Bryllup: Make-up

 

DSCF4490

DSCF4489

DSCF4482

Til vores bryllup lægger jeg selv min make-up. Jeg lader mig inspirere af dette look – bare i en mere naturlig-Michelle-udgave. For det er jo mig. Og jeg drages af:

  • Smuk hud: Her er gode daglige hudplejevaner alfa og omega for at sikre en smuk hud, men på den store dag vil jeg supplere med lidt foundation fra YSL med deres “blur primer” under, som sikrer fotofin hud. Dertil vil jeg bruge YSL’s touche eclat, som er mit evige go-to produkt for at lysne under øjnene og lidt under brynene.
  • Fyldige og markede bryn: Her vil jeg først bruge en øjenbrynspen fra MAC og derefter Maybeline’s fool-proof øjenbrynsmascarra. Det virker – hver gang.
  • Naturlige læber: Jeg skal kysse, drikke, spise og grine en hel masse, og jeg gider ikke at holde øje med min læbestift. Jeg leder lidt efter en naturlig læbestift, men finder jeg ikke den perfekte, er min læbepomade fra Änglemark bare helt fin.
  • Nostalgisk duft: Det eneste som står fast med syvtommer søm: Jeg skal have min “Eternity Moment” fra Calvin Klein på. Fordi jeg havde den på første gang Jonas og jeg kyssede. Og han syntes at jeg duftede godt.
  • Retrofine øjne: Jeg vil tegne en mellemkraftig eyeliner – jeg er glad for at bruge Maybeline’s eyeliner med den tynde filtspids. Resten får lov til at være mere naturligt med Couture Eye Primer fra YSL, som jeg bruger som en naturligfarvet skygge/udjævner. Nogle vil måske bemærke fraværet af mascarra. Jeg har nemt til tårrer og drømmer samtidigt om bambivipper, så vil jeg afprøve om lash extensions er noget for mig. Jeg har booket en tid her på onsdag for at teste det af inden brylluppet. Dog vil jeg bruge mascarra på mine nederste vipper for at åbne øjet.

Håret lader jeg i øvrigt dygige Mika fra Birthe Gleeup tage sig af. Jeg kan knap nok lave en hestehale. Jeg satser på noget fint og romantisk opsat med en blomsterkrans lavet hos Bang og Thy.

Jeg håber, at jeg bliver finere end fin – en rigtig god udgave af mig selv. Men hvis I har nogle god fif, tricks, produkter (naturlig læbestift eller blush) så tages de imod med kyshånd!

 

Bryllup: Lidt om neglelak, polterabend og om at glæde sig

DSCF4482

DSCF4484

Vi er nu i Maj måned, og det betyder at der er under 1 måned til, at Jonas og jeg skal giftes. Jeg forstår simpelthen ikke, hvor tiden den er blevet af. Jeg på en og samme tid glæder mig og samtidigt med at jeg ønsker, at dagen gerne må ligge endnu længere ude i fremtiden. For når vi er blevet gift, så er det ligesom dét. Vi skal kun giftes én gang. Og jeg er så nervøs for at dagen bare forsvinder som med et knips med fingeren.

Jonas og jeg har netop haft vores polterabend. Det er en af de sjoveste dage jeg nogensinde har oplevet, og den dag gik bare så hurtigt. Vi blev begge overrasket derhjemme  kl. 09 om morgenen til hver vores polterabend og kl. 04 om natten, kravlede jeg træt  op på hemsen med en pose fra McD i hånden.

Pudsigt nok vidst jeg godt, at Jonas skulle have sin polterabend, og jeg havde derfor sovet vildt dårligt, fordi jeg var så spændt. Men efter at alle hans venner stimlede sammen på vores 50m2, og jeg undrede mig over, hvorfor de ikke gik, gik jeg hen for at lukke vores hoveddør og blev mødt af alle min søster og mine veninder. Til at starte med undrede jeg mig mest over, hvorfor de stod der. Der gik nok en time eller to før jeg for alvor forstod, at nu var min polterabend igang. Billeder vil jeg forskåne jer for her (de ligger på instagram). Men kort fortalt kan jeg fortælle, at dagen blandt andet bød på tøsehygge i Spanien, vandscooter, blå thor og hot dogs, virkeligt mange shots, dans og grin. Det er ikke alle forundt at have så gode og betænksomme veninder som jeg har – jeg er meget taknemlig for at de er mit liv.

Nu hvor vi er kommet om på den anden side af polterabend, så skal de sidste detaljer også på plads. Jeg skal blandt andet vælge farve på min neglelak! I øjeblikket er jeg ude forskellige nuancer af nude, støvet lilla eller rosa – eventuel en klassisk rød.

Kom gerne med input til neglelaksfarvevalg!

Forårshits

DSCF3761

Forleden lørdag gik Jonas og jeg en tur, hvor vi blandt andet kom igennem latinerkvarteret og den fine bager, 24, hvor vi købte en kokostop og en stadig-lun kanelsnegl. Vi fandt en bænk i solsiden og rendte forbi favorit kaffebaren efter to kopper kaffe. Det er faktisk en helt rigtig måde at holde weekend på. Jeg holder virkelig af gå ture i solskin.

DSCF4446

Noget jeg holder mindst ligeså meget af er at gå ture i Rådhusparken og se de nyudsprunge forårsblomster.  Så kaffe i solen og forårsblomster – foråret er her vist for alvor. (Omend det silende regnvejr udenfor mit vindue gerne må stoppe)

3 x lyserødt

DSCF3766

DSCF3788

DSCF3971

1) Jeg tror, at liljer er min top-top favoritblomst.

2) For noget tid siden skulle jeg med toget hjem til mine forældre, og jeg nuppede en omgang hurtig fast-food fra Joe and the Juice med til turen. Hvis man ser bort fra musikken, så er den en ganske fin tun-sandwich de serverer, og så er juice altid godt mod tømmermænd

3) På Godsbanen er der gang i et lille mini vækst-hus projekt med pink neonlys

To favoritsteder

 

 

DSCF3362

Noget af det bedste er at have god tid til at drikke en kop kaffe i godt selskab, imens man snakker om stort og småt eller blot sidder stille sammen og kigger på mennesker. Jeg har skrevet det før, men gør det gerne igen – ét af mine favoritsteder er hos La Cabra, som serverer god kaffe i coole omgivelser.

 

DSCF3751

DSCF3752

Melder sulten sig og har man bedre tid, så er frokost eller brunch hos Cafe Englen altid en god ide. Deres croque madame er altid god og så skal den serveres med en kande the ved siden af. Sådan en kombination er de perfekte rammer om en hyggelig stund. Jeg glæder mig til, at det bliver lunere i vejret, og man kan sidde i deres fine gårdhave.

 

Bits and pieces

DSCF3770

DSCF3772

DSCF3773

DSCF3777

1) Kaffe to-go fra La Cabra
2) Denne lille fyr, som jeg mødte på en gå-tur
3) Snack-tallerken
4) Det bedste tegn af alle – når krokus blomstrer i Rådhusparken

 

Et vinhit: S’vinbar

DSCF3374

DSCF3376

Der er åbnet en ny vinbar i Aarhus. Hvis man som jeg nyder et glas vin (eller to), så skal man unde sig selv et besøg hos S’vinbar. I en lille hyggelig biks på hjørnet af Gamle Munkegade og Klostergade har den super seje sommelier Sabrine åbnet en vincafé – fordi hun elsker vin, og gerne vil dele den passion med andre. Det gør hun i en uformel og afslappet stemning. I weekenden er der altid fyldt til randen med mennesker, og man skal være heldig hvis man får en siddeplads. Her regner jeg med at hænge ud en hel del weekender fremover. Skål!

Next stop: NYC!

nyc-map

Billede herfra.

Når I læser dette her, så er jeg på vej med en flyver direkte fra København til New York med Stine. Henover påsken skal vi hygge os, spise burgere og doughnuts, få en kulturel indsprøjning af de helt store og slappe af og nyde hinandens selskab på aller bedste veninde-vis. Her er ti ting vi planlægger at skulle fordrive tiden med.

1) Løbe en tur eller to i Central Park
2) Gå en tur på The High Line med en god kop to-go kaffe og solen i øjnene
3) Få ordnet negle og andet godt hos den lokale beautybiks
4) Spise uendelig god mad hele tiden
5) Besøge MoMa, Guggenheim og en masse gallerier i Williamsburg
6) Shop ‘till we drop! Vi skal som minimum have et par sneaks med hjem hver
7) Preje en gul taxi
8) Besøge Wholefoods og fylde kufferterne med grønne uundværligheder
9) Høre jazz på diverse jazzklubber
10) Drikke umanérligt mange drinks

Vi regner med at besøge bydelene hver for sig, og tips og tricks til mad, kultur og shopping tages imod med kyshånd!

One year ago: Marts 2014

For et år siden…

DSC_0016

Fortalte jeg om mit dengang nye job. Et job jeg stadig er glad for – omend der er run på.

DSC_0011

Tog Jonas og jeg ud at spise på Grappa. Her planlagde vi også vores sommerferie til Italien. Vi blev vist inspireret af den gode mad, haha.

DSC_0045

Sprang krokusen atter ud i Rådhusparken. Ligesom de har gjort det igen i år. Intet symboliserer forår, som når Rådhusparken har lilla søer.

 

DSC_0081 Købte jeg lidt nyt til køkkenet. Når nu viskestykkerne alligevel skal hænge fremme og opvaskebørsten står ved køkkenvasken, må det gerne være lidt fint at se på.

DSC_0002

Brugte jeg mine søndage på at tage den med ro og slappe af.

DSC_0051

Gik jeg ture i den spæde forårsol og nød hvordan min yndlingsblomsterbutik altid har smukke blomster i bundter ud til vejen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...