Interieur

IT’S LOOKING LIKE CHRISTMAS

Getrud Sand… Det er mig. Behold I bare jeres pastelfarvede og minimalistiske pynt 😉 (som nu altså også er ganske pænt) Jeg er til en maksimalistisk jul – med alt, hvad det indebærer af overdosis af julekager og julepynt.

LATELY…

Halløj alle sammen! Woah, hvor har der været knald på de sidste par dage – men egentlig kun med gode ting, så jeg skal ikke beklage mig. Derudover har jeg sagt farvel til min finske veninde Outi og hendes kæreste Matti, som har besøgt mig i denne weekend. Desværre har mit kamera været i stykker, så I må tænke jer til nogle billeder fra Aros, snaps, sildemadder med karrysalat, Den Gamle By, mere snaps, hygge, finske mennesker, snaps og dejlige stunder. Men udover besøget så har jeg siden sidst lavet følgende….

Jeg har haft en blomstrende amarylis…

Jeg har gået ture – blandt andet ned af Mejlgade.

Jeg har spist brunch på Grappa – det var virkelig godt!

Jeg har fundet mig et par clips-øreringe.

Jeg har puttet mig indedøre og har tændt stearinlys.

Jeg har været på cafe.

Jeg har været i Fair-Trade butikken, og jeg har fundet noget fint julepynt.

ONE YEAR AGO…

For et år siden…

Gik jeg rundt i Aarhus i min fine genbrugsjakke

Sådan lidt rundt på må og få i gaderne

Men nogle gange kom jeg indenfor. Foreksempel da jeg var på Kählers for at spise morgenmad.

Mens andre gange måtte jeg være studie-seriøs og lave opgave. Det gjorde jeg på Hovedbiblioteket.

Men jeg tænkte “røv” til det hele og pakkede min kuffert

… og hoppede på flyveren til Helsinki for at besøge Outi (som i øvrigt kommer og besøger mig om ikke så længe. Yeah!)

Og jeg var i København nogle dage. Hvor jeg besøgte en masse veninder og tullede rundt på må og få.

Forresten så skal jeg også til København i den kommende weekend, og så vil jeg høre jer, om I har nogle tips og anbefalinger?

Jeg mangler et sted at spendere nogle timer alene lørdag – et godt museum eller sådan noget. Måske en fin butik? Om søndagen mangler jeg et godt og hyggeligt sted at spise morgenmad/brunch. Og så vil jeg gerne have et tip til, hvor jeg skal spise aftensmad om søndagen sammen med Jonas.

 

 

WISHES #2

1) Kop med by-motiv fra Marimekko 2) Verdens dyreste hårbørste fra Mason Pearson. Jeg hører, den skulle kunne give Rapunzel-hår, og det gad jeg godt have. 3) Vinterjakke fra COS 4) Flot og enkelt. Ur fra Daniel Wellington 5) Jeg har prøvet denne ansigtsolie fra Jurlique, og den er noget nær fantastisk. Den giver glød, passer og plejer. 6) Hverdagstaske fra Liebeskind Berlin 7) Blød og ikke “itchy, stichy” halstørklæde fra Too Good to Be Basic. 8) Jeg har snart læst alle Haruki Murakamis bøger. Men jeg mangler at læse denne. Sønden for grænsen og vesten for solen.

 

A NEW FRIEND // GENBRUGSGUIDE

I dag har jeg haft en virkelig god dag. Jeg mødtes med Mille, og vi var på genbrugsjagt. Vi kender kun hinanden via bloggene, så det var spændende at skulle mødes sådan “rigtigt” i dag. Udover at gøre en masse gode fund, så var det bedste ved dagen altså at mødes med Mille. Jeg glæder mig til at skulle ses med hende igen.

Vi kørte fra genbrugsbutik til genbrugsbutik, og vi gjorde nogle fantastiske fund og kup. Så her kommer Mille og Michelles guide til genbrug i Aarhus. Tag godt imod den, og kom endelig med tilføjelser til andre steder, hvor man kan gøre sig nogle gode fund. (Senere, engang, laver jeg en guide til genbrugsshopping i midtbyen – indtil da kan I se mine indlæg om So Ein Ding og Jolly KK)

Husk at lave jeres forarbejde, inden I drager afsted. Et skattekort med adresser er uundværgeligt, en GPS er ikke af vejen, og så er hyggeposer med blandet godt også et must. Sådan to havde Mille lavet, så vi kunne snacke på hele turen. Det er vigtigt ikke at gå sukkerkold, når man er på genbrugsjagt.

I Aarhus N ligger der tre genbrugsbutikker tæt på hinanden. Vi besøgte kun den ene af dem, og har lagde jeg ud med at købe den fineste skjorte med glimmer.

Blå Kors Genbrug,
Paludans Müllers Vej 38 -40 (10 -15)

Igen,
Aabogade 36 (10 -17, 10 -13)

Genbrugsbutik
Møllevangsallé 151, st.

Vi Kørte videre til d’IN Genbrug i Tilst, som var leveringsdygtige i tøj, service, porcelæn og en god snak med den ældre dame bag disken.

d’IN Genbrug Tilst,
Anelystparken 21 (11 -17)

Fortsætter man ud af Viborgvej forbi Bilka og helt til Lading, kommer man til Aarhus Klunserne. Der var bidende koldt, og vores næser løb, imens vi gik rundt i den store lade, der bugnede med fine sager. Den dame, vi handlede med, blev rørt over vores begejstring over at gøre så gode fund, og fortalte os, at det er sådan noget, der kunne gøre hendes dag god.

Herefter var det tid til frokost. Jeg havde smurt sandwiches, og Mille havde sørget for danskvand, så vi havde en hyggelig frokost i hendes bil.

Herefter kørte vi mod Solbjerg, hvor jeg var blevet tippet om en god genbrugsbutik. Vi fandt en lille genbrugsbutik, som lå ved siden af den lokale bodega.

Kirkens Korshær,
Solbjerg Hovedgade 77A, Solbjerg (11-17)

Vi sluttede af i Brugtvareterminalen i Viby. Her er man altid garanteret et kup – stedet her har vitterligt alt fra udstoppede fugle til det fineste porcelæn. Tilgengæld er varene her lidt dyrere end de fleste andre steder.

Brugtvareterminalen,
Øllegårdsvej 3, Viby

Vi startede ved en 10.30 tiden, og jeg var hjemme 17.30 – helt mættet af indtryk og genbrugsshopping, og min stemme var helt hæs af at have snakket så meget. En rigtig god dag.

 

Andre steder som vi ikke besøgte:

Elstedvej 63, Terp, Aarhus N (åbent efter aftale. 21635965)

Lystrup Genbrugscentrum
Sønderskovvej 4, (10 -17)

d’IN genbrug, Skanderborgvej 212, Viby.

Genbrugsland Bazarvest (den største genbrugsbutik i Danmark)

Genbrugsbutikken, Kolt, Hasselager
Kolt Østervej 22, Hasselager (11 -17) (Eller, vi kørte ud til den, men den var lukket)

IN MY BAG

 

1) Jeg kører “taske-i-taske”-tricket, hvor jeg har mine små ting i en lille clutch. Og så er jeg altid klar til fest med denne her.
2) En lille hårbørste til pandehåret og uglede lokker.
3) Håndcreme fra NUXE – der findes ingen bedre håndcreme end denne. Færdig. Bum.
4) Pt. bruger jeg en læbepomade fra Carmex.
5) Min kalender med ugeoversigt fra Taschen. Min kalender SKAL have en uge-oversigt.
6) En lille notesbog, til tanker, gode ideer, indkøbslister og interviews i forbindelse med arbejde.
7) Min mintgrønne pung købt i Kauf Dich Glücklich i Berlin.
8) Jeg har altid en stiftblyant og en kuglepen på mig.
9) Min iPhone og det allerfineste cover, som er købt i Vietnam. Miauw!
10) Mine røde urban ear hørebøffer er uundværlige.
11) Solbriller – man er vel lidt rock?

THE LAST DAYS OF OCTOBER

1) Kaffe og hygge på Løve’s bog og vincafé
2) Lilla port, tre gamle computerskærme og en cykel.
3) Undertegnede
4) Gåtur. Blade med dalende klorofylniveau og tilbageblivende niveau af carotenoider og anthocyanide. (Læs: hvorfor bladende mister deres grønne farve og bliver røde og gule)
5) Pho på den Grønne Papaya. Mmm.
6) Mark Rydens surrealistiske univers
7) Kage, masser af kage.

AUTUMN DAYS

De smukkeste blomster fra Alexandra Blomster ved Rådhuscaféen

Lidt pakkepost fra H&M – den fineste sennepsgule nederdel er nu flyttet ind i mit skab. Sammen med lidt nysselige blonder og lune tights.

Hvis jeg nogensinde skal have en bil… så må den gerne være citrongul, glad og rund som denne.

Jeg elsker at gemme mig på LynFabrikken –  at drikke en øl eller en kop varmt, at sidde der alene og arbejde eller være der for at hyggesnakke med gode venner.

Jeg har spist fine chokolader, som jeg fik i gave fra Konnerup & Co.

Jeg har været til en hel del fester, og jeg ved der venter mig flere i efteråret. Juhu!

Og så er jeg gået i gang med endnu et billedramme-projekt. Jeg er faktisk blevet færdig med det forrige. Jeg forestiller mig en masse flotte, smukke og farverige billeder over vores sofa. Den lyserøde flamingo er i øvrigt købt her.

Jeg kan egentlig rigtig godt lide efteråret.

HOME EDITION

Lidt snapshots af det lille hjem taget en dag, hvor der var blevet gjort rent. Alt at dømme efter de nullermænd, der flyver om ørene på mig og kigger bebrejdende på mig med øjne så store som Rundetårn, så har billederne noget tid på bagen.

1) Læsehjørnet og vores apartment orange  2) Vindueskarmen – vi kan stadig høste af vores tomatplante 3) Køkkenbordet 4)Vores køleskab og stigen op til hemsen 5)Et lille udpluk af vores bogreol – jeg elsker vinkekatte, de skulle efter sigende give held 6) Vores kæmpestore 19″ TV og hyggekrog med marokkopude og en bunke tæpper

LATELY

Siden sidst har jeg….

haft gule fusser…

været på LynFabrikken…

… men det var mere all work -no fun. Jeg er jo startet på uni igen, og jeg skal lige vænne mig til at læse igen.

gået op og ned af trapperne.

spist morgenmad.

beundret denne fine vase-krukke-ting, som jeg har fået af en veninde.

kørt med tog. Og har derfor fået læst i min bog. Og jeg blev færdig. Og den var god. Som i virkelig god – på den der store episke tårefremkaldende måde.

beundret fine blomster.

fået en masse lækre ting fra Jonas’ forældres have. Derfor har vi ny syltede rødbeder, syltede chili, en tomat/chilisovs, hinbærkompot og hindbærchutney til at stå. Hvad bruger man i øvrigt syltede chili til?

spist en hotter.

og franske makroner.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...