Interieur

Lately…

Siden sidst har jeg…

Nydt at have blomster stående overalt.

Købt en lille bakke samt en isterningespand til vores minibar (den blå farve er en leftover fra en fest, ahem…). Jeg tænker, at det kunne være fint med et lille cool 50’er inspireret hjørne.

Gået tur og er kommet forbi en af favoritblomsterbutikkerne i Aarhus.

Charlie har fået en ny lille ven, Ponyo.

Jeg har hængt ud med Mille, og vi spenderede blandt andet lidt tid med at kigge på secondhandtøj. Der røg en gul buksedragt med hjem på den bekostning. Den glæder jeg mig til at indvie med røde løber og hvide conversesko, når sommeren den kommer.

Jeg har brugt tid sammen med de her to banditter til både fødselsdagsfejring og MGP med cupcakepyntning (jeg stemte på Emma Pi), og deres forældre. De er flyttet nordpå, så vi ses desværre ikke helt så ofte – tilgengæld er det dejligt at se, hvordan de trives i deres store nye hjem.

 

Lately…

Siden sidst har jeg…

Købt en ordentlig bunke blomster. Forår kom hid!

Og nydt byens bedste fastelavnsboller med hindbær og creme (fra Sallings bageri). De er store og gode og går godt i spænd sammen med et afsnit af Gossip Girl på Netflix eller magasinlæsning, kan jeg fortælle.

Jeg har købt en fin, dueblå neglelak til den nette sum af 20 kr.

Og jeg synes, at lyseblå og brun er fine farver sammen.

Jeg har været i København, hvor Jonas og jeg blandt andet hængte ud med disse to cool cats til rødvin, snacks og snak.

Og jeg har haft langsom søndag med en lang, lang gåtur i Aarhus’ gader, der endte med frokst på Emmery’s.

Og jeg har gemt mig i briografets mørke hos Øst for Paradis et par gange. Hver mandag kører de fransk mandag med franske film, senest har jeg set Fortiden – en nervepirrende familiedrama om skyld, uskyld og lysten til at ville gøre det rigtige, selvom det kan være svært. Derudover har den persiske film This is not a Film om en filminstruktørs håndtering af forbudet mod at lave film, også givet mig stof til eftertanke.

Denne vinter har været lidt hård – jeg har haft travlt med at rydde op i nogle ting, men jeg har netop afsluttet et kapitel i mit liv, og jeg kan mærke, at det giver overskud på kontoen til at nyde og opsøge de små ting i hverdagen igen. Sammen med fuglenes pippen og solens komme tyder alt på et skønt, skønt forår.

Hvad har I lavet her på det seneste, som har givet jer overskud?

Juledage og julegaver

Jeg håber, at I har nydt juledagene. Jeg har for fulde omdrejninger. Den har stået på præjulehygge hos Jonas’ forældre, derefter jul hjemme hos mine og 2. juledag kom Jonas og jeg hjem sammen til Aarhus, hvilket er rigtig skønt. Jeg er mæt af julemad, juleslik og julehygge. I forgårs holdt Jonas og jeg en lille julefest, hvor vi inviterede alle vores venner til gløgg og æbleskiver, og senere kom kom whiskyen på bordet, og vi serverede flæskestegssandwich og der blev danset rundt om juletræet og danset. En rigtig fest, og vi håber på at kunne gentage successen igen til næste år, og så kan man jo efterhånden kalde det for en tradition. Disse dage mellem jul og nytår er jo den egentlige jul, og jeg har nydt at kunne slappe helt og aldeles af, hygge mig med film (Ponyo – fisken ved klippen i havet, Harry Potter og Avatar) og på at se The Story of Film på Netflix, sove længe, spise sen morgenmad og at træne lidt. Det meste af julepynten er nu kommet ned (undtagen juletræet, det skinner så fint, så jeg kan ikke helt nænne det) og nu har julegaverne også fået deres pladser i skabe og skuffer og på hylder. Her er hvad jeg har været så heldig at få i julegave:


Der er noget blødt: Grå, knælang cardigan, og et fint grønmønstret tørklæde. Noget hårdt: Tallerkner fra Marimekko og en bog om Indien og Indiens madkultur (egentlig mine forældres gave til Jonas, men jeg er mindst ligeså glad for den). Noget luksus: Skinnende glimmerneglelak fra Essie og hårgodtgørende produkt – hårkur fra Purely Profesional. Noget fint: Flot, sort kjole fra Zara (denne her). Noget praktisk: Gode sandaler fra Birkenstock. Noget skørt: Sjove nøgleringe (uglens øjne kan lyse hidsigt blå og så kan den skrige).

Hvad med jer? Har I fået nogle gode gaver? Og har I hygget jer i juledagene? Nu står den snart på nytår og for mig dermed også på nogle overvejelser over det forgangne år og det kommende.

Juleglimt

Lige lidt glimt fra hulen på 5. sal med lidt julepynt. Der mangler endnu et juletræ, og jeg har ikke fået bagt al den julebag, jeg gerne ville, men når jeg tænker mig om, så er der både luciaboller i fryseren, og vaniliekranse i kagedåsen, så mon ikke det nok skal blive jul i år? Især, hvis jeg kan få sneget flere juleblomster, stearinlys og noget mere glitter ind i lejligheden.

Jeg synes, at denne december er gået lidt hurtigere end normalt, men heldigvis kan jeg se frem til nogle gode begivenheder. Jonas og jeg plejer at tage en halv dag ud af kalenderen, hvor vi køber julegaver sammen og tager på café, lige om lidt er det min fødselsdag, som både skal fejres med min familie og med venindemiddag med cocktails og rødvin, og så skal Jonas og jeg holde en hyggelig julefest mellem jul og nytår for vores nærmeste venner, hvilket jeg virkelig glæder mig til. I morgen aften skal jeg til en lille fest med mit arbejde, og så har vi haft en hyggelig eftermiddag med glögg og æbleskiver, imens Bodil rasede derudaf.

Jeg holder så meget af julen og alle dens komsammener – det er nok, det jeg sætter allermest pris på i december. Lige nu spiser jeg lyserøde dronningemandler og ser SATC i fjernsynet – det er lige min type julekalender.

Gaver

Okay, det der med at aflevere speciale… Det giver godt på gavefronten, hehe. Det er så skønt at få dejlige, betænksomme gaver. Her er mine gaver stillet fint op. Der var blandt andet fine smykker, god chokolade, masser af vin og cava, hjemmelavet blommemarmelade og -saft, friske hasselnødder, verdens største squash (hjemmedyrket), et gammelt “Alt for Damerne” fra 1957 som skal i ramme, ansigtsgodteri fra Jurlique, en ballon (yeah!), gavekort til wellness og smukke blomster i hobetal. Mine venner kender mig godt. Tak.

One year ago: July 2012

Lately…

Siden sidst har jeg…

Drukket rendyrket sundhed på Råbar med Lou.

Flashet min nye secondhand clutch i hvidt læder.

Tullet rundt nede på Godsbanen.

Beundret min lille samling af ringe

og ditto secondhand-sko.

Og været omkring favorit grønthandleren.

Og den fine pige fra Vestergade.

Købt lidt nyt neglelak. Den perfekte nude og den perfekte pinke.

Og jeg har spist franske makriner fra Langenæs bageriet, som min kæreste tog med hjem efter arbejde.

Og jeg har nydt synet og duften af liljer.

Og, og, og…  været til Spotfestival, og på pige-pinse tur i Sønderjylland, og til fødselsdag i kolonihave, og til Art Weekend Aarhus, og været i biograferne og se en masse gode film. Og ellers har jeg bare nydt solen, min kæreste, mine venner og familie.

Gekauft in Berlin

Når jeg er i udlandet skal jeg altid have en kæmpe stak magasiner med hjem. Da jeg boede i Berlin blev jeg rigtig glad for SLEEK, så det ryger altid med hjem (måske jeg bare skulle tegne et abonnement?), og udover det kom det fine magasin Lula også med hjem. Magasinerne blev købt i bog-og magasinbutikken Do you read me?

Jeg kom jo som sagt omkring en virkelig god genbrugsbutik ved Senefalder Plz. som jeg vitterligt tømte. Tjek lige den stak tøj jeg fik slæbt med hjem! Mange af tingene er virkelig blevet favorit-items i tøjskabet.

I R.S.V.P købte jeg den fine elastik-dims til kuglepenne og blyanter, det fine blå postkort med fulgevingen og moleskin til Berlin. Og hvis min vej slår forbi MUJI, så er det naturlov at jeg skal derind. Der købte jeg notesbogen (som snart er fyldt op) og nogle fine glas-krus (som må blive vist en anden god gang).

Happy, sunny, busy days!

Woah, hvor har jeg været omkring. Først tog jeg til Berlin med der Jonas, og lige efter det tog jeg til København, hvor jeg havde nogle skønne dage med gamle veninder og nye venner – men mere om både Berlin og København en anden god gang. Nu er jeg tilbage i Aarhus, og trolleykufferten får lov til at blive i kælderen lidt længere tid denne gang. Solen og varmen er kommet, og jeg fejrer det med at hoppe i mine ballerinaere (og udfordrer den obligatoriske forårsforkølelse). I går efter arbejde tog Jonas og jeg ned i Mølleparken og fik vores første is fra Suppestegogis (som i øvrigt har fået nye smagsvarianter – juhu!). Det var skønt at sidde ned til åen med solen i øjnene, uden jakke på imens Mølleparkens faste beboere spillede fodbold, drak øl og var forårskåde. Her er lidt flere visuelle glimt fra nogle travle solrige, hyggelige dage.

Kærestefusser med matchende sko. (Next stop – campinghabit måske?)

Slushice med smag af filur-is. Slurp!

Tømmermandsburger fra The Burger Joint.

De gladeste (og bruneste) cupcakes (?) i form af sticker-art en lygtepæl.

I søndags var vi til noget familietamtam med Jonas familie i Thy. Vi kom forbi den største genbrugshal, og vi fandt det her lille bord, som passer perfekt ind i vores ekstra værelse. Endelig har jeg et sted til alle mine sager, løse papirer og nik nak. Jeg fandt også de to tomme vaser i guld og glas – de bliver så fine med lidt forårsblomster i. Vi fandt i øvrigt også en gammel og fed B&O forstærker, men efter at have sat det til vores anlæg, sagde det *bump*, slukkede og så kom der røg op. Æv.

Jonas har købt favoritchokoladerne fra Summerbird. Uhm!

Så alt i alt, så går det godt her. Der er nok at se til med både arbejde, speciale plus det løse, men det meste er for det meste sjovt, eller også er det en nødvendighed for at jeg kan få lov til at lave det sjove, så det er egentlig OK. Håber I også har det godt?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...