Mode

BLUE

Lige et enkelt et. (Fordi jeg havde tømmermænd og lignede noget, der havde givet op på de andre billeder)

Blue skirt

Heja Sverige! Hmm.. ligner måske lidt en Brøndby-fan eller en medarbejder hos IKEA? Men her er nogle billeder fra forrige weekend, hvor Jonas og jeg var til Kærlighedsbrunch i Øst for Paradis, og jeg var iført en nederdel, som jeg købte hos Rosen og Liljen.

Rosen og Liljen

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har en ting for secondhandbutikker. I sidste weekend kom jeg forbi jeg Rosen og Liljen, der ligger i Latinerkvarteret, Graven 24 – baggården. Det er en lille perle med det fineste tyrkise gulv fyldt til randen med nederdele, kjoler, sweatre, blazere og flotte skjorter. Jeg kan da heller ikke benægte, at der kom en fin blå nederdel med hjem ;). Butikken er fin og hyggelig med en lille sofakrog, til hvis man trænger til en pause.

Rosen og Liljen er i øvrigt en non-profit genbrugsbutik, hvor overskudet går til socialøkonomiske projekter, med et formål om at skabe arbejdspladser til folk der har været ramt af stress, depression eller anden psykisk sårbarhed.

Husk mine andre guides til secondhandbutiker i Aarhus.

Jolly KK på Vestergade
So ein Ding på Nørre Allé
Og den store guide til genbrugsbutikker uden for Aarhus C.

Defining style

Hvis jeg skal nævne én person, som har styr på sin stil og sit forbrug, så er det Trine Lykke fra Den Lille Recessionista. Hun er mesteren ud i lister, minimering af fejlkøb og i stiludvikling. Jeg synes, at hendes tilgang til mode er meget inspirerende, og jeg nyder at læse med hos hende og har ofte haft lyst til at gå igang med nogle af de øvelser og lister, hun skriver om.

Af og til kan jeg dog også føle mig enormt overfladisk at gå så meget op i.. ja tøj, og på den anden side, tænker jeg, at det er sådan lidt ” at lege med påklædningsdukker” agtigt (jeg håber, at I er klar over, at Polyvore er påklædningsdukker for voksne – blot med yderligere fokus på forbrug?) Men så ræsonerer jeg mig frem til, at man skal jo ligesom have tøj på hver dag, og så kan man ligeså godt tage noget på, som man føler sig tilpas i og gøre det til en leg. Det må faktisk gerne være sjovt at tage tøj på. Samtidig er et af formålene med alle de lister og øvelser at minimere ens forbrug og minimere mængden af fejlkøb, hvilket jeg er en stor fortaler for. Det tror jeg både klimaet og min pengepung bliver glade for.

Trine Lykke har for noget tid siden lavet et blogindlæg, der handler om stiludvikling. af samme grund er hun  fan af Marias blog “Lost i a Spotless Mind“. På Marias blog er deren serie af indlæg kaldet “Defining Style“. Hvert indlæg indeholder små øvelser, og jeg er – inspireret af Trine Lykke – netop blevet færdig med den første, som skal gøre én klogere på det, man bliver inspireret af og dermed ens egen stil.

Første del af øvelsen handler om at finde de elementer i ens stil som går igen. Dette gøres ved at kigge i magasiner, tumblrs og inspirationsmapper, og lægge mærke fællestræk i de billeder, man bliver inspireret af. Herefter skal man skrive en liste med stikord ud fra billederne. Man kan fokusere på materialer, bestemte farver der går igen, mønstre man kan lide, hvilken “vibe”  man får og så videre. Jeg gjorde brug af et af mine Pinterestboards. Min liste så sådan her ud:

Feminint
(Effortless) chickt, girly
Indie, retrovibes
Elegant
Velplejet
Enkelt med rene linier/rene flader
Få detaljer/smykker
Sjove, overraskende og legende detaljer

Mønstre: Striber, prikker og organiske former som blomster

Farver:
Basisfarver: Sort, hvid, grå, beige, camel, mørkeblå,
Lyse, douchede farver: Lyseblå, lyserød, fersken
Knækkede, mørke farver: Oliven, bordeaux, karry, brun
Klare farver: Pink, grøn, gul

Items: Skjorter, kraver, fine bluser, (farvede) strømpebukser, strik, nederdele, kjoler, stramme jeans, flade sko, trenchcoat eller enkel frakke, fin taske, farvede negle.

Herefter kom den sværeste del af øvelserne. På baggrund af ovenstående liste skulle man lave tre moodboards, der henholdsvis fokuserer på outfits, detaljer og skønhed, bestående af kun seks billeder hver. Man skulle således ende ud med tre moodboards, man kan lade sig inspirere af. Det vigtige er her, at der er en sammenhæng mellem de ord man valgte, og de billeder man valgte.

Stilinspiration:

Her synes jeg, at der er en god sammenhæng mellem ovenstående liste og billederne. Det er feminint, chickt, legende og elegant. Der er både outfits, hvor der er knald på farverne, og så de mere klassiske i en mere afdæmpet farveskala. Samtidig er der både striber, prikker og de klare, rene (farve)flader, som jeg drages af.

Deltaljer og accessories:

Dette, synes jeg, var det sværeste board at lave. Men jeg endte ud med at fokusere på flade sko, kraver, fine skjorter, cool solbriller, farvede negle, store grin (den bedste accessories i mine øjne), en fed taske og flot frakke.

Hår og make-up:

Dette var det nemmeste board at lave, synes jeg. Jeg kan på den ene side lide det naturlige, rene look og på den anden side er jeg glad for farvede læber og en klar eyeliner. Håret skal være naturligt, halvlangt, velplejet og frisurene skal være tilfældige, nemme og lettere tuslede. Neglelak er must.

Og hvad så?

Jeg synes, det var sjovt og lærerigt at sætte ord på min stil. Jeg har altid været klar over, at den hældte til den feminine og farverige side, men samtidig har jeg ofte savnet en rød tråd i min stil – at jeg på den ene side synes at et sort outfit bestående af t-shirt og jeans kan være lækkert, men at jeg samtidig drages af girly kjoler med prikker tilsat farvede strømpebukser. At jeg på den ene side gerne vil tømme COS, som laver det rene, simple, minimalistiske tøj, og at jeg samtidig elsker at raide en god genbrugsbutik. Jeg synes faktisk, at jeg nu kan se, hvad det er, der binder de to spektre at min stil sammen – at det har en chick, retro, simpel, indie og velplejet “vibe”.

Og så tænker jeg, at jeg bør blive bedre til at tænke over, hvad det er jeg inspireres af, og hvad jeg reelt mangler i mit klædeskab for at kunne nærme mig mine inspirationskilder.

Hvis nogen af jer skulle få lyst til at give jer i kast med noget lignende, kan I finde Marias guide lige her, som Trine Lykke lod sig inspirere af – eller I kan læse Trine Lykkes eget indlæg her.

Og hvad synes I? Var det sjovt at læse? Er jeg helt henne i skoven? Og kunne I finde på at lave øvelsen?

 

Waiting for spring

Sneen er smeltet, dagene bliver længere og længere, og fuglene er begyndt at fløjte. Det fejrer jeg med at tage forår på neglene.

Cosy days

Her står den på hverdag. Jeg arbejder, og så burde jeg lave mere speciale. Derudover har jeg det, jeg kalder for “redebyggeren” på, jeg stener lidt for meget på denne side og tror, at mit liv bliver lidt bedre, hvis jeg boede lidt pænere. Jonas og jeg er ved at rykke lidt om. Vores tøjskab er røget ud, en ny kommode ind, mine kjoler er kommet op at hænge frit fremme (wee), og to store ikea-poser med tøj er røget til genbrug, gamle mapper er røget i (et enormt proppet) kælderrum og så er der købt lidt blomster og grønt ind. Det er faktisk meget rart. I dag er det torsdag, og Jonas øver med bandet, så jeg er alene hjemme, og jeg tuller i mine yoga-bukser og ser Dr K og spiser chokolade.

Her er lidt snapshots fra de dage, som er gået indtil videre.

1) Livret. 2) Hjem. 3) Brugsen. 4) Togtur. 5) Kjoler. 6)  De samme kjoler. 7) Søndag.

One year ago

For et år siden, så min januarmåned sådan her ud:

Den stod primært på eksamensopgaveskrivning, og jeg gik i hi.

… og i min hi, spiste jeg kage.

Januar betyder starten på et nyt år, og derfor også indkøb af ny kalender. (Jeg er oldschool og holder mig til en analog én af slagsen). Jeg købte også en dagbog, som dog ikke er blevet brugt så flittigt, som jeg håbede på. Jeg prøver igen i år.

Januar er også lig med udsalg, og jeg kom hjem med en lille bunke. Noget bruger jeg stadig. Noget andet ikke.

Jeg fyldte et kvarthundred i december, og det skulle fejres med manér i januar med stor fest på HQ med kage, bobler, øl, dans, musik og gode venner.

Jeg kiggede på fine secondhand kjoler i So ein Ding.

Jeg havde tøj på. Blandt andet viste jeg min grønne taske og jeg var lyserød på en lørdag.

 

Lately

Siden sidst har jeg…

Været på Café Drudenfuss til en omgang lækker brunch sammen med Jonas.

Spist en mini-muh. Det sendte mig fluks en tur ned af “memory lane”. Husker så tydeligt, hvordan jeg som lille pige var med min mor ned og handle hos Købmand Madsen, og jeg så fik en mini-muh. Den er dog blevet mindre siden dengang.

Været på HQ til koncert med verdens hyggeligste og rareste band – Morten Bach Band.

Været i ført varmt uldtøj. Der er jo mega koldt for tiden, og jeg er altså lidt af en frossenpind, så tykke uldne sweatre og sokker skal der til.

Jeg håber, I kan holde varmen her i kolde, kolde januar og at I får tiden til at gå med hyggelige ting, der gør jer glade.

 

 

IT’S COLD OUTSIDE

Lige et lidt sort outfit, selvom det hele nu ikke er så sort. Tværtimod faktisk.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...