Efterårsluksus

Måske har jeg fået set for meget Gossip Girl, men jeg har lyst til at gå efteråret og vinteren i møde  på den hyggelige og luksuriøse måde. Jeg har derfor købt lidt lækkert nattøj fra H&M – en blå pyjamas med shorts, og et fint sæt i hvidt med sorte fine prikker. Begge sæt er allerede blevet brugt flittigt, og de er yderst behagelige. Da jeg skulle betale ved skranken, fristede den lille fine pung med ordet “faith”. Skanset inde i regnfuld søndag med Lula-magasinet i hånden, Cold Specks på playlisten, og en dyb brun neglelak, så skal søndagen nok blive efterårslækker.

Cava’en? Den er mest for show.

SMYKKER: Mine hverdagsmykker

Disse smykker går jeg med til hverdag. Eller ofte om ikke andet.

Guldhalskæden – Lady Luck eller Hamsa’s hånd, som jeg fik i gave af min søster og bror, da jeg afleverede speciale.
Sølvfingerring – Möbiusbånd. Fik jeg i gave af Jonas. Möbiusbåndet er interessant matematisk set, men også set med kunstbriller.
Fingering i oxideret sølv med lille sten – har jeg selv købt.
Armbånd med lille sten – har jeg fået af mine veninder fra studiet, da jeg afleverede speciale.

Gaver

Okay, det der med at aflevere speciale… Det giver godt på gavefronten, hehe. Det er så skønt at få dejlige, betænksomme gaver. Her er mine gaver stillet fint op. Der var blandt andet fine smykker, god chokolade, masser af vin og cava, hjemmelavet blommemarmelade og -saft, friske hasselnødder, verdens største squash (hjemmedyrket), et gammelt “Alt for Damerne” fra 1957 som skal i ramme, ansigtsgodteri fra Jurlique, en ballon (yeah!), gavekort til wellness og smukke blomster i hobetal. Mine venner kender mig godt. Tak.

Specialefest

Da jeg afleverede speciale, bestemte jeg mig for, at det ikke skulle gå stille for sig. Hvor torsdagen stod på familiehygge, blev fredag en dag og nat i festens tegn. Jeg havde inviteret alle mine venner og veninder til fest hjemme i den lille lejlighed. Jeg bagte et bjerg af pølsehorn (denne opskrift), lavede nogle butterdejsbørger med parmesan og havsalt, bagte to bærtærter og servede øl, vin og kyskager og peanuts. Maden blev hurtig spist, der blev danset til musikken og snakket over bordet. Festen sluttede (åbenbart) kl 04, hvor jeg faldt i søvn på sofaen, imens de resterende gæster spiste rullekebab. Billederne er lidt slørede, men viser meget godt, hvordan stemningen var.

Favoritter

Et enkelt billede fra en efterårsdag. Iklædt mine favoritter – solbriller, en sølvtrøje, som er behagelig og fin på samme tid, min blå overgangsfrakke, mine sorte cropped bukser (nok det bedste køb, jeg nogensinde har gjort mig. Hold da op, hvor bliver de brugt flittigt!) mine gamle udtrådte sko og rummelig taske.

SKØNHED: Syv produkter

Et lille udpluk af nogle af de produkter, jeg pt. sværmer for.

1) Jurlique Chamomile Soothing Mist: Beroliger huden, hvis den er varm og rød. Og så er det rart at bruge den.
2) Avene Eau de Thermale: Vand på dåse. Hvad kan det, som vand fra hanen ikke kan? Jeg har knastør hud i ansigtet, og der hjælper det faktisk ikke at rense ansigtet med det kalkholdige vand fra hanen.
3) Jurlique Rose Moisterizing Creme: En god dagcreme, som fugter og giver glød.
4) Urtekram Brown Sugar Body Scrub: Skrub, skrub, skrub – af med døde hudceller på kroppen. Denne er grov og gør tricket.
5 + 6 ) Phillip Martin’s Shampoo + Balsam, fine hair: Vasker håret rent, er fri for sulfater og alt muligt andet tjutehut. Og giver seriøst fylde til fint hår.
7) & Other Stories Shinjuku Blossom Body Souflé.  En god body lotion. Og så er den lyserød.

Efterårsgåtur, blå himmel og æblerov

Forleden var Jonas og jeg ude at gå en tur ud af Brabrandstien. Der var en række forskellige æble- og mirabelletræer, og vi gik på rov. Jeg ved desværre ikke, hvilke sorter der er tale om. Nu skal der laves krydret æblechutney, sød æblemos, sprød apple crumble kager og mirabelle-ketchup. Jeg elsker at gå tur om efteråret, luften er så frisk, farvene så fine og himlen så blå.

Jeg hørte på P1 forleden, hvorfor septembers himmel er så blå. Det skyldes den kolde tørre luft og fraværet af vanddamp i atmosfæren, som er med til at rense luften for beskidte luftpartikler. Når solens lys, der blandt andet består af dybblå bølgelængder, rammer de normale partikler, kommer himlen til at virke mere blå.

Stille efterårsdage

Dagene går. Det er blevet efterår. Min lange ferie er efterhånden ved at være slut. Jeg starter lige straks på mit nye arbejde.
Dagene er gået stille, og der har ikke været meget på programmet. Jeg har set Gossip Girl færdig, og om aftenen ser Jonas og jeg Twin Peaks sammen. Jeg har ryddet op i alle skuffer og skabe – fået sorteret og smidt ud. Det var rart og lettende. Jeg er typen, der ikke har noget imod rod, der ligger fremme. Jeg organiserer gerne alle mine ting i synlige bunker rundt omkring, så jeg altid lige kan komme til det (bøger, noter, tøj, skønhedsprodukter…) men rod i skuffer og skabe – yf! Jeg spiser græskarsuppe (denne opskrift), jeg har bagt pølsehorn (denne opskrift), lavet peanutbutterbarer (denne opskrift) og tror også, jeg vil lave knækbrød. Jeg tror egentlig, at jeg keder mig lidt. Min farmor sagde ellers altid, at kloge børn aldrig keder sig. Men jeg har hørt andre sige, at det er sundt at kede sig. Hvad tror I?

(Billedet er fra en gå-tur forleden)

One year ago… September 2012

For et år siden…

Var jeg til loppemarked i Mølleparken.

Havde jeg min favorit sennepsgule kjole på.

Og jeg luftede min paraply.

 

Og jeg spiste pho hos Den grønne papaya og drak juice fra Juice Stop.

Jeg snakkede om, hvordan jeg holder af septembermåned og hvordan denne måned altid betyder nye tider for mig. Det kan man vist roligt sige, at det gør denne september også.

Jeg læste 1Q84 – fantastisk læseoplevelse.

Jeg gik en tur ved havnen.

Jeg hoppede imens jeg var iført en farverig kjole.

Jeg besøgte Kowloon og kiggede på deres fine lille husalter. Og shoppede lidt genbrug.

Og jeg fjollede foran kameraet med grønne negle og orange læber.

KATTEHAT

OMG! Er det en kattehat hun har på? Ja, det er det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...