Berlin

GEKAUFT

1. Smør brædder – perfekte til en bananmad. Tak til Lou for inspirationen 😉  2. Fine kjoler. 3. Scooter (okay, ejer den ikke, men skulle jeg have en scooter, skulle den også være mint eller gul). 4. Mini Trabi. 5. Udsalgskup. Fint net fra H&M. 6. DDR æggebægere. 7. Bio lemon drops i fin æske. Elsker papegøjer!

S-BAHN GRAFITTI

Kørte forleden dag med s-toget og endte i en togvogn med grafitti, der fyldte alle vinduerne, hvilket gav et syret og psykedelisk lys.

TO SØSTRE- TO CUPCAKES

I denne weekend har jeg haft besøg af min søster, og udover at se en masse sightseeing (hun har ikke været i Berlin før), fik vi også guffet en del. Blandt andet disse to fine (og KÆMPE store) cupcakes fra Cupcake Berlin, som ikke ligger ret langt væk fra, hvor jeg bor.

BUCH BAUM

Kender I til bogtræet i Prenzlaur Berg? Her kan man finde sig en bog, tage den med sig videre, mod at man selv lægger en bog, som andre så kan få glæde af. Så fin en idé, synes jeg.

ALL YOU NEED ON A SUNNY DAY

er solbriller, en god bog og pung, så man kan købe sig en god kop chai latte. Vil i øvrigt på det varmeste anbefale Paul Austers New York trilogi, som består tre (surprise!) noveller foregående i NYC (surprise again!). Et rigitg ikonisk stykke 90’er litteratur med metafiktion og intertekstualitet til den helt store guldmedalje, smurt ind i et spændende krimi-plot, og skrevet vanvittigt godt. Jeg var så heldig at finde bogen til 2€ på BOXI loppemarkedet.

TEMPELHOF

Forleden aften ved skumringstid tog Jonas og jeg ud for at se Tempelhof. Der var støvregn i luften, og blæsten fløj hen over den gamle, forladte lufthavn. Man føler sig meget lille, som man står der, midt på landingsbanen, og med den store, grå himmel over sig.

DE SMÅ TING…

Friske jordbær

Lækre magasiner

Krydderurter på balkonen

Spaghetti med tomat og parmesan på en tømmermændsramt dag

med tilhørende tomat og mozzarella salat.

H&M. Who needs Chanel’s Mimosa til 249 kr., når man kan få H&M til 40 kr.?

Varm cacao med rom, til når man har ondt i halsen.

Kæreste.

Den eneste rigtige måde at spise hindbær på.

1 MONTH LEFT + TIPS

I dag er der præcis 1 måned til, at jeg sætter mig i bilen og kører hjem til Århus. Så er det slut med livet her i Berlin. På den ene side synes jeg, at jeg først nu efterhånden er ved at falde til og føle mig hjemme, og jeg kan slet ikke få nok af Berlin, på den anden side glæder jeg mig også til at komme hjem til Århus.

Jeg tænkte, at jeg i den anledning ville skrive nogle af mine berliner-tips ned og dele dem med jer.

Mad:

Monsieur Vong. Alte Schönhauser Str. 54 i Mitte. Vitterligt det bedste sted at spise i byen! Lækker, frisk og veltilberedt vietnamesisk mad til virkelig gode priser.

Anna Blume i Prenzlaur Berg.

Inder’eren på Revaler Str. i Friedricshain.

Desuden er der hver lørdag mad-markeder på henholdsvis Kollwitzplz. i Prenzlauerberg, Boxhagener plz. i Friedricshain og ved Bergmanstr. i Kreuzberg, som alle er et besøg værd. Ellers er det også bare hyggeligt at besøge de forskellige Bio Frische Supermarkts – supermarkeder, der kun sælger økologiske produkter og varer.

By-liv:

Simon Dach Str. i Friedrichsstr. Min vej. Her emmer af liv og stemning. Gå op af gaden og besøg nogle af mine favoritcafeer og barer: Primitiv, Clichy, KPTN, Dach Kammer og mange, mange flere!

Suicide Cirkus ved Revaler Str. En gammel togstation, som under 2. verdenskrig blev bombet sønder og sammen, og derefter overladt. Senere overtaget af punkere, som sidenhen har gjort stedet til et område bestående af diskotek, dansested, bar, friluftsbiograf, klatrevæg, skatehal, bøssebar og loppemarked.

YAAM: En mere alternativ strandbar, beliggende for enden East side Gallery ved Ostbahnhof.

Badeschiff i Kreuzberg. En pool beliggende i Spree floden – perfekt til en varm og hed sommerdag i byen.

Schlesisches Str. i Kreuzberg. Her ligger koncertstedet Lido blandt andet, og her og der på vejen ligger der andre coole berliner-cafeer.

Kastanien Allee og Oderberger Str. I Prenzlaur Berg. Velkommen til “pregnancy hills” – stedet, hvor hipster-familierne hænger ud, mens de sipper deres cafe latte. Disse gader er enormt hyggelige, og det vælter med hyggelige cafeer og små lækre butikker. blandt andet Kauf Dich Glücklich.

Lobby: Det bedste dansested i verden. Hverken mere eller mindre. Ved Mariannen Str. i Kreuzberg.

White Trash Fast Food er et spisested møder punkclub. Lidt turistet, men egentlig ret sjovt. I kælderen kan man få en tattoovering, hvis man ønsker det. I bunden af Schönhasuer Allee.

Oranien Str. i Kreuzberg er også et besøg værd om eftermiddagen eller aftenen. Tag på disko-dasko på SO36 eller slæng dig på Luzia.

Volkspark Friedrichshain. En af de hyggeligste parker i Berlin. På den store plæne er de altid et væld af mennesker, der soler sig eller griller. Går man ind i parken, er der meget hyggeligt med træer, store søer og blomster.

Weinerei i Prenzlaur Berg. Et glas koster 2€ herefter må du drikke alt det du vil, og så betale efterfølgende, hvad du synes, det var værd. G E N I A L T.

Seværdigheder:

Ud over alle de traditionelle seværdigheder, som I kan finde frem til andre steder på nettet, vil jeg anbefale:

Tacheles på Oranienburger Str. Lettere turistet, men et must-see. Et kunsterkollektiv som har besat et gammelt, bombet varehus.

Flughafen tempelhof. Kæmpe nedlagt lufthavn, som emmer af historie.

Teufelsberg. Lidt uden for Berlin. Et gammelt levn fra den kolde krig.

Martin Grophius Bau: Godt kunstmuseum i nærheden af Postdamer Plz.

Boros’ Bunker: Det bedste kunstmuseum jeg nogensinde har besøgt! 3000 kvadratmeter stor bunker fyldt med moderne skulptur og installationskunst, som viser mange historiske intertekstuelle referencer. Man skal bestille tid for at besøge udstillingen. Det kan gøres her.

Den bedste udsigt af Berlin ser man ved broen over S-bahnen ved Warschaur Str. Så kan det ikke blive mere Berlin!

Loppemarkeder:

Mauermarkt i Prenzlaur Berg er det største og mest kendte. Her vrimler med mennesker og turister, men det er virkelig et godt loppemarked. Jeg er aldrig gået tomhåndet derfra. Gør gode fund indenfor møbler, interieur, smykker, hatte, tøj, billeder, plakater, sko og støvler, og spis noget af al den lækre mad, som bliver lavet der, hyg i solen på plænen ved siden af markedet, drik en øl i en af liggestolene, nyd noget af den musik, der bliver spillet og gys ved karaokeen, som tiltrækker hundredevis af mennesker.

BOXI ved Boxhagener Plz.

Raw ved Suicide Cirkus.

Shopping:

Greta & Louis er en kæde som har mange lidt dyrere mærker. Meget skandinavisk. Meget lækkert.

Kleidermarkt er en secondhand kæde, som er kendt for at rumme KÆMPE butikker, hvor man kan gøre nogle lækre vintagefund. Nogle har afdelinger, hvor tøjet sælges efter kilopris. Den bedste befinder sig på Ahorn Str. ved Nollendorf plz. i Schöneberg.

I Humana genbrugsbutikkerne kan man også altid gøre nogle billige kup. Ligger overalt i byen. Den største ligger ved Frankfurter Tor.

Området i Mitte ved U-bahn stationen Weinmeister Str. er cool, ungt og hipt. Her finder du diverse lækre butikker som COS, American Apperal og mindre selvstændige butikker.

Ellers skal man også besøge apotekerne og tømme deres hylder for Dr. Hauscka, Weleda, NUXE og Avene, som er billigere end i Danmark.

Der er mange steder, butikker, cafeer, seværdigheder, clubs og så videre, som jeg ikke har nævnt her – så ville listen vist blive for lang. Tricket ved Berlin er, at besøge de forskellige Kiez – bydele, som alle er meget forskellige, og alle har noget forskelligt at byde på. Skriv endelig hvis I har spørgsmål og kom endelig med tilføjelser til listen!

 

 

BARGAINS

Har købt disse ting på Maurmarkt i dag til kuppriser.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...