Mad

Lately…

Siden sidst har jeg…

Drukket rendyrket sundhed på Råbar med Lou.

Flashet min nye secondhand clutch i hvidt læder.

Tullet rundt nede på Godsbanen.

Beundret min lille samling af ringe

og ditto secondhand-sko.

Og været omkring favorit grønthandleren.

Og den fine pige fra Vestergade.

Købt lidt nyt neglelak. Den perfekte nude og den perfekte pinke.

Og jeg har spist franske makriner fra Langenæs bageriet, som min kæreste tog med hjem efter arbejde.

Og jeg har nydt synet og duften af liljer.

Og, og, og…  været til Spotfestival, og på pige-pinse tur i Sønderjylland, og til fødselsdag i kolonihave, og til Art Weekend Aarhus, og været i biograferne og se en masse gode film. Og ellers har jeg bare nydt solen, min kæreste, mine venner og familie.

Happy, sunny, busy days!

Woah, hvor har jeg været omkring. Først tog jeg til Berlin med der Jonas, og lige efter det tog jeg til København, hvor jeg havde nogle skønne dage med gamle veninder og nye venner – men mere om både Berlin og København en anden god gang. Nu er jeg tilbage i Aarhus, og trolleykufferten får lov til at blive i kælderen lidt længere tid denne gang. Solen og varmen er kommet, og jeg fejrer det med at hoppe i mine ballerinaere (og udfordrer den obligatoriske forårsforkølelse). I går efter arbejde tog Jonas og jeg ned i Mølleparken og fik vores første is fra Suppestegogis (som i øvrigt har fået nye smagsvarianter – juhu!). Det var skønt at sidde ned til åen med solen i øjnene, uden jakke på imens Mølleparkens faste beboere spillede fodbold, drak øl og var forårskåde. Her er lidt flere visuelle glimt fra nogle travle solrige, hyggelige dage.

Kærestefusser med matchende sko. (Next stop – campinghabit måske?)

Slushice med smag af filur-is. Slurp!

Tømmermandsburger fra The Burger Joint.

De gladeste (og bruneste) cupcakes (?) i form af sticker-art en lygtepæl.

I søndags var vi til noget familietamtam med Jonas familie i Thy. Vi kom forbi den største genbrugshal, og vi fandt det her lille bord, som passer perfekt ind i vores ekstra værelse. Endelig har jeg et sted til alle mine sager, løse papirer og nik nak. Jeg fandt også de to tomme vaser i guld og glas – de bliver så fine med lidt forårsblomster i. Vi fandt i øvrigt også en gammel og fed B&O forstærker, men efter at have sat det til vores anlæg, sagde det *bump*, slukkede og så kom der røg op. Æv.

Jonas har købt favoritchokoladerne fra Summerbird. Uhm!

Så alt i alt, så går det godt her. Der er nok at se til med både arbejde, speciale plus det løse, men det meste er for det meste sjovt, eller også er det en nødvendighed for at jeg kan få lov til at lave det sjove, så det er egentlig OK. Håber I også har det godt?

One year ago

Sigfreds kaffebar

En af de hyggeligste kaffeogkagehuler finder man hos Sigfreds Kaffebar i Vanggaards boghandel. Der er en dejlig mørk belysning, og det er en fryd at sidde blandt stakkevis af bøger, som man låne og læse i – eller købe med hjem, hvis man ikke kan slippe den efterfølgende. Kageudvalget er overordentligt godt, og er man der med en sød person, så kan man kun få en god oplevelse.

 

Lately…

Siden sidst har jeg…

kigget ud af LYNFabrikkens fine vinduer.

været forårskuller. Måske lige en måned for tidlig. Men åh, hvor kan jeg ikke vente.

siddet på Statsbiblioteket og læst.

spist pænt mange fastelavnsboller. Denne er fra Føtexbageren og er en ordentlig børge med hindbær og flødeskum. Haps!

savnet at købe CD’er. Efter jeg har fået et Spotify-abonnement virker det lidt dobbeltkonfekt agtigt at købe CD’er. Så det var med et nostalgisk blik, at jeg kiggede ind af vinduet hos Badstue Rock.

har jeg spist det største, vildeste og bedste stjerneskud på Mefisto sammen med Jonas. Nøj, hvor var det godt!

ikke gået ture nok. Jeg skal være bedre til at lette popoen og komme ned af trapperne og ud.

kigget på de mest nysselige pastiller hos Mocca City (hvor man kan få verdens bedste hindbærsnit), hvor jeg var sammen med Sofie til hygge, snak og grin.

Cosy days

Her står den på hverdag. Jeg arbejder, og så burde jeg lave mere speciale. Derudover har jeg det, jeg kalder for “redebyggeren” på, jeg stener lidt for meget på denne side og tror, at mit liv bliver lidt bedre, hvis jeg boede lidt pænere. Jonas og jeg er ved at rykke lidt om. Vores tøjskab er røget ud, en ny kommode ind, mine kjoler er kommet op at hænge frit fremme (wee), og to store ikea-poser med tøj er røget til genbrug, gamle mapper er røget i (et enormt proppet) kælderrum og så er der købt lidt blomster og grønt ind. Det er faktisk meget rart. I dag er det torsdag, og Jonas øver med bandet, så jeg er alene hjemme, og jeg tuller i mine yoga-bukser og ser Dr K og spiser chokolade.

Her er lidt snapshots fra de dage, som er gået indtil videre.

1) Livret. 2) Hjem. 3) Brugsen. 4) Togtur. 5) Kjoler. 6)  De samme kjoler. 7) Søndag.

One year ago

For et år siden, så min januarmåned sådan her ud:

Den stod primært på eksamensopgaveskrivning, og jeg gik i hi.

… og i min hi, spiste jeg kage.

Januar betyder starten på et nyt år, og derfor også indkøb af ny kalender. (Jeg er oldschool og holder mig til en analog én af slagsen). Jeg købte også en dagbog, som dog ikke er blevet brugt så flittigt, som jeg håbede på. Jeg prøver igen i år.

Januar er også lig med udsalg, og jeg kom hjem med en lille bunke. Noget bruger jeg stadig. Noget andet ikke.

Jeg fyldte et kvarthundred i december, og det skulle fejres med manér i januar med stor fest på HQ med kage, bobler, øl, dans, musik og gode venner.

Jeg kiggede på fine secondhand kjoler i So ein Ding.

Jeg havde tøj på. Blandt andet viste jeg min grønne taske og jeg var lyserød på en lørdag.

 

JULIETTE

En lille forhistorie: Jonas og jeg skal til at ommøblere en smule i vores lejlighed. Vi skal blandt andet have en anden garderobeløsning. Det kræver, at vi skal i IKEA. Så i fredags efter arbejde havde vi en lidt løs aftale om skulle få det klaret. Lige inden vi skal til at hoppe på bussen, stopper Jonas op og ser lidt mærkelig ud og får sagt noget ala “det kan simpelthen ikke passe, at vi tager i IKEA en fredag aften – det er lige til at få lange løg af”. Jeg gav ham ret, og vi besluttede os i stedet for at gå ud at spise.

Så vi tog på Juliette og delte en flaske rødvin, og spiste en virkelig god omgang Cog au Vin. Og de laver creme brulée. Fik jeg nævnt, at jeg er vild med creme brulée?

Jeg er glad for at have en kæreste, der får lange løg af at tage i IKEA en fredag aften.

Lately

Siden sidst har jeg…

Været på Café Drudenfuss til en omgang lækker brunch sammen med Jonas.

Spist en mini-muh. Det sendte mig fluks en tur ned af “memory lane”. Husker så tydeligt, hvordan jeg som lille pige var med min mor ned og handle hos Købmand Madsen, og jeg så fik en mini-muh. Den er dog blevet mindre siden dengang.

Været på HQ til koncert med verdens hyggeligste og rareste band – Morten Bach Band.

Været i ført varmt uldtøj. Der er jo mega koldt for tiden, og jeg er altså lidt af en frossenpind, så tykke uldne sweatre og sokker skal der til.

Jeg håber, I kan holde varmen her i kolde, kolde januar og at I får tiden til at gå med hyggelige ting, der gør jer glade.

 

 

LANGHOFF & JUUL

Her forleden var jeg på Langhoff & Juul på Guldsmedegade sammen med Lou og Karen Sofie. På sin vis var det lidt melankolsk, for det var faktisk et “farvel og på gensyn, og pas nu godt på dig selv” møde, for Karen Sofie flytter nemlig til Montreal og derefter videre til Berlin.

Langhoff & Juul er et rigtig hyggelig sted, og deres rarbarbertrifli var god. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer der.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...