Liv

SCHÖNES BERLINER LEBEN

De sidste par dage har indeholdt: Rosévin, smoothie på Oranien Str., Banksy stencil (kan findes ved Kottbusser Tor), aftenhygge på balkonen, badning på Badeschiff, udsigt over Spree og Molecule Man – oh, du Schöne Berliner Leben.

FETE DE LA MUSIQUE

I andledningen af midsommeren var der igår “Fete de la Musique” ved Suicide Cirkus, hvor en nogle forskellige bands spillede og stemningen var meget ala som på Roskilde Festival. Perfekt lejlighed til at lufte mit nye vintagefund – en læderjakke.

SUNDAY SUNDAY

Igår sov vi længe og havde tømmermænd. Vi tog på RAW loppemarkedet ved Suicide Cirkus ved Revaler str, som er et af mine favorit loppemarkeder her i Berlin. Det er ikke så stort, men lille og alternativt og stemningen er hyggelig og rolig. Vi fik en omgang paella, som smagte fantastisk – Jonas købte et par solbriller, og jeg købte en halskæde – vi har begge dele på på billederne. Senere fik vi is (min er med hvid chokolade og jordbær sorbet med mynte) og tullede lidt rundt. Søndagen sluttede med en helt igennem fantastisk Bright Eyes koncert. Dejlig søndag.

LYKKEN ER…

at kunne spise morgenmad på sin lille balkon, imens man ser berlinerne langsomt vågne op og gå i gang med deres dag. Disse billeder er taget fra tre forskellige morgener. Kagen på billede to, er en lækker, lille “franzbrötchen”, som Pernille har introduceret mig for. Det er en Hamburg’sk kage, men kan fåes i udvaglte bäckereis, og er en slags flad kanelsnegl. Kan varmt anbefales.

MITTE SHOPPING

Igår tullede Jonas og jeg rundt i Mitte, spiste på Monsiuer Vong og tog derefter på en farlig pub crawl tur hjemme i Friedricshain, som i dag har resulteret i nogle heftige tømmermænd. Om lidt tager vi på loppemarkeder og i aften skal vi til Bright Eyes koncert, som var min fødselsdagsgave til Jonas.

RANDOM YORK GOODIES #2

Clifford’s Tower

Fantastisk lækker Indisk mad fra La Quila

med garlic naan til

Minerva våger ved Minster Gate

Engelsk delikatesse

Gin og Tonic (aka. Jim og Tommy)

Franske makroner fra Betty’s Tea Saloon

Et sjældent syn: Jonas med drink fremfor øl

Enhver katte-ejers drøm

En Milky Boy og en Sarah Jessica Parker

THE SHAMBLES

(Jakke: H&M, jeans: Vero Moda, bluse: Topshop, sko: et eller andet tysk, taske: vintage)

Man har ikke været i England, hvis man ikke er blevet fanget i en regnbyge. Dette blev Jonas og jeg, men så var det heldigt, at vi var i “the shambles” ved Chokolate Heaven, så vi kunne komme i ly for regnen og samtidig få verdens bedste varme chokolade (igen).

Jeg er efterhånden ved at være igennem mine York billeder, I kan måske forvente et blogindlæg eller to mere derfra. Men jeg kan virkelig varmt anbefale York som feriedestination, hvis man har brug for en lille weekend-get-away. Men måske jeg også taler (skriver) så varmt om York, fordi min kæreste var der? Han tager fra York på torsdag og flytter hjem igen til vores lille lejlighed i Århus. Selvom det var hyggeligt at kunne besøge ham i York, er det nu også på en eller anden måde rart, at få ham hjem igen til Århus – også selvom jeg ikke er der, jeg har nemlig to måneder tilbage af mit ophold i Berlin, men Jonas hører altså til hjemme i vores lejlighed 🙂

ODE TO GERDA

(Trøje: Maje, grå jeans: Vero Moda, læber: Dare Make-up Store)

Hej alle sammen. Så er jeg tilbage fra York. Billederne ovenfor er faktisk taget dagen inden jeg tog afsted, men jeg nåede ikke at få lagt dem op, så dem får I nu – med trutmund og det hele. Iført min ynglings varme trøje fra Maje. Den er så fin, så fin med detajler på ryg og skuldre.

Jeg har haft en helt og aldeles fantastisk uge i York sammen med Jonas. Udover at det var dejligt at være sammen med min kæreste, så er der nu også et eller andet ved England, som tiltaler mig meget – bare det at kunne tale sproget mere eller mindre flydende er fantastisk! Men okay, det kan jeg så også gøre hjemme i Danmark. Så det er nok ikke kun det – deres høflighed, deres pubkultur (gotta love it!) stilen, butikkerne, fish’n’chipsene (og ellers ikke så meget andet af deres mad), naturen – men det der nu var bedst ved York, var at jeg kunne være sammen med Jonas.

Jeg fik taget en del billeder fra den dejligste forårsuge, som jeg får lagt op senere. Nu er jeg træt efter at have brugt hele dagen i dag på at rejse tilbage til Berlin. Ikke nok med at mit fly var to timer forsinket, så var jeg også i lufthavnen i meget god tid inden, da det ellers ikke ville passe med togenes afgange. Da jeg så endelig kommer til Berlin, Schönefeld er s-toget til Ostbahnhof 1 time forsinket. Så jeg har brugt over 12 timer i dag på at rejse og vente. Og nu sidder jeg så her i min tomme (dog smarte) Berlinerhybel og savner min kæreste lidt.

THE BAG

Så hang den der, tasken, og gjorde egentlig ikke noget væsen af sig. Den mere eller mindre gemte sig blandt ligemænd og andre læsertasker, og den var ikke noget specielt – bare en ganske almindelig lædertaske af sådan en mediumstørrelse. Almindelig – helt og aldeles almindelig.

Jeg tog den i hånden, og spurgte sælgeren på Maurmarkt om prisen – ikke af interesse, for jeg ville egentlig ikke købe tasken, den var jo som sagt ikke nget specielt, jeg ved ikke engang, hvorfor jeg gad at ofre mange ord på en så ligegyldig sag. 25 € lød svaret, fra sælgeren, mens han grinede savlende. Det er alt for mange penge for en taske, der er så ligegyldig, tænkte jeg, og uden at spilde flere ord, ville jeg til at hænge den tilbage blandt alle de andre lædertasker, sådan at den kunne fortsætte sit anonyme lædertaskeliv blandt andre de ligegyldige lædertasker. Men da skete det – sælgeren svarede hurtigt tilbage “How much you pay?” og pludselig blev situationen en helt anden. Min puls steg en anelse, min åndedræt blev dybere – the game was on.  Og inden jeg vidste af det, befandt jeg mig i en hektisk prutte-om-prisen kamp, og pludselig blev den ligegyldige og helt almindelige lædertaske transformeret om til en genstand, som var værd at italesætte og kæmpe for. Hvor langt kunne jeg få prisen ned? Vi endte med at stå fire personer – sælgeren, hans to medkompagnoner og så mig. Stemningen blev vildere og vildere – nogle gange lod jeg som om, at jeg ville gå min vej – det var jo bare en ligegyldig lædertaske – men efter at prutte-kampen, var igang, var den jo netop alt andet end det. Sælgeren slog ud med armene og garantede for dens ægte læderhed og gode kvalitet.  Og pludselig – et håndtryk. The deal was sealed. Jeg var 14 € fattigere, sælgeren 14  € rigere, og jeg ejede nu en lidt ligegyldig lædertaske, som straks efter kampens hede havde lagt sig, viste sig, at “what you see is what you get” – den er nemlig bare en ligegyldig lædertaske. Og nu hænger den så her, tasken, på min dør og gør ikke meget væsen ud af sig.

Så please – vil I ikke være søde at skrive noget pænt om den? Så jeg ikke føler, at kampen var helt spildt?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...