Rejser

ONE YEAR AGO…

For et år siden…

Gik jeg rundt i Aarhus i min fine genbrugsjakke

Sådan lidt rundt på må og få i gaderne

Men nogle gange kom jeg indenfor. Foreksempel da jeg var på Kählers for at spise morgenmad.

Mens andre gange måtte jeg være studie-seriøs og lave opgave. Det gjorde jeg på Hovedbiblioteket.

Men jeg tænkte “røv” til det hele og pakkede min kuffert

… og hoppede på flyveren til Helsinki for at besøge Outi (som i øvrigt kommer og besøger mig om ikke så længe. Yeah!)

Og jeg var i København nogle dage. Hvor jeg besøgte en masse veninder og tullede rundt på må og få.

Forresten så skal jeg også til København i den kommende weekend, og så vil jeg høre jer, om I har nogle tips og anbefalinger?

Jeg mangler et sted at spendere nogle timer alene lørdag – et godt museum eller sådan noget. Måske en fin butik? Om søndagen mangler jeg et godt og hyggeligt sted at spise morgenmad/brunch. Og så vil jeg gerne have et tip til, hvor jeg skal spise aftensmad om søndagen sammen med Jonas.

 

 

Kreuzberg

Kreuzberg er et område, jeg gerne vil stifte nærmere bekendtskab med. Men ligesom resten af Berlin, så får man intet foræret – det kræver stædighed og “geduld” at komme ind under huden på denne rå bydel. Kreuzberg ligger i vest – og var engang før en vis mur faldt, en af de fattigste bydele i vest. Her boede arbejderklassen og tyrkene, der kom til byen i løbet af 60’erne. Nu er bydelen en levende smeltedigel af tyrkere, studerende, arbejder, punkere, anarkister og børnefamilier. Byen består af to dele – SO36 og SW61, som har henholdsvis Oranienstr. og Bergmann str. som hver deres “hovedgade”. Oranien Str. og området omkring er den del af Kreuzberg, jeg kender bedst.

På Oranien Str. ligger Luzia blandt andet. En af mine yndlingsbarer med den fedeste indretning (hvem sagde guld-galore?!). Længere ned af gaden ligger spillestedet SO36, som især fokuserer på worldmusik. Hipsterbutikken VOO holder også til her.

Jeg plejer at tage u-bahnen til Kottbusser Tor (Kotti i daglig tale), for at komme til Oranien Str. Her vil man virkelig kunne se, at dette er en slags mini-istanbul. Hvis man vil spise lækkert tyrkisk mad, så er det her det skal gøres.

Går man ned af Kottbusser Str. ned til Spree-floden kommer man til Ankerklaussee – en bar holdt i maritim stil. Ship ohøj! Ved siden af denne bar, finder tyrkermarkedet sted hver tirsdag og fredag. Ved Mariannnen Str. ligger Lobby og Das Hotel, som er mine all-time favoritsteder i byen.

Badeschiff, som ligger ved Arena, er et åndehul i byen, når sommersolen bager og steger. Om vinteren dækker de poolen over, og det skulle også være noget af en oplevelse at tage til midnight-swim en kold januar nat.

Ikke så langt fra Arena og Badeschiff ligger der en nogle hyggelige barer helt ned til floden – blandt andet Club der Visionaere. Overfor er der en park, hvor jeg gik til friluftsfitness. Efter fitness var det meget normalt at gå et sted hen sammen og få en øl. Hæh.

Görlitzer Park (Eller Görli om man vil) er en park, som tidligere var et hang-out sted for narkomaner og andet godtfolk. Nu er parken blevet mere clearet. I midten af parken er der rester af en stor bunker, som nu på fineste vis indgår i parken, hvor unge mennesker sidder og hænger ud. Overfor bunkeren er der cafe Edelweiss, som laver gode kager, skænker kolde øl og byder på jazz oppe under loftet.

Ved Schlesishes Tor og Schlesishes Str. er der en masse leben. Her ligger Lido blandt andet sammen med en række andre fede barer. Under u-bahn stationen ligger Burgermeister, og her kan man få den bedste og mest fedtede burger i byen.

Prøv også:

At gå en tur i Victoriaparken. Det er en af de hyggeligste parker i byen. Med fine, små rislende bække og vandfald.

At besøge Tempelhof – den gamle nedlagte lufthavn, som idag agerer som en slags park.

1. Maj i Kreuzbergs gader er en sand fest uden lige. Selv Roskilde Festival minder om en kedelig suppe, steg og is fest sammenlignet med denne gadefest.

Husk at komme forbi Gallery of Fifty Faces ved Hallesches Tor. Dette område var tidligere et af de mest hærgede og hårdkogte kriminelle områder i bydelen. Men efter en massiv indsats fra beboerne er området nu blevet mere sikkert. For at markere dette, er 50 af ansigterne på beboerne blevet malet på husmurene. Stedet bliver sjældent hærget eller ødelagt, og det er forbløffende at høre om, hvorledes denne udsmykning faktisk medfører, at alle føler et slags medejerskab over området, og derfor sammen passer på det.

Dette var så sidste del af denne omgang Berlin guides. Husk at der meget mee i Berlin end blot dette. Det handler om tage gode, flade sko på, og så.. gå.

Ps. Sorry you guys for ventetiden med dette sidste indlæg – jeg har haft nogle problemer med min computer, men med et købet af en lækker, lille ekstern disk, skulle jeg være kørende igen.

MITTE

I Mitte er der enormt meget forskelligt at lave. På Alexander Plz. – Berlin’s østlige centrum kunne man sige, troner Ferhnsehnturm, og det er elsket ikon, som nydes bedst på afstand. Næsten lige meget hvor du færdes i Berlin, vil du kunne skimte dette karakteristiske varemærke. En sand berliner kan altid finde vej i byen ved at navigere efter fjernsynstårnet.

Det første Sofie og jeg gjorde, da vi havde smidt vores tasker på hostellet efter at have kørt ni timer i bus, var at hoppe på S-tog og U-bahn til Weinmeister Str. og så gå op til Monsieur Vuong på Alte Schönhauser Str. for at spise der.det er virkelig mit favorit sted at spise i Berlin. Menuen er vietnamesisk tilpasset til de tyske råvarer, servicen er tjep, priserne gode og maden smager fabelagtigt. Man bliver bænket lidt klemt mellem de andre gæster (som er en skånsom blandning af turister og hipstere).  Jeg ved godt, at stedet efterhånden er lettere hypet, men her er der noget om snakken.

Når man er færdig med at spise kan man jo passende drikke en øl på Pony Bar som ligger ved siden af. De har mange gode og forskellige øl.

Når man har sagt Mitte, har man også sagt shopping. Området omkring Weinmeister Str. er spækket med butikker som COS, American Apparel, Urban Outfitters og min yndlings; “Gerda & Louis”, som er spækket med lækre designvarer. Der også mindre butikker med tysk og skandinavisk design. Made in Berlin er en udgave af “Kleidermarkt” – en secondhandbutik. (Det var der jeg i sin tid købte denne kjole).

Men jeg slår lige et slag for min favorit “Kleidermarkt” og det er den på Ahorn Str. ved Nollendorf plz. (som ret beset ligger i Schöneberg, men den får lige lov til at snige sig med i dette indlæg).

En af mine favorit gader i Berlin er faktisk Torstr. som skærer igennem byen og deler Mitte og Prenzlaur Berg fra hinanden. På denne gade finder man en masse gallerier, en masse konceptbutikker (blandt andet Bold) og god portion berlinskhed. Den legendariske brune russerbar, Kaffee Burger, ligger også her – her har jeg drukket lidt for mange billige, russiske vodkashots.

På Torstr. fandt Sofie og jeg også DUDU – endnu et vietnamesisk køkken, dette var der fusioneret med det japanske. Efter sigende skulle de lave en fantastisk sushi-møder-salat-salat, men det regnede, og vi var kolde, da vi gik i læ hos DUDU, og derfor bestilte vi begge to en varm omgang Pho – vietnamesisk suppe. Den smagte helt som den skulle. Mmm!

Hvis man vil væk fra en stor og larmede hovedgade, så kan man stikke ind i de små gader som Linien str. og Auguststr. og gaderne omkring. Her er stille, og det er svært at tro, at man befinder sig i en af Europas største byer, når man kan gå rundt midt ude på vejen uden at blive overrendt af hverken biler, cykler eller mennesker. I disse gader finder man af og til en eksklusiv butik eller et galleri. Mit yndlings galleri er i øvrigt DAM – som fokuserer på digital kunst. Er man til jazz, er der hver onsdag aften i kælderen på Zosch (Tucholskystrasse) seks ældre herrer, som spiller New Orleans jazz. Lige omkring Stadtbad Mitte ligger der en isbar og en god restaurent.

I nærheden ligger også det ikoniske Clärchens Ballhaus, hvor en vis Adolf Hitler dansede vals med Eva Braun. Selvom stedet er turistet og mest tiltrækker et noget ældre publikum, er dansesalen med den store glimtende diskokugle alligevel et syn værd.

I øvrigt:

Så er der så meget, meget mere at se i Mitte, og derfor nedenstående liste også kun et selektivt udpluk.

Er man interesseret i kunst, så har Berlin en række interessante og gode museer. Det kubistiske mesterværk Neue natiotnal Gallerie, byder på modernistisk kunst – men bygningen, tegnet af Mies Van der Rohe, er et besøg værd i sig selv. Boros’ bunker er det bedste museum, jeg nogensinde har besøgt – vitterligt. En gammel bunker, der har haft forskellige brugsfunktioner gennem tiden. Som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig til frugtopbevaring under DDR til  tilhørssted fortechnoravefester i 90’erne. En masse kunstere har lavet kunst tilpasset til bunkeren, og det er faschinerende at se, hvorledes rummet, kunsten og historien spiller så perfekt sammen.  Derudover er der også Hamburger Bahnhof, der huser nogle af de store kunstere – igen er bygningen, som netop er en gammel togstation, ret interessant i sig selv.

De store byggerier, Volksbühne og Babylon, ved Rosa Luxenborg plz. er også et syn værd. Nu bliver bygningerne brugt som eksperimentiel teater og musikscene (jeg har engang været til en kæmpe, kæmpe fest derinde, hvor folk dansede på stolerækkerne og svingede sig i lysekronerne) og biograf.

Speaking of teater, så ligger Berliner Ensemble ved Friedrich str. Her har noget af det bedste teater fundet sted med Bertolt Brechts teatertrup. Man kan stadig se skudhuller i murene i disse bygninger.

Inde ved Hacksher Markt ligger Muji – her skal jeg altid ind og shoppe rejsetilbehør, papirsvarer og sutsko fra det japanske svar på Søstrene Grene.

Er man bidt af en gal dino, så er Natur Kunstliche Museum et must – de huser nogle af de største dino-fossiler nogensinde fundet.

Og så er der jo Tacheles – et kunsterkollektiv, der har besat et gammelt stormagasin – hvis Christiania var en bygning, ville den være Tacheles. Lidt længere oppe af Oranien Str. ligge de gyldne synagoge også. Når solen står rigtig på og spiller i guldet, er det virkelig en flot, flot bygning.

Om aftenen langs med Spree danses der om sommeren tango. Igen, ikke noget jeg selv har tænkt mig at deltage i, men det er nu hyggeligt at sidde med en øl i græsset, mens natten falder på, og se forelskede ældre par danse tango, mens man i baggrunden kan se fjernsynstårnet våge over byen.

 

Prenzlaur Berg

Prenzlaur Berg bliver også kaldt “Pregnancy Hills” af berlinerne, og det forstår man godt, når man ser de cafélattende drikkende speltmødre komme trillende med deres klapvogne med deres velklædte poder. Men side om side kommer en punker gående, og der er også helt almindelige mennesker – som du og jeg, der bare gerne vil have en kop kaffe i solen på en café.

Der er nu en ting ved U-Bahn station Eberswalder Str. hvor U2 kører.

Kastanienalleé byder på mange fine caféer og ditto butikker. I øvrigt er hindbærdrømmen i headeren fra den lille lyserøde café ovenfor.


Selvom Prenzlaur Berg er et af de finere og pænere områder i Berlin, så er det stadig Berlin, og det betyder masser af grafitti og street art.

Sofie og jeg slog også et smut omkring den ligeså hyggelige Oderberger Str. Her vi skulle ind og have en kop kaf’ hos Kauf dich Glücklich. Vi blev dog lokket i fordærv og endte også med en vaffel eller to. Kauf dich Glücklich har iøvrigt endnu en café kombineret med butik længere nede af Kastianienallée (lige på grænsen til Mitte). Caférne er indrettet med genbrugsmøbler, vaflerne er gode og billige og man får altid en god og personlig betjening. Bedst som man synes, det hele bliver for pænt og tuttenuttet opdager man skudhullerne i facaden på bygningen – et levn fra anden verdenskrig, og de store vandskader i loftet. Berlin er ikke naboens søde pige.

For enden af Oderberger Str. ligger det berømte Maurmarkt også. Hver søndag løber det store loppemarked af stablen, og selvom der efterhånden er flest faste kræmmere og sælgere der, så kan man gøre sig nogle hæderlige kup. Skinner solen, føler man sig hensat til en festival, for der et leben af mennesker med rastafarihår og dreadlocks, hipstere og andet godtfolk, der drikker øl på den store tilstødende græsplæne, eller som synger sammen med den stakkel, der har begivet sig ud på den store karaokeescene eller som tager sig en svingtur i de store gynger. Der er iøvrigt nogle tyrkermama’er, som sælger vanvtige lækre börek. Så man går aldrig sulten derfra.

Hvis man begiver sig ud i gaderne omkring Kollwitz plz. (hvor der hver lørdag finder et madmarked sted) vil man kunne finde den ene café efter den anden – de ligger simpelthen som perler på en snor, deriblandt Anna Blume, som har jeg fortalt om før. Bogtræet kan I også finde her. Derudover er der også LPG Bio Supermarkt, som er et af de større økosupermarkeder,  som Berlin har at byde på. Sådan et må der også gerne komme til Aarhus, tak!

I Berlin er der meget street art, der går igen. Jeg elsker at gå på opdagelse efter Little Luzy, som altid forsøger at slå sin kat ihjel på de mest bestialske måder.

Se også:

Kryds Danziger Str. og tag på visit i gaderne i det nordlige Prenzlaur Berg såsom gaderne omkring Schliemann str. Her ligger den fede bar og café Intersoup, som ofte har livegigs i den tilrøgede kælder. Wohnzimmer (en anden bar) ligger også dette område.

Hufelands str. er er hovedgaden i Bötsowkiez, hvor Sofie og jeg havde vores første lejlighed. Det er nærmest en lille selvstændig bydel i bydelen. Her er der et væld af børne”tings”butikker, en lille asiatisk kiosk (hvor jeg altid købte mine magasiner som Sleek, Zoo og Indie) og en lækker is-butik. Volkspark Friedricshain støder op til det område.

Weinerei – Jeg har skrevet det før, og jeg gør det igen: I love that place. 2€ for et vinglas, og så må du drikke alt, det du vil. Når du går, betaler du, hvad du synes, det var værd.

Tag en gå-tur i den gamle jødiske kirkegård ved Schönhauser Allée (bemærk der er åbningstider!) Eller gå forbi Zionkirche, som er pænere end pæn.

Friedrichshain

Nu har jeg fået taget hul på Berlin-indlæggene. Sofie og jeg var afsted på en lille (n)ostalgie-tur i en weekend først i Juli. Vi havde ikke just vejret med os den weekend, men vi fik gået en hel delt rundt og genset nogle af vores favoritsteder. Vi starter ud med Friedrichshain, hvor Sofie og jeg i sin tid boede. Det er et af mine favoritområder, for der er en meget afslappet stemning – fuld af punkere, rockabilly-typer, hippiefamilier og nå ja – turister. Selvom dette er et sted, hvor barerne ligger tæt og øllet flyder, så er det også et hyggeligt sted for børnefamilier, da her vrimler med store legepladser, cafeer og fede butikker. Og så er der duften fra træerne på Simon Dach Str. – uhm!

Vi fandt to, for os, nye cafeer på Warschaur Str. hvor vi spiste henholdsvis morgenmad og frokost. Vi startede vores morgen med en omgang økologisk blåbær Bircher Muesli – en schweizisk fusion mellem kold grød og musli. Det smagte enormt godt og mættede meget længe.

Vi gik forbi en “sund snack” butik (også på Warschaur str.) hvor der duftede himmelsk af brændte mandler.

Revaler Str. <3. Det er her min yndlings slam-inder hører til, hvor drinksene er billige og slår som en hammer. Ved siden af ligger et hyggeligt falafelsted, hvor ejerne altid smiler og flirter med én og giver en ekstra “knoblauch”, hvis man spørger pænt. Her ligger også en velbesøgt tattoo-biks med navnet “Für Immer”.

På Simon Dach Str. ligger alle mine ynglingscafeer: Primitiv, der sælger den tjekkisk Staropramen (slurp!) og laver en pokkers god cheesecake. Om dagen er det hyggeligt, om aftenen går det vildt for sig – de hyrer blandt andet en DJ, der er lidt fedlasket, som danser i en tæt sølvdragt. Overfor ligger Cliché, hvor franskmændene holder til, og ved siden af den bar, ligger Kunstliche Beatmung – en bar, der minder om mellemting mellem The Milk Bar i “A Clockwork Orange” og Twiggy’s vådeste drøm. En rigtig 60’er bule. Jeg har aldrig været derinde ædru. Går man længere op ad gaden, støder man på Dach Kammer – her har jeg drukket en hel del varm kakao med rom og flødeskum eller deres friske mynthe-the (hvorfor kan man ikke få den slags the herhjemme?) Går man længere endnu kommer man op til Kino Intimes – de viser dog sjældent film, der ikke er dubbede eller tyske, men området omkring emmer af intim stemning.

Langs med Revaler Str. ligger der en nedbombet togstation, som punkerne i sin tid overtog. Nu huser stedet en masse forskellige barer og klubber. Suicide Cirkus er en indendørs såvel som udendørs klub. Cassiopeia er både klub, friluftsbiograf og klatrevæg. Badehaus spiller jazz og dansevenligt musik, og udenfor dette sted holder RAW-loppemarkedet til om søndagen. Der er også en bøssebar med en lykkehjul, og ellers er det også fedt at gå rundt og se området om dagen. Efterhånden bliver stedet dog mere om mere overtaget af kommercielle klubber, der lidt fjerner den anarkistiske ånd, som prægede stedet. Går man længere ned af Revaler Str. – helt ned forbi et REWE-supermarked, kommer man til Rosie’s, som er et nedlagt hus, hvor en rock og indieklub holder til. Kan man ikke overskue at gå den lange vej derned, kan man gøre holdt på Simplon Str. hvor en balkan-beat klub holder til.

Hvis man vil vide, hvad der sker i byen, så skal man bare finde en flyer, der ligger på jorden eller rundt om på barerne.

Bedst som vi troede, at Friedrichshain var blevet for pæn, kom vi forbi en kæmpe demonstration. Vi blev glade for at se, at bydelen stadig kan bide fra sig.

Vi fandt dog også denne meget pæne og meget afslappede café ved navn Honolulu, som serverede kage og bød på bøger, magasiner og store sofaer, hvor vi kunne smide vores ømme fødder op (og der var gratis wifi). Den lå skråt overfor U-bahn-stationen.

Men vi måtte videre…

for vi skulle også sige hej til Oberbaum Brücke – broen der fører over til Kreuzberg. Da vi boede her, oplevede vi, at vejen blev spærret, da man havde fundet en bombe fra Anden Verdenskrig nede i Spree.

Döner skal der til!

Se også:

Alle de andre små gader omkring Simon Dach str. såsom Kopernikus Str., Wühlisch Str., Krossener Str. og så videre. Her er et væld af barer, cafeer og hyggelige butikker. Selvom nogle af dem er sande turistfælder, er det nu stadig et dejligt og fedt område.

Legepladsen ved Boshagener plz. Her er der hver lørdag et lækkert madmarked og om søndagen et hyggeligt loppemarked – BOXI.

Frankfurter Tor. Et masterdont af et marxistisk bygningskompleks, hvis formål var at fremvise DDR’s storhed. Man føler sig lille bitte, når man går mellem de store bygninger, der knejser mod himlen.

Volkspark Friedricshain, er en park, hvor berlinerne flader ud i om sommeren. Køb nogle øl og find en plads i solen eller spænd løbeskoene og løb en tur om morgenen. I midten af parken er der en stor sø, og man kan fodre ænderne her.

East side gallery. Ikke at gå forbi her svarer til, ikke at se Eiffel Tårnet, hvis man besøger Paris. Går man hen til Ost Bahnhof (hvor Maria am Ost bahnhof – en natklub, holder til) vil man komme forbi YAAM. En strandbar, der er tilholdssted for de afrikanere, der bor i Berlin. Her kan du skate, spise en madpandekage, drikke øl og lune dig en strandsol ned til Spree. Ikke så langt herfra ligger Berghain også – Europas største technoklub. Hvis man altså er til den slags.

ONE YEAR AGO…

For et år siden…

… nød jeg mine sidste dage i Berlin i fulde drag, og jeg tourede hele byen rundt for at suge så meget berlinerstemning til mig, som jeg overhovedet kunne.

Blandt andet gik jeg forbi bogtræet i Prenzlaur Berg.

Og jeg besøgte Tempelhof en grå og regnfuld sommereftermiddag.

Og jeg holdt afskedsfest i vores fede lejlighed. Til lejligheden havde jeg knold i håret og orange læber.

Min søster kom forbi og besøgte mig. Så vi skulle naturligvis have cupcakes.

Jeg købte ting. Blandt andet fine kjoler.

Og jeg havde dem også på. Blandt andet denne gule drøm.

Og jeg nød de små ting. Såsom søde sommerfriske jordbær.

Jeg tog på café og læste en god bog.

Men til sidste skete det uundgåelige… Jeg vendte hjem. Til Danmark. Til Århus. Til min kæreste. Venner og familie. Jeg nød den danske sommer (omend det var en kortvarig fornøjelse). Jeg sov i udendørsluftet sengetøj og spiste koldskål i rigelige mængder.

Bruxelles

Jeg har slet ikke fortalt jer, og jeg har været i Bruxelles. Det var i forbindelse med mit arbejde, så det var mere business end pleausure, men jeg fik dog både tid til at købe franske makroner, nogle fine billeder og tid til at spise en fedtet vaffel og moules frittes. Nå ja og drikke en enkelt belgisk øl eller to.

Dette var en pomfritter og mayonaisse stand. Belgierne er helt klart “my kind of people”. Fedt og friture serveret lyserødt.

Blomstermand lige i nærheden af mit hotel. (Ved Saint Catherine kirken).

Bruxelles er pæn. Brun og gylden med snørklede brostensbelagte gader og kroge, små butikker, der sælger blomster, chokolade, nougat og andre fine nipsting. Nå ja, og så er der Grande Palace som alle veje fører til. Så flot, almægtigt, overdådigt, overvældende og lidt for meget. Nå ja – og pænt.

Mmm… nougat!

Mmm… Art Nouveau!

Og lækker font.

Jeg spiste en kæmpestor motherfucker af en vaffel med hele svineriet.

Kringlede gader.

Moules minus frites. (De er uden for billedet).

Work.

Øl.

Sødt.

Jeg var alene afsted og må sige, at det er en pudsig oplevelse at rejse alene – på én og samme tid spændende og fuld af frihed, på den anden side lidt tomt. Har I prøvet at rejse alene?

LONDON BUYS

Her er de ting, der endte i kufferten fra London. Jeg beherskede mig jo som sagt i Primark og kom “kun” hjem med et par prikkede shorts, en “my little pony” t-shirt og pastelfarvede sokker. (Nå ja og nogle orange sove-shorts med papegøjer, men de kommer ikke lige på her, haha). I Camden fandt vi de fine køleskabsmagneter. Derudover skal jeg altid have et magasin eller fem med hjem fra udlandet, for synses de udlandske magasiner er så meget mere interessante end, hvad vi kan få herhjemme. Måtte dog nøjes med et enkelt, for magasiner vejer godt til i kufferten. Den rød/hvide prikkede nederdel var et genbrugsfund til 5 pund. Synes egentlig det er nogle meget fine ting, der kom med hjem.

LONDON LOVES #6 SOHO

Hermed sidste omgang billeder fra London. Den sidste dag tullede vi rundt i Soho. Her fandt vi blandt andet den hyggelige vegetariske restaurent, hvor vi nød en blåbærsmoothie og iskaffe. Vi var “desværre” ikke sultne, hvilket var en skam, for der duftede SÅ kønt af lækre curries. Det må blive næste gang. Stedet hedder Vitao og ligger på Wardour Street. Vi kom også forbi den fedeste Vintage Magazine butik (adresse fremgår vist fint af billedet), hvor man kunne købe sig fattig i lækre magasiner – vi rejste dog med Ryanair, så der var ikke plads i kufferten.

Prøv også:

Ed’s diner. 50’er/60’er burgerjoint komplet med rockmusik og milkshakes (12 Moor Street)

Mrs. Kibbles old sweet shop (57A Brewer Street), hvor man kan købe old school fin og retro slik.

Chinatown (Mellem Shaftesbury Avenue og Little Newport Street .Tæt på Leicester Square station), hvor en chinaboks ikke er den samme fedtede affære som herhjemme. Kig op og se de smukke flag blafre i vinden.

Det var alt, hvad jeg havde om London for denne gang. Men hvad med jer? Har I nogle tips og must-sees? Hvis I er nok, der skriver jeres tips, så samler jeg dem i et indlæg for sig. På den måde vil vi sammen kunne lave en rigtig fed London-guide 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...