på min ønskeseddel, ligesom at jeg har været nysgerrig på Banana Yoshimotos ord. Bogen Paris Street Style synes jeg kunne være hyggelig læsning på en doven søndag.

Jeg kommer i øvrigt snart med en række læseanbefalinger. Og så er jeg nysgerrig – hvad er jeres seneste bogkøb?

The Peace of Wild Things

When despair for the world grows in me
and I wake in the night at the least sound
in fear of what my life and my children’s lives may be,
I go and lie down where the wood drake
rests in his beauty on the water, and the great heron feeds.
I come into the peace of wild things
who do not tax their lives with forethought
of grief. I come into the presence of still water.
And I feel above me the day-blind stars
waiting with their light. For a time
I rest in the grace of the world, and am free.

Wendell Berry
(Billederne fundet via Pinterest)

PRESENTS

Jeg nåede aldrig at få vist mine virkelig fine fødselsdagsgaver. Men her er de. Gaverne spændte vidt fra lækre skønhedsprodukter til fine strømper og sokker, til mummikrus og en fin guldvase. Af min søster fik jeg blandt andet en diskokugle, og af Jonas fik jeg den flotteste sorte blondekjole fra By Malene Birger – ååh!

BITS + PIECES DECEMBER DAYS

Et lille visuelt udpluk fra mine decemberdage, som har været ganske skønne.

1) Klassisk bog, chokolade fra chokoladekalender, lille glimmerpung, julehilsen og mit kattecover.
2) Et lille snapshot fra vores lille juletræ.
3) Sløjfe på låret.
4) Tømmermændsushi efter en vild julefrokost.
5) Aarhus fra oven.
6) Et svært valg inden min fødselsdag. Lyserød eller mint?
7) Lyserød hinbærsnitte fra Den Gamly By’s bageri og lyserød citrussodavand.
8) Nye køb: Neglelak og et hjertearmbånd fra I am Rebel.
9) Kys på benene.
10) En kop the fra Langhoff & Juul

AUTUMN AND WINTER READS


Her er et udpluk af de bøger, jeg skal have læst her i efteråret og vinteren.

Manden: Paul Auster: The book of illusions: Er jeg netop blevet færdig med. Jeg slugte The New York Triology i mig, hvorimod denne bog var lidt mere langtrukken. Hovedpersonen mister sin kone og to sønner ved et flystyrt, og bedst som han er ved at opgive sit liv, får den gamle stumfilmsskuepiller  Hector Mann, fra et gammelt filmklip, ham til at grine igen. Han beslutter sig for at dedikere sit liv til at skrive en bog om filmlegenden, og det viser sig hurtigt, at Hector Mann døde på pludselig og mystisk vis. Men en dag modtager hovedpersonen i bogen et brev fra Hector Manns kone, der gerne vil have, at han besøger Hector Mann på hans dødsleje.

Feministen: Simone de Beauvoir: Det andet køn: Denne bog er tung læsning. Jeg er gået i gang med den, men jeg må tage den i bider. Både fordi jeg af og til mærker en indre gemt og vred feminist indeni mig, som sparker og bider fra sig og vil ud, og til dels fordi den er lang, og tung, og enormt fyldestgørende. de Beauvior sætter sig for i denne bog at redegøre for, hvorledes kvinden altid har været “det andet køn”, og hvordan kvinden skabes gennem (de undertrykkende) samfundsnormer. Hun konstaterer at “man fødes ikke som kvinde, man bliver det”. Tankevækkende læsning.

Den faglige: Byens digitale liv, Digital Urban Living: Jeg var faktisk forskningsassistent på forskningsprojektet Digital Urban Living. Bogen handler om, hvordan bylivet ændrer sig, når det bliver digitalt, når vi er omgivet af interaktive medier, af lokationsbaserede medier som vores smartphones og tablets, og når en kæmpe interaktiv mediefacade blinker og lyser og indbyder os til kreativ leg i byrummet. Den behandler de problematikker, der rejser sig i kølvandet på digitaliseringen, men også på den mange muligheder selvsamme teknologi kan give os.  Mange af eksemplerne fra bogen har jeg arbejdet med i en eller anden forstand. Så jeg føler lidt, at jeg bør få læst denne bog. Især fordi den også vil kunne være relevant for mit speciale. Bogen er i øvrigt flot illustreret og layoutet på aller lækreste vis af grafiker Stine Sandahl. Hende har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med nogle gange. Hun er sej og dygtig.

Damen: Siri Hustvedt: The Sorrows of an American: Jeg har tidligere læst What I loved og The Summer without men af Hustvedt, og hvor den første bog var en gribende historie om en mand, der mister sit barn, om den kreative klasse i NYC og en kritisk samfundsanalyse, ramte den anden mig overhovedet ikke. Måske det skyldes, at den handler om en kvinde i overgangsalderen, der får en slags midtlivskrise, hvilket jeg havde enormt svært ved at relatere mig til? Men så igen, jeg har læst tusindvis af bøger (eller hvertfald et par stykker), hvor jeg ikke umiddelbart skulle kunne identificere mig med hovedpersonen (Eksempelvis Erland Loes Doppler, hvor hovedpersonen er en nogen og 40årig mand eller Niemis Sommer i Vittula, som handler om en ungs drengs transformation til en voksen mand). Derfor er det et sats at skulle læse endnu et værk af Hustvedt. Jeg krydser fingre for, at denne bog er ligeså god som What I Loved,  for så bliver det en god læseoplevelse.

Den barnlige: Saint Exupéry: Den lille prins: Jeg glæder mig til at genlæse denne lille og fine historie. Især slangen, der har spist en elefant, eller den lille, livskloge ræv er nogle af mine favorit karakterer. Måske jeg kan læse den højt for min ældste nevø?

Klassikeren: Fjodor Dostojevski: Forbrydelse og straf: Denne mastodont af en klassiker er den næste bog, jeg giver mig i kast med. Jeg drages af Rusland, af store, episke fortællinger, velfortalte menneskeskæbner, og så glæder jeg mig til at læse alle krimibøgers fader. En mand slår et andet menneske ihjel, og vi følger hans tanker og selvlede omkring hans mordgerning, hans moralske skrupler og retfærdiggørelse af hans forfærdelige handling.

Den danske: Carsten Jensen: Vi, de druknede: Her får man serveret et stykke klassisk dansk historie. Den handler om et sømandssamfund, om tre generationer af sømænd, der i skumsprøjt og bidende kulde rejser ud fra Marstal. Der bliver kæmpet mod tyskerne i 1848, der bliver sejlet på verdenshavene og ud til tropeøer under den brændende sol og,der bliver oplevet død og ulykke under anden Verdenskrig. Men fælles for alle tre skæbner er, at der bliver kæmpet om at finde roen, når man kommer hjem fra rejsen. Den glæder jeg mig til at gå i kast med.

 

Hvad læser I? Og hvilke læseoplevelser kan I anbefale mig?

LATELY

Siden sidst har jeg….

haft gule fusser…

været på LynFabrikken…

… men det var mere all work -no fun. Jeg er jo startet på uni igen, og jeg skal lige vænne mig til at læse igen.

gået op og ned af trapperne.

spist morgenmad.

beundret denne fine vase-krukke-ting, som jeg har fået af en veninde.

kørt med tog. Og har derfor fået læst i min bog. Og jeg blev færdig. Og den var god. Som i virkelig god – på den der store episke tårefremkaldende måde.

beundret fine blomster.

fået en masse lækre ting fra Jonas’ forældres have. Derfor har vi ny syltede rødbeder, syltede chili, en tomat/chilisovs, hinbærkompot og hindbærchutney til at stå. Hvad bruger man i øvrigt syltede chili til?

spist en hotter.

og franske makroner.

POST CHRISTMAS

Så er julen så småt ved at være ovre. Vi er kommet hjem igen til vores lille lejlighed i Århus efter nogle skønne dage hos vores familier. Nu sidder jeg (med en kæmpe forkølelse) i vores stue og spiser de sidste rester af juleslikket (kan jeg blive ved?!) og nyder mine julegaver. Jeg har blandt andet fået den fine glimmerneglelak fra OPI, en t-shirt med fint ugleprint, gode bøger og flere Mummikrus til samlingen. De andre billeder er snapshots fra juletræet hjemme fra mine forældre – vi er klart til more is more! Jeg håber, at I har haft en god jul, fået nogle gode gaver og er ved at være klar til at begynde på et nyt år.

A GOOD DAY

I søndags kom min familie til boller, kage (med 16 lys – der var ikke flere i pakken *hmpf!*) og varm kakao. Jeg fik fine fødselsdagsblomster i rød og hvid og nogle gode, gode gaver.

1Q84 del 1 +2 af Haruki Murakami – C.A.N.T W.A.I.T til at gå i gang med at læse dem! Et fad til mine parfumer. Røde hørebøffer fra Uran Ears. Enormt gul Fjällraven-rygsæk – bye bye kronisk ømme højre skulder. Løbetøj (indsæt selv vruuum lyd). Short Cuts af Raymond Carver – jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med en (for mig) ny forfatter.

Og så burde indlægget vel nærmere hedde “Good days” eftersom jeg har spredt min fødselsdag ud over flere dage. Til januar skal jeg holde stor fødselsdagsfest med livemusik, Dj og (discount)bobler, og dét glæder jeg mig godt nok også til.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...