Liv

Jubilæum

Sidste torsdag havde min mor 25 års jubilæum på hendes arbejde. Hun blev fejret på behørig vis af familie og kolleger. Min mor er social og sundhedsassistent på det plejehjem, som er placeret i min fødeby. Jeg kom der meget som barn og var blandt andet fast inventar, når deres juletræ skulle pyntes. Jeg husker, det som hyggeligt, når jeg var med min mor på arbejde. Min mor var initiativrig på hendes arbejde og stod bag at arrangere forskellige ture og arrangementer for beboerne, noget som hele plejehjemmet nu har fastholdt som en fast del af deres program. Det er sejt! Nu arbejder hun på en speciel demensafdeling, som hun har været med til at gøre så hyggelig og fin – til et rigtigt hjem for beboerne. Når man træder ind er der lyst og luftigt med en smuk udsigt til skoven, der er indrettet med fine genbrugsmøbler og der en varm, stille men hyggelig atmosfære.

DSCF6376

Jeg blev så stolt af min mor til hendes jubilæum – hun arbejder i et vanvittigt hårdt fag og gør en direkte forskel på mange menneskers liv hver dag. Tillykke mor!

#kololife

Jeg har altid elsket sen-sommeren og det tidlige efterår. Alting bugner, træernes blade skifter farve og himlen er ekstra blå. De sidste mange dage har luften været sprød, men solen har lunet igennem. Fridagene bliver brugt i kolonihaven, som peaker lige nu. Jeg har seks bøger om have lånt på biblioteket til at ligge og en pose fyldt med løg, der skal puttes i jorden.

Vi har lavet badeværelse og toilet i huset, sat solceller på taget så vi kan få strøm, og listen for nye projekter er nærmest uendelig lang. Men vi tager os god tid og nyder også bare at være i haven og sidde i solen.

 

DSCF6388

Den står på høsttid, og jeg har plukket en kurv fuld af hyldebær, som allerede er lavet om til hyldebærsaft. Det skulle eftersigende være fuld af C-vitaminer og god mod forkølelser. Jeg kan hive gulerødder og rødbeder op af jorden, og duften af en helt frisk gulerod er altså helt speciel. Jeg glæder mig rigtig meget til foråret, hvor vi selv anlægger køkkenhave, for i øjeblikket føles det mest som om, at jeg støvsuger i en anden mands stue. Til næste år er det vores eget arbejde, vi kan høste.

DSCF6228

Æbletræet bugner stadig, og jeg har flere gange lavet klassisk æbletærte med crumble. Den nydes bedst sammen med gæster i haven gerne sammen nybagte boller og sol på terassen. At kunne drikke frisk mynte-the ved siden er himmelsk. Det er “outdoor-factor” – mad smager bare SÅ meget bedre udenfor!

ps. Takket være Marie ved jeg nu, at vores træ er fyldt med Fillippa-æbler.  Kommer I forbi, står den på frit rov i træet – vi har rigeligt.

Kulbroens madmarked

DSCF6086

DSCF6093

DSCF6096

DSCF6097

DSCF6099

DSCF6101

Forleden weekend besøgte Jonas og jeg Kulbroens Madmarked. På trods af byger og grå himmel var det hyggeligt. Regnen fik blot folk til at stimle sammen under træer og pavilioner, imens Jonas og jeg skyndte os at drikke vores Aperol Spritzsere, så de ikke blev fortyndede i regnen. Jeg fik en burger fra We Do Burgers – total burgerkærlighed! O M G, det er uden p*s den bedste burger, jeg nogensinde har fået.

Jeg har længe været vild med Spanien 19C galleriet og området omkring Filmbyen, og at se hvordan Kulbroen virkelig kan blive brugt er så fedt. Jeg håber sådan, at det der bliver ved med at ske fede initiativer i området. Madmarkedet var ihvertfald en succes med et højt besøgstal, og community-stemningen var så fin at opleve. Folk gav virkelig plads til hinanden under de trængte pavilioner og snakkede sammen om maden.

Hygge vs. to-do

DSCF4693

DSCF5208

DSCF5693

DSCF5681

Hyggelige ting:
1) Sprød, blå himmel og AroS i baggrunden fra fælleshaven
2) Blomster
3) Is i sensommersol fra Marselilshavnen
4) Duften af hybenroser

To-do ting:
1) Ordne kolo
2) Få nyt pas og ordne navn (vores navneændring til bryllup er ikke gået igennem)
3) Gøre rent og rydde op (incl. kælderrum, skuffer og skabe)
4) Få orden i mine kalendre (bemærk- i flertal)

I disse dage er jeg ved at planlægge mit efterår. Der er ting, der skal fravælges for, at kalender-kabalen kan gå op, og min FOMO slår ud, samtidigt med at jeg udsætter kedelige opgaver. Jeg trænger til et overblik. Imens prøver jeg at nyde sensommeren – den klare, blå himmel, den lune sensommer-temperatur og den nye energi, der altid kommer efter sommeren.

I dag fik vi gæster, det pressede mig til at få gjort rent. Jeg har dog stadig et hav af ufærdige to-do lister, og udover at komme igang og tage fat, så skal jeg også blive (endnu) bedre til at prioritere. Jeg synes dog, at jeg er god til at vælge at hygge; is-spisning, gå-ture, sofahygge, fredagsøl – gerne sammen med Jonas og gode veninder. Og dét er faktisk det aller vigtigste.

Sommersnapshots

Wow! Hvad skete der lige der? Over en måned siden sidste indlæg. Jeg er tilbage på arbejde efter en skøn sommerferie. Jeg har været på ferie i Amsterdam, offline i vores (stadigt) nye rustikke kolonihavehus, derefter tilbage til en arbejdshverdagen hvor fritiden skulle bruges skærmfrit og derefter ville min computer ikke helt som jeg. Men nu er jeg tilbage. Her kommer lidt snapshots fra sommeren.

PicMonkey Collage1

Hygge med gode venner og familie – fra indendørs picnic på gulvet til overdådig kagebuffet i Anne Ds kolonihave. Sådan nogle aftener som bliver ved længe, og hvor man cykler igennem byen iført sweater og mærker den kolde natsommerluft i ansigtet.

PicMonkey Collageamster

Amsterdam bød på den perfekte kombination af afslappet husbådsferie og storbyferie, masser af G&Ts og boglæsning om morgenen på bådens terasse. Jeg glæder mig til at vise flere billeder og glimt derfra.

PicMonkey Collagekolo

Det har været kolo-hygge og bygge-liv. Tusind mystik (eller deromkring) på benene, brændenælder og tjørnebuske, hækkeklipning med sløv saks, spartelmasse og vådrumsmembran. Tilgengæld har vi haft bugnende solbærbuske, og jeg har lavet min første solbærmarmelade nogensinde!  Vi har købt is hos kasseren Conny i have nr. 15, og kælet med fælleskatten, Anton. Det bedste har været at tage en lur på vores græsplæne, og når vi har haft besøg. Jeg glæder mig sådan til at kunne vise jer  haven og huset, lille vildt og fint.

PicMonkey Collageslut

Aarhus har også vist sig fra sin bedste side med solskin, afslappet tempo og liv i gaderne. Det må meget gerne vare ved et godt stykke tid endnu. Jeg er slet ikke færdig med sommeren endnu.

S O M M E R F E R I E

Min sommerferie startede igår kl. 14.00.  Jeg har hænderne højt over hovedet. Jeg GLÆDER, GLÆDER, GLÆDER mig til denne ferie. Og så er der sket noget helt vildt: Jonas og jeg har købt et kolonihavehus!

DSC_0041

DSC_00391

DSC_0105

DSC_0118

DSC_0132

DSC_0134

DSC_0012  DSCF1888

DSCF1892

IMG_20140725_161458

Det bedste ved sommeren: At være sammen med gode venner i de lyse sommernætter. Strandsand mellem tæerne. Solens skyggespil i træernes blade. Varme på huden og duften af solcreme.

Her skal jeg hen, og det skal jeg lave: Den oprindelig plan stod på tre ugers fuld staycation i Aarhus, men en god ven spurgte, om vi ville med i bilen til Amsterdam, så i morgen tidlig står den venne-ferie i fem dage. Derefter står den på hårdt, men hyggeligt, arbejde i vores nye kolonihave. Jeg satser på, at der vil være åbent for venner og familie resten af sommeren, så vi skal have kolde øl og sangria klar til dem. Vi skal grille på terassen og lave sammenskudsgilde. Og så satser jeg altså også på en strandtur i ny og næ. Op på cyklen og så afsted. Den følelse, når kroppen  vænner sig til  at være omgivet af det kolde vand er fantastisk.

Det skal jeg læse: Jeg er pt. igang med Jack Kerouac’s “Big Sur”, og så vil jeg gerne læse endnu mere Banana Yoshimoto – jeg blev færdig med “Goodbye Tsugumi” for noget tid siden, og det rolige, varme og langsomme tempo, der er i hendes bøger, passer godt til den følelse, jeg gerne vil have her til sommer. Jonas’ lillesøster er blevet kærester med en Irer, og det giver mig lyst til at gå i kast med James Joyce’s “Ulysses”. Det projekt må vi se, hvordan går. Måske vil jeg læse noget Virginia Woolf – “Mrs. Dalloway” husker jeg stadig som en enestående læseoplevelse. Jeg har også netop afsluttet Helle Helle’s “Hvis det er”, og jeg vil gerne læse mere. Og så er Hemmingway om sommeren  altid en god ide.

Det skal jeg lytte til: Jeg tror, at soundtracket i år skal være noget syret 70’er rock, lidt Led Zeppelin måske?  Simon and Garfunkel til de stille sommeraftener i haven, og så skal vi danse til Top Loader’s udgave af “Dancing in the Moonlight” på terrassen på et eller andet tidspunkt.

Det skal jeg spise og drikke: Masser af vandmelon, store is med guf, solbær fra egen have (!), hvidvin på den overdækkede terasse, grillede skumfiduser, og hjemmebagt brød fra grillen.

Det skal jeg have på: Løse gevandter, bare tæer og så har jeg en bikini, der skal luftes.

Sommersyg

DSCF5854

Der har været stille her i noget tid, som blandt andet skyldes en fantastisk tur til Roskilde Festival (mere herom senere) og så har jeg ligget syg siden mandag aften. Sådan syg på influenze-av-min-krop måden. Pyha, jeg har helt glemt, hvordan det er.  Jeg har sovet og sovet og sovet og er så småt ved at komme til hægterne igen. I morges, da jeg stod op, tænkte jeg, at nu var jeg klar til at tage på arbejde igen, kun for at måtte opgive, da feberen igen kom snigende.

Jeg tror, at jeg har kørt lige hårdt nok på her i Juni-måned og kombineret med en tur på Roskilde Festival og en alt for varm nat herhjemme efterfølgende, hvilket gjorde jeg slet ikke fik sovet, tror jeg, har fået min krop til at bukke under. Jeg havde ellers tænkt mig, at sommeren efter Roskilde Festival skulle kickstartes med en masse gode sundhedstiltag. Men det eneste jeg har kunnet spise har været toastbrød (I ved det helt, helt hvide fluffy noget), og så har jeg ligget på sofaen og pudset næse. Jeg tænker, at sygdom og feber på sin vis er kroppens måde at bede om ro på og at “rense ud”?

Nuvel, de gode intentioner må vente et par dage, og så kommer jeg stærkt igen. Indtil da har jeg via denne fine instagramprofil fundet en opskrift på et immunboostende shot, som jeg nu prøver kræfter med.

Det indre brusebad:

Kog en liter vand med en hel skrællet ingefær skåret i stykker i 30 – 60 minutter. Tag gryden af blusset og tilsæt tre citroner skåret i skiver. Lad stå natten over. Si blandningen og hæld på flaske. Drikkes som shot hver morgen. Kan opbevares i køleskab i 6 – 10 dage.

Citroner er fyldt med c-vitaminer, der er gode mod forkølelse og influenza og skulle eftersigende hjælpe affaldsstoffer ud af kroppen. Ingefær anti-inflammatorisk, god mod ømme led og skulle også afhjælpe kvalme.

Lige nu…

DSCF4666

Ville jeg allerhelst det her. Fødderne op, magasin i hånden, favoritchokoladen tæt og lidt tid på Pinterest. Men realiteten er, at jeg sidder i et tog på vej fra København hjem mod Aarhus. Efter planen skulle jeg lande 00.12 – fyrre minutter senere end vanligt pga sporarbejde på Fyn. Det må de gerne blive færdige med snart. Efter bryllup har jeg haft en hektisk måned: Først var der et par dage til Internet Week Denmark, inden den stod på bryllupsrejse til Paris – en tur, jeg synes der meget gerne måtte have været meget længere. Derefter har jeg været til konference i en uge i Lissabon og nu er jeg jeg på vej hjem efter et møde i Wien. Jeg stod op kl. 05 i morges efter at have sovet hos Sofie i København for at kunne komme med flyveren.

I onsdags gjorde Jonas og jeg rent i lejligheden (#marriedlife) – det var nok første gang siden brylluppet, vi sådan for alvor har gjort rent og ryddet op. Det er først nu, jeg er ved at lande ovenpå på det hele. Så nu er jeg lidt træt. Sådan lidt udkørt træt faktisk. Pyf. Men jeg er sikker på, at 8 timer i min seng og en rolig weekend nok skal hjælpe på det.

Og så kommer sommeren jo lige om lidt. Og om et par uger har jeg sommerferie. Jeg tyvstarter endda med en tur på Roskilde Festival fra onsdag til lørdag/søndag. Juhu.

One year ago… Juni 2014

For et år siden…

DSC_0012

Havde jeg en god frokost på den lokale kaffebar. Vi har nu rykket kontor fra Mølleparken til Dokk1 på havnen, og jeg er lidt på jagt efter det nærmeste sted, der serverer god kaffe, og hvor man kan tage sig et hurtigt break midt på arbejdsdagen.

DSC_0046

Spiste jeg på Juliette – altid godt.

DSCF0225

Kom der lidt bøger med posten.

DSCF0567

Skrev jeg et indlæg om en række fine sommerbegivenheder. Jeg glæder mig til dem der kommer denne sommer.

DSCF0664

Inden den  stod på sommerferie, holdt jeg en aften i afslapningens tegn. Dette indebærer jordbærkage. Naturligvis. Man skal jo spise efter sæson.

DSCF0742

Jeg havde en god weekend på Northside – blandt andet sammen med disse labre ladies.

DSCF1016Og så kom sommerferien! En uge på Roskilde Festival efterfulgt af to uger i Italien – det var SÅ skøn en sommer. I år står den på staycation – det er jeg også frem til. Der er dog nogle uger endnu. Can’t wait!

 

<3

11382953_1479089829048726_1059555788_n

Og så skete det. Vi blev gift. Det var en af de bedste dage nogensinde med masser af smil, glæde, kys og kærlighed. Vi er netop hjemvendte fra en fantastisk bryllupsrejse i Paris, og jeg er stadig høj ovenpå alle oplevelserne og indtrykkene. Både bryllup og Paris vil jeg gerne dele med jer så snart som muligt.

Jeg kan kun anbefale jer at blive gift. Al den glæde og kærlighed man modtager fra venner og familie er ganske overvældende og helt enestående. Det er bestemt ikke alle forundt, og jeg er simpelthen så glad, så glad og meget taknemlig.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...