Min badeværelseshylde

Et lille snapshot af min badeværelseshylde. Den indeholder et virumvarum af parfumer, som for mig er prikken over i’et i ethvert outfit, forskellig neglelak men mest i de feminime farver som bordeaux, pink, lyserød eller noget med glimmer, og så lidt forskellige favoritprodukter i den økologiske eller naturlige genre. Især ansigtsolien fra Zinobel (med det lille orange pipettelåg) vækker jubel her i det tørre vintervejr.Og så Dr. Hauskas angitsrensecreme med mandelmel, men den kan I ikke se, for den står inde i bruseren, hvor den bliver brugt de fleste morgener.

Hvad står der på jeres badeværelseshylde?

I dag…

20131214-142751.jpg

20131214-142817.jpg

20131214-142829.jpg

Er det min fødselsdag, hurra! Jeg blev fejret på behørig vis igår aftes, hvor jeg havde inviteret alle mine veninder til fødselsdagsmiddag med efterfølgende bytur, hvilket kan mærkes en lille smule i hovedet i dag, hehe. Jeg blev vækket til morgenmad og fik min fødselsdagsgave af Jonas, som jeg netop nu sidder og blogger fra – jeg fik nemlig en iPad! I aften skal vi på Bistro65 og spise, og i morgen kommer min familie til boller og kakao. Jeg kan ret godt lide at have fødselsdag.

Give-away: Lynhistorier

Jeg er så heldig at været stødt på to-mandsvirksomheden Klodshans for viderekomne – en konsulentvirksomhed, der er funderet i eventyrfiguren Klodshans. Han er får det bedste ud af det, han nu engang har – blandt andet end ged, en død krage, en lomme fuld af mudder og en masse charme, og ender faktisk med prinsessen og det halve kongerige. Med dette mindset arbejder Klodshans for viderekomne for, at vi får udnyttet vores fulde potentiale. Det kan både være fagligt, men også som historiefortæller. For vi bærer alle sammen på historier, der bare venter på at blive fortalt. Til det sidste har Klodshans for viderekomne blandt andet udviklet spillet, Lynhistorier. Uden at forklare reglerne helt til bunds, så er det et spil, hvor alle vinder – man deltager ved at fortælle og lytte. Spillet bliver forklaret således: Lynhistorier er skabt for at lokke historier fra det virkelige liv frem. Vi er allesammen fulde af dem. Nogle gange skal de bare hjælpes lidt på vej”.

Jeg har mødt på Pernille fra Klodshans for viderekomne et par gange i forbindelse med mit arbejde, og derudover har jeg deltaget i en workshop i forbindelse med netværket Ladies First – et netværk for unge foretagesomme kvinder, som jeg også kan anbefale jer at tjekke ud. Men Pernille, med hendes meget karismatiske væsen, og hendes metoder er meget sympatiske, og det er virkelig sjovt at være tvunget til at fortælle historier. Derfor er jeg glad for at kunne udlodde et spil Lynhistorier til én heldig læser.

For at deltage i give-away’en skal I blot fortælle mig en god historie på udfra ét af de tre fortællekort, I kan se på det sidste billede: “En øjenåbner”, “Vi var mange i bilen” eller “Min tidligeste erindring”.

Der er ingen krav til jeres historier: De må være korte, lange, gode, kedelige, sjove, triste, sørgmodige – bare de tager udgangspunkt i jer selv. Herefter trækker jeg lod blandt alle deltagere. I kan deltage indtil 3. søndag i advent d. 15. dec. kl. 15.15. Husk at skrive jeres mail i mailfeltet (det er kun mig, der kan se den), så jeg kan kontakte den heldige vinder.

Det er noget nær den perfekte mandelgave eller måske som en god gave til en hel venindeflok, hvor man trænger til at “ryste posen” og høre nye historier. I kan læse mere om Lynhistorier her og om Klodshans for viderekomne her.

DIY

Verden er af lave! Jeg har syet. Noget tøj. Som jeg rent faktisk selv vil gå i. Folk, der kender mig, vil vide at jeg ikke just er den handy’e type, hende der lige syer noget, eller som sidder og hygger sig med strikketøjet. Jeg har simpelthen ikke tålmodigheden, og jeg nyder ikke at sidde og nørkle med mine hænder. Faktisk så pjækkede jeg helt utrolig meget til håndgerning i folkeskolen. Da jeg flyttede sammen med Jonas i vores lejlighed, bankede vores daværende nabo en gang på vores dør, og da jeg åbnede stod hun med en symaskine – “om jeg ikke ville have den?” Hun “skulle rejse ud i verden, og havde ikke brug for den mere”. Jeg fik fremstammet et “jo” og et “tak”.  Det blev til en statusopdatering på Facebook: “Helvede er frosset til is – jeg har fået en symaskine”, og så kom den ned i kælderen, hvor den har stået de sidste 3,5 år.

Indtil nu.

For en aften mødtes jeg med Jonas’ mor og lillesøster, hvor vi købte stof, elastik og tråd, og så legede vi kinesisk sweatshop hele aftenen, og vi producerede en kæmpe stak fine nederdele. Der var lige nogle begyndervanskeligheder som, hvordan man tråder en symaskine, hvad ret og vrang er, og hvordan man lige bakker på sådan en symaskine, men heldigvis blev vi guidet lidt af Jonas’ mor, og resultatet er nu en nydelig stak nederdele i de fineste farver. Nogle er draperede, andre er blot et rør. I kan finde en fremgangsmåde her, hvis I har lyst til at give jer i kast med at sy jeres egne nederdele. Jeg kan faktisk ret godt lide tanken om, at man kan lave sit eget tøj. (ja, nogle syningerne er nok lidt skæve, men det er der vel ingen, der kan se).

Juleglimt

Lige lidt glimt fra hulen på 5. sal med lidt julepynt. Der mangler endnu et juletræ, og jeg har ikke fået bagt al den julebag, jeg gerne ville, men når jeg tænker mig om, så er der både luciaboller i fryseren, og vaniliekranse i kagedåsen, så mon ikke det nok skal blive jul i år? Især, hvis jeg kan få sneget flere juleblomster, stearinlys og noget mere glitter ind i lejligheden.

Jeg synes, at denne december er gået lidt hurtigere end normalt, men heldigvis kan jeg se frem til nogle gode begivenheder. Jonas og jeg plejer at tage en halv dag ud af kalenderen, hvor vi køber julegaver sammen og tager på café, lige om lidt er det min fødselsdag, som både skal fejres med min familie og med venindemiddag med cocktails og rødvin, og så skal Jonas og jeg holde en hyggelig julefest mellem jul og nytår for vores nærmeste venner, hvilket jeg virkelig glæder mig til. I morgen aften skal jeg til en lille fest med mit arbejde, og så har vi haft en hyggelig eftermiddag med glögg og æbleskiver, imens Bodil rasede derudaf.

Jeg holder så meget af julen og alle dens komsammener – det er nok, det jeg sætter allermest pris på i december. Lige nu spiser jeg lyserøde dronningemandler og ser SATC i fjernsynet – det er lige min type julekalender.

Film: Frances Ha


For noget tid siden var jeg i Øst for Paradis med tre af de bedste. Vi så den charmerende film Frances Ha, som handler om Frances på 27, der lettere forvirret løber New York og Paris’ gader tynde for at finde en plads her i livet – placeret i et underligt limbo mellem singletilværslen, kæresterier, veninder, fester og arbejde, og alt hvad det indebærer af tvivl på sig selv og egen identitet, sine næmreste og det forhold man har til dem. Det er sød og rørende film, som efterlod mig med et lille smil på læben med en lovning på, at så længe man træffer gode valg for sig selv, så skal alt nok gå i den sidste ende. Og nogle gange er det lige præcis dét, man har brug for at høre. Filmen sluttede til noget danseabelt musik, og vi fire piger gik fra salen, imens vi viste vores flashdance-dansemoves. Jeg vil gå så langt som at sige, at alle kvinder i sluttyverne bør se Frances Ha.

December

Juhu, nu er det d. 1. december! Og dermed er det snart jul. Her er en liste over nogle af de ting, jeg skal have december til at gå med:

– Pynte lejligheden op til jul
– Bage, bage, bage – jeg elsker julebag
– Fejre min fødselsdag
– Købe julegaver. Jeg har aldrig syntes, at det var et ræs med gaverne. Tværtimod. Jeg elsker at give gaver
– Invitere venner og familie over til julehygge og julemiddage i tide og utide
– Spise norske klejner hele tiden
– Gå ud med glimmer på neglene og rødt på læberne. I julen skal man give den maks gas
– Lytte til julecrooner-musik og She and Him’s julealbum
– Kysse under miseltenen
– Købe et juletræ og pynte det
– Hænge lyskæde op i vinduet
– Se SATC på Tv3
– Gå ture (i snevejret. For der kommer vel sne, ikke?) og holde i hånd
– Drikke masser af glögg
– Julehygge med masser af tændte stearinlys

Hvad skal I lave i december?

Pretty wishes #1

Her min ønskeseddel. Jeg er jo decemberbarn, så jeg skal ønske mig dobbelt up, hehe.

1) Skandinavisk design: Stel fra Marimekkos Oiva-serie. 2)Honey, what time is your rolex? Råt, maskulint år fra Invicta.  3) Den smukkeste vandkarafel nogensinde set. Vandkarafel fra Georg Jensen. 4) Mere end blot en kogebog: The Kinfolk Table. 5) Fransk ansigtsrens – creme de la creme: Ansigstrens fra Bioderma. 6) Rå sprogbomber: Yahya Hassan digtsamling. 7) Smukt tørklæde fra COS. 8) Flere franske hudgodterier: Ansigtscreme fra Embryolisse. 9) Aaah. Aldrig mere fryse. Knælang cardigan i lysegrå fra Selected Femme. 10) Porque te vás? Rørende film. Cria Cuervos. 11) Smukke, klassiske og behagelige bukser fra Vila. 12) Den mest skridsikre yogamåtte på markedet. Jeg skøjter altid rundt til yoga. Måske denne måtte kan få mig til at stå fast?

Skabertrang | Kathrine Juul, Moluu

Jeg er begyndt på en ny serie blogindlæg, jeg har valgt at kalde “skabertrang”, hvor jeg sætter fokus på seje mennesker, der har skabt noget. Det kan være designere, iværksættere, café-ejere, kunstnere og mange andre slags personer. 

Inde i den lille butik Moluu i Latinerkvarteret i Aarhus hører beklædningsdesigner Kathrine Juul til. Hun taget turen fra Hirtshals til København til Aarhus – altid med en bevidsthed om, at hun skulle være selvstændig designer, hvor hun ville få mulighed for at fordybe sig i designet med fokus på fine, feminine og elegante styles, hvor pasformen er i højsædet. Med denne målrettethed flyttede Katrine Juul efter endt uddannelse i København til Aarhus og åbnede butikken Moluu sammen med sin svigerinde. Dette er nu 10 år siden.

I dag har Kathrine Juul Moluu selv, og med tiden har hun blandt andet fået to drenge. Den dag interviewet fandt sted havde Kathrine Juul den yngste på kun 2 måneder med i butikken, og sniksnakkede med ham, imens hun ryddede op i værkstedet. Lige nu koncentrerer hun sig om at få syet nogle styles til det kommende julesalg.


Hvad er Moluu?
Det er mit sted. Det har ændret sig meget igennem årene. Det har altid været med mit eget design og mine egne ting,  og der har altid været værksted her. Igennem årene har jeg haft en del praktikanter, nogle har haft værksted her også, og så har jeg solgt tøj fra nogle af dem jeg har gået på skole med i København blandt andet Trine Wackerhaus. Så det har skiftet meget. Det har været en afprøvning af, hvad der fungerer bedst, og hvordan jeg gerne vil have det. Men lige nu, der er det mit eget.

I takt med at jeg haft fået børn, så er der kommet noget børnetøj snigende. Det er lidt sjovt, og det passer jo meget godt, hvis jeg har haft nogle rester.

Hvor kommer navnet Moluu fra?
Det kom sig af, at jeg i sin tid startede det med min svigerinde, og vi kunne så slet ikke blive enige om et navn. Vi har samme uddannelse, men vi er egentlig ret forskellige. Jeg hedder Juul, og hun hedder Holm. Vi spillede meget scrabble, og vi sad med det her sammenmiks af bogstaver, og så blev det til Moluu. Vi googlede det, og så at det betød ”skaldet” på et afrikansk sprog, og det var meget sjovt og fint, og så blev vi enige det. Nu kan det jo ikke være anderledes.

Hvad kendetegner Moluu-stilen?
Det er meget farverigt, men det er også nogle enkle designs, og så lægger jeg meget vægt på, at der også er en god pasform, og nogle gode detaljer. Den gode pasform betyder meget, og den synes jeg ikke, at man får rundt omkring. Jeg tror ikke, at alle folk er klar over, hvor godt ting egentlig kan sidde.

Der er cirka fem ting af hver. Jeg køber ikke så meget stof, da jeg skal jo selv sidde og sy det hele. Det er lidt en afvejning af, at det er sjovere for mig at lave nogle nye ting i stedet for sidde og sy det samme.

Hvad inspirerer dig?
Jeg lærte under min uddannelse, at man kunne have nok så gode idéer, om hvad man ville lave og med hvilket materiale, men man kunne jo aldrig finde det der materiale, og det var frustrerende. Så jeg arbejder ud fra de materialer, jeg kan få. Men så er der jo selvfølgelig et eller andet, der gør at jeg vælger noget bestemt, og det er en eller anden underlig intuition om, hvad det er, der er spændende af materialer, farver og mønstre.

Jeg er et meget observerende menneske, tror jeg, Så jeg suger tingene til mig. Jeg har med to små børn ikke tiden til at rende rundt omkring – på museer for eksempel, og vi har heller ikke været ude at rejse i hundrede år, men det behøves det heller ikke at være. Bare det at gå på gaden, jeg kigger på folk, og jeg kigger på bygninger – alt omkring mig. Så det meget uhåndgribeligt på en eller anden måde, men også meget mærkeligt, hvordan man så rammer ind i en trend.

Men jeg tager udgangspunkt i de materialer, jeg har til rådighed, og så tænker jeg, hvad skal det blive til, det her?

Hvad giver det dig at være designer?
Jeg ved ikke om det altid har været en drøm, men jeg har altid, fra jeg var tidlig teenager, lavet mine egne ting, og jeg skulle altid eksperimentere, og gerne lave mine egne ting selv.Jeg elsker den der med, at du får en idé, og så kan man selv få den frem. nogle gange lykkedes det rigtig godt og andre gange, så lykkedes det måske ikke.

Jeg kan godt lide den der proces. At man ser et eller andet for sig inde i hovedet i forhold til, at man sidder med et materiale foran sig. Så laver jeg mønstret, syer en prøve, retter det til, og så ser jeg om det også fungerer i 3D.

Hvordan ser en typisk dag ud?
Det er lidt forskelligt, for jeg har egentlig sådan en kreativ cyklus, som sådan kommer i perioder, og så spytter jeg en masse ud, så er der lidt stilstand og så kommer det igen. Der er altid en masse praktisk ting, jeg kan lave, når der er stille. Så kan jeg ordne regnskab og støvsuge butikken og tusinde andre ting. Men den der kreative proces, den er meget bølgende.

Lige nu er den anderledes end, hvordan den plejer, når jeg har min lille søn med. Så afhænger det af om, han lige sover i to timer, hvor jeg kan nå at lave en masse. Så skal der bare syes for eksempel.

Hvordan er det at være selvstændig?
Jeg er rigtig glad for det. Jeg tror også, at det lægger meget godt til min personlighed. Jeg er meget selvstændig, og jeg kan godt lide at bestemme selv. Også min tid altså. Men der er jo også meget arbejde i det. Der er ikke så mange ferier, og der er heller ikke så meget sikkerhed, hvilket jeg synes er lidt sværere, nu hvor jeg har fået børn og ikke bare er mig selv. Jeg har da af og til tanken om, hvis jeg ikke skal det her, hvad skal jeg så? Og det kan jeg bare ikke. Der er ikke noget alternativ. Jeg skal ikke ud i en større virksomhed. Kindkys og messer, det er ikke lige mig. Der er masser af søde mennesker i branchen, det er slet ikke det, men det er bare sådan et show, og det skal jeg ikke. Det er jeg for meget nede på jorden til.

Besøg Moluu
Volden 11, 8000 Aarhus C
Tir – fre 13-17 og lør 12-14
http://www.moluu.dk

Jul i haven med De Blå Tænders Klub

Jeg har været til årets første julearrangement. Sammen med mine veniner fra gymnasiet – De Blå Tænders Klub – fejrede vi julen ude i Anne Ds fine kolonihavehus. Vi ankom om eftermiddagen, hvor vi så sammen skulle hjælpen med maden og drikke en god stærk glögg. Anne D havde været i skoven og fundet pynt, det fine stel var også fundet frem, og katten Tigger gik og spandt. Vi (eller det var nok rettere Anne D) lavede flæskesteg med de sprødeste svær af en økologisk velfærdsdelikatessegris,  to lækre salater med grønkål fra haven, granatæbler, appelsiner og rødløg, sprøde kartofler i ovnen og så Anne Ds berømte sellerimos. Vi blev rigeligt mætte. Louise havde sørget for Ris ala Mande, og bagefter drak vi dessertvin og delte pakker ud. Vi køber én gave hver og trækker så lod om, hvem der skal have hvilken gave. Det er den hyggeligste, sjoveste og mest fredfyldte måde at holde jul på – langt væk fra alle ude i Anne Ds hyggelige kolonihave og i det bedste selskab, man kan forestille sig.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...